Projektbeskrivelse for PhD

TITEL: Træningscenter for kreativitet

 State of the art:

 Behovet for mere kreativitet på jobbet er øget som følge af den global krise, viser resultatet af en ny international undersøgelse udført af InnovationTools.com[1]. En ud af fem respondenter (20.9%) indikerede at der er “critically important” at de bliver mere kreative, mens 31.7% siger at det er “much more important” at øge deres kreative evne på arbejdet, som følge af den turbulente økonomiske situation.

 Kreativitet kan læres. De Bono siger at den menneskelige hjerne ikke som udgangspunkt er kreativ, men derimod en mønsterdanner. Han kalder den ’et selvorganiserende informationssystem’[2]. Træning af mønsterbrud er derfor nødvendig for at øge muligheden for naturlig kreativitet. ’Lateral tænkning’ har han døbt den kompetence. Han har udviklet undervisningsmetoder til fremme af lateral tænkning, og peger på at mht træning af kreativitet er der ikke sket noget de sidste 2400 år, siden ’the greek gang of 3’, skabte hele den civiliserede verdens tankesæt. Howard Gardner (2008) siger samstemmende i sin sidste bog ”Fem tanker for fremtiden” kreativitet er en kompetence der bliver bydende nødvendig at kunne håndtere i fremtidens uddannelsessystem.

Både Gardner og De Bono arbejder med kreativitet som udelukkende kognitive processer. På Ålborg Universitet har Søren Hansen og Christian Byrge med udgangspunkt i bl.a. De Bobo’s kreativitetsskabende metoder, inddraget både krop og holdning i den kognitive proces[3]. Deres 3D cases er nyskabende på den måde at de med afsæt i legende tilgang kobler både kognitive, phykomoriske og affektive kompetencer for at fremme evnen til nytænkning. Det er i tråd med den senest pædagogiske metodeudvikling, der bl.a. kommer til udtryk i læringsstile, cooperate learning, de mange intelligenser, m.v.

Kan kreativitet indkredses når begrebet er så ’kamæleonagtigt’. Mange forskere i kreativitet, undgår at lave klare definitioner, men prøver i stedet at indkredse dets forudsætninger. Dette sker ofte i forsøget på at skille begrebet innovation fra kreativitet. Lotte Darsøe[4], der forskede i innovationsprocessen, søgte at skelne begreberne med følgende: ”Kreativitet er en proces, innovation er et resultat; kreativitet er ikke primært forbeholdt økonomisk gevinst, det er innovation; kreativitet evalueres af den ’kreative’ aktør, innovation evalueres af modtageren; kreativitet er at få ideen, innovation er at få ideen til at virke”. Ligeledes siger Darsøe at i kreative processer er følelser i spil, det er de ikke i samme omfang i innovative processer.

Forskning i kreativitet begyndte  omkring år 1900. Den første der beskrev forskellige stadier i en kreativ proces var den tyske phykolog Helmholz som ved århundredskiftet beskrev 3 stadier i kreativiteten, mætning, inkubation og oplysning. Et fjerde stadie, verifikation, blev hæftet på af Poincartes i 1908. Det femte stadie, som faktisk er det første problemformulerende stadie i processen blev påhæftet i 1960’erne af den amerikanske phykolog Getzels, så den kreative proces i grove træk, siden har set ud som i figur 1.

første indsigt

videns mætning

Inkubation

Illumination ((AHA))

verifikation

Figur 1: Oversigt over den kreative proces. Bortset fra illuminationen som almindeligvis tager kort tid, kan varigheden af hvert stadium variere. Men som oftest er en kreativ proces ikke liniær, men iterativ, hvor den kreative proces gennemløbes igen og igen (efter Edwards, 1987[5], og Darsøe, 2001).

 Et nybrud i kreativitetsforskningen skete med J.P. Guilfords lille artikel “Creativity” i 1950[6]. Guilford skelnede mellem konvergent og divergent tænkning. Maslow[7] kalder det senere for primær og sekundær kreativitet, og siger at netop integreringen af de to tænkemåder er det, der fører til store nye opdagelser. Undersøgelserne af divergent tænkning er dog ikke i stand til at belyse, hvad der egentlig går for sig ved kreativ tænkning. Gertzels (1962) anslår at store fremskridt i videnskaben ofte skyldes enkelte forskeres evne og mod til at bryde med vante forestillinger og antagelser. Men da man sjældent kan se adskilte trin i en proces, der fører til fremkomsten af en ny idé, endsige angive nogen sikker metode hertil, taler man om intuition. Men nogen dybere forklaring på intuition er ikke blevet fundet.

Tilsvarende har man ikke nogen forklaring på, hvordan nye idéer opstår inden for billedkunst, musik, litteratur eller andre områder. Man ved dog, at brug af analogier fra helt andre områder end det, man beskæftiger sig med, og forsøg på at forene forskellige og tilsyneladende indbyrdes irrelevante elementer med hinanden, kan fremme kreativiteten inden for såvel videnskab som kunst.

Karl Duncker påviste allerede i 1935[8], at vejen til løsningen af et problem, hvor man ikke kan trække på tidligere erfaringer, går gennem en række ofte absurde løsningsforslag, hvor de uanvendelige efterhånden sorteres fra. Karl duncker antydede hermed en metode til kreativt procesarbejde som blev formaliseret senere via brainstorming metoden.

Brainstorming som kreativ metode blev lanceret i en bog fra 1963 ved navn Applied Imagination af Alex F. Osborn[9], og har siden sat sit præg på metodeudviklingen. Metoden brainstorming har bidraget ved at sætte fokus på divergens og introducere reglen om ’no-judgement’.  Ved brainstorming masseproducere man reelt billeder af noget der ikke findes ’endnu’. Edwards (1987) fremhæver at evnen til kombination af perceptuelle og verbale færdigheder er at betragte som nødvendige forudsætninger for kreativ tænkning. Dels det at ’se’ noget nyt, men også evnen til at sætte ord på. Niels Bohr citeres i Edwards (s59) : ”..mine komplekse atommodeller er ikke fremkommet igennem klassisk mekanik; de kom til mig ’intuitivt … som billeder’, der repræsenterede begivenheder inden i atomet”. Så kreativitet kædes altså sammen med intuitivt det at ’se’ et i forvejen søgt mål. Men i en flygtig form, i modsætning til traditionel projektledelse, hvor der fra starten generelt angives både målbare slutmål og mellemliggende pejlepunkter. En teoretisk umulighed.

Edward de Bono supplere i 1967[10] brainstormingmetoden med et nyt banebrydende sæt af metoder under begrebet ’lateral tænkning’, der sætter fokus på mønsterbrud. Siden supplerede han i 80’erne med begrebet ’parallel tænkning’ der introducere 6 forskellige fokuserede tænkemåder som metode, og han har siden dannet skole for udvikling og spredning af lateral og parallel tænkning ifm kreativitet. Han gør op med brainstorming metoden og kalder den for svag og tilfældig og supplere brainstorming med 2 grundlæggende mentale idegeneratorer til fremme af lateral tænkning: provokationer og alternativer. På begge områder producerede han en strøm af øvelser der siden har spredt sig.

I 80’erne opstod desuden to generelle skoler indenfor kreativitet: CPS (Creative Problem Solving) og Synergic. CPS har en stor fokus på processuelle værktøjer step by step, hvor Synergic fokusere mere på ubevidste mentale processer fremkaldt gennem fantasi, analogier, metaforer og intuition eller et miljø præget af tryghed og accept.

Trolle[11] arbejdede i mange år på Teknologisk Institut på at kombinerede CPS og Synergic til strukturering af den kreative proces. Han havde fokus i sit arbejde, på det personlige kreative potentiale. Dette potentiale kan løftes igennem personlig udvikling f.eks. ved sensitivitetstræning og visualisering. Trolle foreslog at processen ledes af en procesleder.

Det er dog ikke kun individer der kan være kreative. Ofte spiller gruppen en central rolle i den kreative fase der understøttes af deres indbyrdes dialog, men hæmmes af en udpeget intern gruppeleder[12]. Omkring 2001 konceptualiserede Claus Bindslev i Danmark, en styret og ekstern dreven kreativ proces uden intern gruppeledelse, under begrebet campmetoden[13].  Under det begreb praktiseres i dag kreative processer i forskellige varianter med det formål ikke bare at øge kreativiteten, men også innovationsevnen. Metoden bygger i dansk sammenhæng på Trolles arbejde, og følger i sin struktur processen angivet på figur 1. På Ålborg Universitet har Byrge og Hansen (2009) suppleret campmetoden med udvikling af 3D cases. Det er øvelser der kombinere verbale, perceptuelle (kropslige) og affektive færdigheder[14] og i sig selv fremmer den enkeltes kreative evner og modner det kreative miljø.

At kunne dele viden uhæmmet angives af Byrge og Hansen (2009) som nødvendige for kreativitet og lateral tænkning. Forudsætningen herfor er tryghed, koncentration og motivation, der udvikles via regler om ’no-judgment’, task-fokus og parallel tænkning. De foreslår at processen opbygges på en tidsbegrænset ”Kreativ Platform”[15], der ledes af en ekstern procesleder. Det hele praktiseres via 3D øvelser. Færdigheder som bruges tidsbegrænset og kontekstafhængige.

Ligesom Trolle (1985), sætter Byrge og Hansen (2009) også processen ind i en målorienteret kontekst eksempelvis en virksomheds behov for produktudvikling eller et mål om ønsket undervisning. Deres 3D cases påstår at kunne skabe kontekstuafhængig kreativitet i samvær med andre mennesker (grupper, organisationer etv.), men dokumentation mangler. Det er ideen om at lave kontekstuafhængige træning af kreativitet der lægger op til målet for denne PhD.

B. Projektets ide og målsætning

Ide:                                     

Det er bredt accepteret at man kan gå til gymnastik, fodbold, klaver, fitness eller lignende aktiviteter, hvor formålet er træning og fordybelse i et specifikt felt. Jo mere man går til for eksempel fodbold, desto bedre bliver man til det. Både mht tekniske evner, men også mht kreativt at kunne udvikle spillet i sammenhæng med andre. Det samme er tilfældet for kreativitet. Jo mere man går til kreativitet, desto bedre bliver man til det rent teknisk, men også rent udviklingsmæssigt i sammenhæng med andre.

Ideen er at lave et træningscenter hvor man IKKE lære OM kreativitet. Man vil ikke sidde og lytte til oplæg. I træningscentret vil man BLIVE mere kreativ. I dette træningscenter vil man blive ført gennem en lang række øvelser, der trinvis vil øge evnen til at tænke kreativt. Man kan bruge denne evne til at tænke nyt om madlavning, produktudvikling, oplevelser, musik, tøjvalg, ledelse, “”hvad man skal lave i weekenden” eller alt andet, hvor det at problemløse ved at tænke nyt er en fordel/nødvendighed.

Mål:                                                         

Målet med denne PhD er at videreudvikle Den Kreative Platforms 3D didaktik til at udvikle kontekstuafhængige kreative kompetencer for brugere af enhver slags. PhD’en vil derfor udvikle træningscentrets indhold i form af didaktik, øvelser, form og lignende. Træningscentret vil blive praktiseret gennem aktionsforskning, hvor brugere vil ”gå til kreativitet”. Disse brugere vil blive inddraget i udviklingen af træningscenteret som en aktionsforskning. Der vil blive forsket i om brugerne bliver mere kreative af at ”gå til kreativitet”. Derfor er det også målet at undersøge hvorvidt man kan udvikle kontekstuafhængige kompetencer på baggrund af 3D didaktikken eller andre didaktikker.

PhD’ns nytte- og nyhedsværdi

• Videnskabeligt [Hvil­ken fors­kningsmæs­sig nyheds­værdi har PhD-pro­jek­tet?]
  • Nobelpristageren Medawar, skrev i 1969 i sit skrift  Induction and intuition at, “We have come to recognize then, that the study of creativity and its development is one of the broadest and largest topics for research: The analysis of creativity in all its forms is beyond the competence of any one accepted discipline. It requires a consortium of talents: psychologist, biologist, philosophers, computer scientist, artist, and poets would all expect to have their say”. Langt størstedelen af forskningen i kreativitet foretages af psykologer – og desværre ikke af særlig mange da det er et stærkt overset forskningsfelt, især i Danmark. Dette aktionsforskningsprojekt vil skulle trække på flere faglige discipliner og være med til at afgrænse en ny faglighed for kreativitet. Måske har det været for svært at forske i kreativitet? Kendetegnende for kreative processer er jo at de er overraskende og sker pludseligt – og hvordan forsker man i sådanne processer? Netop derfor burde forskningsområdet sprede sig til andre felter, som Medawar pointerer. Det kan være med til at afdække mystikken forbundet med det at være kreativ. Denne PhD vil anvende et tværfagligt spænd af forskning og inspirationskilder til at undersøge hvordan man kan udvikle kontekstuafhængige kompetencer i kreativitet. Dette er efter min bedste overbevisning ikke sket før hverken i Danmark, og ikke med succes i andre dele af verden.
• Udviklingsmæssigt [Hvilken ny viden ventes at blive tilført virksomheden og universitetet?].
  • Der vil blive udviklet et træningscenter til kreativitet, som vil fungere under PhD perioden samt eksistere efterfølgende. Desuden vil der blive uddannet undervisere til at undervise i træningscentret. Under PhD perioden vil PhD studerende selv foretage undervisning. Træningscentret og det uddannede personale vil tilhøre den eksterne finansieringskilde (virksomhed). Eksterne finansieringskilde vil derfor få udviklet træningscentret og kan tilføre brugere til træningscentret (ansatte, kunder, leverandører etc.) samt kan få uddannet undervisere til at videreføre træningscentret efter PhD periodens ophør.
  • Samfundsmæssigt vil denne PhD bidrage til en kultur i Danmark for kreativitet. På grund af aktionsforskningen, vil den ikke blot finde svar, den vil også afprøve dem og implementere dem i samfundet. Det forventes at et sådan træningscenter for kreativitet vil bestå efter endt PhD periode. Derfor vil det også på langt sigt have en stor effekt på kompetencer for kreativitet i samfundet. PhD studerende vil blive ansat i kreativitetslaboratoriet på Aalborg Universitet, som har en tradition for aktionsforskning.

 C. Projektbeskrivelse

Hypotese:                            Kreativitet kan trænes og forbedres via kontekstuafhængige træningsteknikker (baseret på 3D didaktikken i Den Kreative Platform).

Problemstilling:                 Efterspørgselen efter kreative evner øges i kommuner, regioner, organisationer, landet som helhed, på arbejde og i privatlivet. Uddannelser skal udvikle kreative læringssystemer og virksomheder skal bruge evnen til at opfylde vision og mission under de hastigt foranderlige rammebetingelser.

Metode:                               Aktionsforskning

Aktiviteter:                          Opsætning, styring og gennemførelse af træningscenter for kreativitet. Udvikle og undersøge hvordan det skaber kontekstuafhængige kompetencer i kreativitet. Gøre træningscentret klar til videreførelse efter endt PhD periode.

Ekstern finansieringskilde:  Der forventes at en eller flere organisationer deltager i forskningsprojektet som udbyder af træningscentret. De stiller deltagere og rammer for den kreative træning til rådighed. Kreativitetslaboratoriet på Aalborg Universitet stiller model, teori, sparring til rådighed.

 D. Faseopdeling af projektet

Fase 1:                Research og udvikling af model og træningsprogram.

Fase 2:                Afprøvning af program i træningscentre.

Fase 3:                Data indsamling og analyse af data.

 [1] Frey, C. (2009): Creativity Survey, InnovationTools,   http://www.innovationtools.com/Reports/ACS09/2009_InnovationTools_Creativity_Survey.pdf

[2] Edward de Bono, Serious creativity : using the power of lateral thinking to create new ideas

[3] Byrge, C. og Hansen, S. (2009): The Creative Platform, a new paradigm for teaching creativity, Dep. Og Dev and Plannning AAU.

[4] Darsøe, Lotte (2001): Innovation in the Making, Samfundslitteratur.

[5] Edwards, Betty(1987): Kunsten at se, kreativitet og frihåndstegning, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

[6] Guilford, J.P. (1950): Creativity. American Psychologist 5: s 444-454

[7] Maslow, A. (1970): Motivation and Personality. Harper & Row.

[8] Dunker, K,. (1935): Zur Psychologie des produktiven Denkens, Springer

[9] Osborn, A.F. (1963) Applied imagination: Principles and procedures of creative problem solving Charles Scribner’s Sons

[10] Edward de Bobo (1967): The Use of Lateral Thinking. Jonathan Cape, London.

[11] Trolle, H. (1985): Kreativ problemløsning, Teknologisk Instituts Forlag

[12] Herlau, H (1999): Fra jobtager til jobmager, og Darsøe, L. (2001): Innovation in the Making, Samfundslitteratur

[13] Bindslev, C. http://www.bindslevas.dk/

[14] Byrge, C. og Hansen, S. (2009): The Creative Platform, a new paradigm for teaching creativity, Dep. Og Dev and Plannning AAU.

[15] Byrge, C. og Hansen, S. (2009): http://www.krealab.aau.dk/