Kan vi løse de uløselige problemer?

Hvad vil det ske hvis vi kunne få energi hentet direkte ud af vinduespanelet, hvor solenstrålerne står ind?

Energikraftværket vil være ytt.

I den næste video fortæller iværksætteren  Justin Hall-Tipping om nano materialer, der gør det umulige muligt. Og hvorfor det er vigtigt at vi udfordre vores normalitet, for at nå til banebrydende nye resultater.

Inspirerende og hjerteskærende:

YouTube Preview Image
Posted in Fede ideer, Forskning i kreativitet, Kreative projekter, Speakers og netværkskontakter | Leave a comment

50 Tips til bedre møder

Møder mig her og møder mig der. Vi møder os ihjel. Specielt fordi vi har arvet en mødekultur som er fra en svunden tid. Nu skal vi dele viden, generere ideer, skabe handling og ikke længere bruge møder til at orientere, koordinere, fortælles og rettes ind. Det kan gøres på andre måder.

Nu skal vi bruge møderne til at være kreative og skabe mere innovation. Dvs vi skal have brudt mødemønsteret og skabt et nyt der passer til en ny tid.

Når vi holder møder gør vi det tit på den sædvanlige måde:

  • Vi sætter os omkring et bord
  • Vi har en dagsorden på et stykke papir der måske er sendt ud i forvejen
  • Vi vælger en sekretær
  • Vi bliver orienteret
  • Vi diskutere udisciplineret,
  • Vi tager tilfældige beslutninger..
  • Osv
  • Osv

Det er et mønster.

Hvis man vil forbedre møderne går det i første omgang ud på at få brudt mønsteret.

Og til det levere Den Kreative Platform inspiration.

Danske Møder

Vores nationale særkende går også igen i vores mødekultur og møde-mønster. Kort vil jeg definere den med følgende positive træk som selvfølgelig er forenklede:

Nationale styrker:

  • Vi vil høres og taler ofte uden at blive spurgt
  • Vi er gode til trygt at hygge os sammen
  • Vi er ikke egoistiske men kan se det fælles formål
  • Vi fungere bedst med en demokratisk ledelse der er involverende
  • Vi beslutter os efter at alle er hørt
  • Vi smiler og griner meget
  • Vi acceptere at man har fokus på mødets formål
  • Vi respektere andres holdninger
  • Vi er gode til at dele ideer og viden uhæmmet
  • Vi kan godt lide at holde møder og være sammen

Kan vi bare altid gennemføre møder på basis af disse styrker, så gik det såmænd nok. Sådan er det ikke altid. Men det kan det blive.

Hyppige forandringer stiller krav til hyppige tilpasninger og nytænkning. Og det kræver at alle er med i processen. Derfor er teamorganisering relevant i modsætning til topstyring.

Da vi godt kan lide at være sammen og holde møder, har team organiseringen haft nemt ved at sprede sig i Danmark. Og dermed også med en øget møde frekvens. Det kræver en ny møde leder.

 

Ny Jobtittel: ”Møde facilitator”

Jeg har arbejdet med mange teams der ønskede at innovere. Dvs finde ud af hvordan de løser deres problemer på nye værdifulde måder. Dels i form af studerende i grupper med praksisnære opgaver, men også i virksomheds- og projekt teams.

Mine titler har heddet lige fra møde-facilitator og møde-coach til mere vante som mødeleder, ordstyrer eller projektleder, men også teambuilder.

Titlen kan fremme forståelsen. Den kan være vigtig for at sætte fokus på at der til møder er behov for en form for ledelse. Ledelsesformen er underordnet, trickset ligger i at den funktionaliseres, ikke personificeres.

Altså at man forstår ledelse som en funktion, ikke som en person. En møde-facilitator er et redskab til at få mødet ti at nå fra kaos til afklaring og handling hurtigst muligt.

Med afsæt i Den Kreative Platform som model, vil jeg prøve at give mine erfaringer videre i det følgende.

 

Den Kreative Platform som Møde-ramme

Brug principperne fra Den Kreative Platform som en grundforståelse af et ideelt møde. Målet er at skabe TRYGHED mellem deltagerne via en ikke-bedømmende samværsform. Det er også vigtigt at deltagerne er MOTIVEREDE for mødets formål så de alle tænker i samme retning dvs parallelt. Har man først deltagernes opmærksomhed og fulde KONCENTRATION så der er fokus på opgaven kan VIDENSDELING ske UHÆMMET og kreativiteten slippes løs.

Et møde er en proces. Og processen på Den Kreative Platform kan sagtens bruges som procesmodel for et godt møde.

Procesoversigten fra Den Kreative Platform:

Følgende DKP faser kan danne ramme for et godt møde. Faserne skal ses både som mødets overordnede forløb, men også i sekventeret form forløbet for hvert enkelt dagsordens punkt:

  • (1) Forberedelsen er vigtig for at kunne styre selve mødets forløb. I forberedelsen iscenesættes mødet, og facilitatoren ruster sig med de proces værkstøjer der forventes at blive brug for.
  • (2) Den røde løber, er mødets opstart. Her lægges grundlaget for et trygt møde, der måske er den alle vigtigste forudsætning for gode resultater i længden.
  • (3) Opgaven gives i næste fase. Det er afklaring af mødets formål, eller det enkelte dagsordenspunkts mål.
  • (4+5) Selve mødets forløb. Hvor viden lægges frem, og ideer til problemløsning uhæmmet anvendes til at fremme den bedst mulige løsning.
  • (6) Den blå løber, som er mødets afslutning. Her omsættes de bearbejdede ideer til handlingsplaner, deadlines og ansvarsområder.

Både principperne og den generiske procesmodel er ideelle redskaber til at skabe rammen om gode møder.

Ideer til Bedre Møder

Den Kreative Platform levere også mange konkrete metoder, 3D cases og idegenereringsteknikker som kan anvendes. I det følgende har jeg samlet nogle tips og tricks som kan bruges som inspiration.

Det er vigtigt at være godt klædt på som møde facilitator eller deltager, hvis man vil prøve at ændre mødernes form eller indhold og skabe en forbedring.  Man er op imod en meget stærk mødekultur i Danmark, med faste mønstre. Men alle nye tiltag fødes bedst i modvind, så held og lykke med at få forbedret vores møder.

Ideerne her skal tages som ideer, og omsættes til din egen møde virkelighed:

  1. Start og slut mødet med et “tjek in“, og et “tjek ud”. Ex.: ”Jeg tjekker ind med at fortælle at jeg er utrolig glad i dag, fordi……….”.
  2. Uddel’post it’ blokke ved møde start. De appellere til kreativt brug.
  3. Aftal fra starten hvordan man får ordet. Ex.: man rækker fingeren op, der laves runder løbende, der anvendes en ’taleting’, et. cet.
  4. Start mødet med en god oplevelse hver. Det giver en positiv stemning fra starten.
  5. Giv plads til debat to og to. Hvis et emne har behov for afklaring, kan man indlede med at man sidder med sin side-makker og debattere, inden emnet luftes i plenum. Det øger involveringen og øger samtidig forståelsen, der ofte kommer når hver især får mulighed for at italesætte sine tanker.
  6. Sæt idegenerering på dagsordenen. Hvis et punkt har behov for debat og beslutning, vil en idegenerering kunne øge beslutningsgrundlaget. Følg 1-2-mange modellen, hvor idegenerering foretages individuelt evt på post it, dernæst deles ideerne med en makker og prioriteres for til sidst at blive fremlagt for gruppen.
  7. Provoker idegenereringen med roller, billeder, personer. Ex hvad ville en brandmand komme med ideer til denne opgave, eller hvad ville John Cleese komme med af ideer, eller hvad ville der komme af ideer i en mælkebøtte mark.
  8. Stop irrelevant snak omgående. Appeler til at det tages på et andet tidspunkt. Sig.: ”Har dette relevans……?”. Ordstyreren/facilitatoren skal være vågen og hele tiden forholde indslagene fra deltagerne til relevansen for mødets fokus.
  9. Vær helt enige i starten om formålet med mødet. Det gælder også de enkelte dagsordens punkter. Formålet afklares ved ex. At stille spørgsmålet: ”hvorfor er dette vigtigt?”.
  10. Aftal et afgrænset tidsrum for hvert dagsordens punkt og mødet som helhed. Facilitatoren kan så følge op på tidsaftalen.
  11. Brug sociale medier. Til deling af referater, diskussioner, opgaveløsninger, netværksforslag, filer, opfølgning, ideer mm. Så mødet ikke skal bruges på orientering, men til at idegenerere og handleplaner. Forskellige sociale medier kan bruges til forskellige ting, så brug gerne flere på samme tid og i samme gruppe.
  12. Funktionaliser ledelsen i en relations- og en resultatorienteret ledelsesfunktion der evt kan gå på skift. Den relationsorienterede leder kan man instedet for ordstyrer kalde ’grøn leder’ , som har fokus på at alle deltager høres og deres viden involveres. Og ingen dominere snakken. Den resultatorienterede kan i stedet for sekretæren også kaldes ’rød leder’, og have fokus på at få taget beslutninger og fulgt op på disse. På den måde gøres ledelse til en funktion og ikke en person, og alle tænker i ledelse og bliver på et tidspunkt selv ledere, hvis man skiftes. Huske at give dem feed back efter hvert møde, for at udvikle mødekulturen
  13. Afslut alle møder med en feed back runde hvor frustrationer og gode råd deles. En feed back runde til sidst er med til at forbedre møderne, da fremhævelse af mødets gode og ønskværdige oplevelser virker stærkest lige efter mødet.
  14. Hold Skype møder. Eller på andre konferencesystemer hvis muligt, og suppler med udvidet videndeling via sociale medier. Man behøver ikke at være sammen fysiske hver gang. Hellere oftere og kortere møder.
  15. Forbered mødets fysiske ramme. Sæt stolene, bordene, på forhånd. Eller hav en skitse klar ved start. Specielt hvis man vil ændre på mødets indhold og form, er det vigtigt også at ændre på den fysiske ramme.
  16. Skab flere team aktiviteter, under de traditionelle team møder. Sæt  dem gerne på dagsordenen  som kreative kicks eller 3D cases.
  17. Stående møder. Etabler stå borde og smid stolene væk. Ved at stå op, øges koncentrationen og møderne afkortes helt naturligt.
  18. Etabler ide-møder med korte intervaller imellem møderne. Møder skal have fokus på løbende at samle forbedringsforslag op på en forbedringstavle. Forbedringstavlen deles i 4 felter med hhv ideer, prioriteringer, igangsatte og afsluttede forbedringsforslag.
  19. Brug billeder. Spred billedkort ud på bord og lad deltagerne vælge billeder der fortæller om noget i forbindelse med det I vi arbejder med. Det kan være alt lige fra at skulle præsentere sig selv til hvilken vision de ser for projektet.
  20. Bryd mønstret. Har virksomheden stået i en svær situation og ingen ideer til forbedringer kan man lave en mønsterbryder proces. Lav først en liste med regler og mønstre i din virksomhed. Bryd dem så, ved at forslå diametralt modsatte eller anderledes ting. Det skal nok sætte idegenereringen i gang.
  21. Drejebøger. Suppler dagsordener med udførlige drejebøger. Drejebøger skal ikke kun indeholde, hvad deltagerne skal tale om, men i lige så høj grad, hvordan de skal arbejde, med hvem, hvor, og med hvilke værk- tøjer.
  22. Minimer plenum-formen. Den er dræbende I længden og oftest årsag til at møder trækker ud. Aktiver så mange som muligt hele tiden. Så deres viden og erfaring bliver brugt uhæmmet. Arbejd i mindre grupper med meget konkrete opgaver.
  23. Minimer diskussionerne. Vi bruger diskussionsformen i langt størstedelen af mødetiden. Diskussionesformen er en form for destruktiv brainstorming. Men vi føler sjovt nok at den er vigtig for at få belyst emnet godt, og at få så mange ideer frem som muligt, så beslutningen kan træffes. Desværre sker det modsatte oftest.
  24. Spil musik. Sæt noget godt musik på når deltagerne ankommer til mødet. Eller spil dæmpet musik under mødet som en form for musak.
  25. Brug korte deadlines og én opgave pr deadline. En opgave kan være et dagsordenspunkt, men det kan også være projektets overordnede formål. Sørg for at stille skarpt på en opgave. Hvis den er for stor, definers først formålet, siden brydes formålet ned I mindre focus punkter. Ellers går det galt. Giv så deltagerne én opgave ad gangen.
  26. Brug fysiske beslutningsmetoder. Få hele gruppen på banen og kom videre, når I er kørt fast. Eksempelvis: »Stil jer på en række alt efter om i synes, at vi er klar til at træffe en beslutning, eller om i synes, at vi skal drøfte det her mere. De, der synes, at vi kan beslutte nu, stiller jer til højre. De, der synes vi skal tale mere om det, stiller jer til venstre.«
  27. Iscenesæt mødet. Leg med rummets indretning, og placer deltagerne I forhold til opgaven. Eksempelvis, lad dem kigger i samme retning, hvis de skal udvikle sammen. Eller lad dem kigge mod hinanden, hvis de skal synliggøre uenigheder og diskutere. Eller kik væk fra hinanden hvis de skal idegenerere individuelt i tavshed. Eller lukke øjnene hvis de skal samle opmærksomheden om den næste opgave. Blikretningen og placering af deltagere er enkle måder at bryde mønstret på. Hvad angår scenografi, så placer bordene, så de ikke gør folk passive. Eksempelvis i en cafe-opstilling.
  28. Parker »vigtige udfordringer« og »proces- spørgsmål«. Anerkend centrale udfordringer, grundlæggende spørgsmål eller problemer ved at formulere dem, og hænge dem op, men lad det ikke blokere for, at der arbejdes videre med punktet.
  29. Brug flip over. Lad en deltager samle mødets resultater, eller diskutioner med nogle få stik på en flip over. Det virker afgrænsende, driver mod en koncensus og fokusere diskutionen.
  30. Bevæg dig rundt som facilitator. En mødefacilitator skal ikke sidde ned hele tiden. Du minimerer din indflydelse markant, hvis du sidder bag et bord. Bevæg dig i stedet rundt under mødet, stil dig tæt ved de personer der er svære at styre, læg evt en hånd på vedkommendes skulder og bed diskret om at være stille, mens andre taler.
  31. Fisken på Disken. Går mødet I hårdknude skal trolden frem i lyset. Med andre ord, fisken skal på disken, ellers ligger den og stinker. Skal der være en konfrontation skal den tages på mødet ikke bagefter. Eksempelvis: »Jeg kan se, at du ruller med øjnene, og jeg har en ople- velse af, at du ikke er indstillet på at planlægge projektet, men …….”
  32. Planlagt brainstorming. Sæt evt brainstorm på dagsordenen. Brainstorming (ideation) er den mest populære gruppe kreativitets øvelse. Den er hurtig, nem og virker. På Den Kreative Platform bruges brainstorming på mange forskellige måder. Og med få tilpasninger kan mange af dem kan sagtens anvendes i mødesammenhæng. Det vigtige er at den aftales, eller planlægges så der ikke sidder nogle der brainstormer og nogle andre der gør lige det modsatte. Når vi brainstormer tænker vi divergent, bedømmer ikke ideerne og søger at tænke så vildt og anderledes som muligt. Og netop det sidste er vigtigt at have som mål. Facilitatoren skal efterlyse så radikalt nye ideer, ellers kommer der som regel ikke noget nyt frem under mødet.
  33. Afklar mål løbende. Måske lyder et sært. Men man kan ikke tit nok stille spørgsmålet: “hvad har vi som mål med dette her?” eller hvis snakken går livligt siger: “Hvad har vi lige gang I nu?”. At orienterer deltagernes opmærksomhed I samme retning er alfa og omega for et godt møde. Målet med et specifikt emne er bedst at udtrykt med et præcist spørgsmål.  ‘Hvordan kan vi gøre det bedre?’ er ikke så godt som ‘Hvordan kan vi fordoble slagstallene i de næste 12 måneder?’
  34. Spørg 5 x hvorfor til problemet. Udfordre debatpunktet eæler problemstillinge med at stille fem gange hvorfor. Prøv – det virker.
  35. Design problemstillingen eller løsningen. Udlevér spagetti, skumfiduser, tape, pap og bed dem designe et forslag. Alternativt udlever en stak legoklodser.
  36. Hoved, hånd, hjerte. Udforsk problemstillingen fra flere vinkler ved at spørge fra hovedets vinkel: “Hvad gør det logisk og fornuftigt?”, og fra hjertets vinkel: “Hvad gør det følelsesmæssigt engagerende?”, og fra håndens: “Hvad gør det praktisk og konkret?”.
  37. Sammensæt heterogene udviklingsgrupper. Hvis alle er fra den samme afdeling kan kreativitet blive afgrænset og du kan få ‘gruppe tænkning’. Vælg gruppen omhyggeligt. Et antal på mellem 6 og 8 er til udviklingsgrupper ideelt. Hvis der er for få er der ikke diversitet i ideerne. Er der for mange vil det være svært at styre og engagerer sig i processen.
  38. Møde facilitator. Sæt som mål at I vil nå ambitiøse mål, blive en succes, skabe radikalt nyt eller lign., ved hjælp af verdens bedste mødekultur med verdens bedste møde facilitering. En god mødekultur udvikler også et godt teamwork. Men ikke hvis det ikke italesættes som en visionær ide. Og som redskab udvikler i funktionen: Møde facilitator.
  39. Undgå at chefen er facilitator. Autoritære chefer i grupper er ødelæggende, da de ødelægger diskussionen. Hvis chefen er til stede, vil det være bedre at have en uafhængig facilitator. En der kan engagere folk i processen og stoppe dem der overtager styringen.
  40. Tankestorm. Udvikl nye visioner for projektet ved hjælp af en tankestorm. Deltagerne sætter sig selv i en fremtidig ønsket situation og snakker som om de er tilstede der. Facilitatoren styre ved hele tiden at stille spørgsmål: ”Hvad oplever du?”, og alle snakker i munden på hinanden.
  41. Visualiser mest muligt på mødet. Lav sketch boards inden mødet og præsenter problemstillingen visuelt den vej.
  42. Lav handlingsplanen som et Gannt kort på et fortrykt flip over. Lav skemaet så det er let at gå til, evt med facilitatoren ved tavlen.
  43. Tegn en SWOT analyse på tavlen. Bed om input i form af gule post it sedler der sættes ind i SWOT skemaet og kan byttes rundt under diskussioen.
  44. På A3 at tegne et mind map udfra et valgt fokus, ide eller problem. Kan states individuelt og deles to og to.
  45. Lav story boards i små grupper. Del evt gruppen i flere undergrupper og lad dem lave et story board som samler ideerne og handlignsplanen og ansvarfordelingen.
  46. Klæb post it sedler med ideer på vinduerne og døre. En idegenerering der producere post it sedler, skal også have en tavle de kan komme op på. Find utraditionelle opklæbningssteder.
  47. Lav mind maps på elektronisk tavle. Lad sekretæren mind mappe alle diskussionernen løbende så alle kan følge med på den elektronsike tavle.
  48. Tillad  ide-vurderinger på et sendt tidspunkt. Den mest vigtige regel ved møder med brainstorming er – ingen bedømmelse. Brainstorming kan også gøres på små isolerede problemstillinger. For at få så mange skæve ideer frem som muligt er det vigtigt at de ikke møder kritik eller vurdering. Enhver ide der kommer frem – lige meget hvor skæv den er – skal skrives ned. Hold deltagerne i den søgende åbne og ikke dømmende fase så langt tid som muligt.
  49. Masse producer ideer. Jo flere ideer jo bedre.  Kvantitet fremmer kvalitet. Det er en Darwinistisk proces. Jo flere divergerende ideer der kommer frem, jo større chance er der for at en af dem overlever.
  50. Afslut altid med noget der kan følges op på. Selvom tiden er løbet løbsk og folk er på vej ud af døren, så afslut med en aftale om deadline og opgaver til næste gang. Hvis deltagerne ikke ser at der sker noget fra møde til møde, mister de troen på ledelsen og gruppens formål.

Posted in Generel | Leave a comment

Stefen Johnson: Ideer er netværk

Ideer opstår i netværk, som netværk. Der hvor forskellige artede mennesker mødes, kan alt opstå. Det er der ideer har sex, siger Stefen Johnson i denne næste video.

Vi har en forestilling om at ideeer kommer til os i glimt. At ideer falder ned i Turbanen som gyldne æbler der lige pludselig rammer os. Ex som Newtons æble, eller Arkimedes udbrud ‘Eureuka’ (jeg har det!), har givet liv til denne forestilling. Men historien har vist at ideer er under vejs i lang lang tid. Mange år, somme tider.

Stefen Johnson udtrykker det som at Ideer er netværk. De modnes i netværk og de genereres i netværk. Og jeg er ganske enig,

YouTube Preview Image

Dagens Quote: “Think of what you have rather than of what you lack. Of the things you have, select the best and then reflect how eagerly you would have sought them if you did not have them.” – Marcus Aurelius (121-180)

Posted in Forskning i kreativitet, Innovation, Kreativ tænkning, Netværk og netværksteori | Leave a comment

John Cleese om Kreativitet

John Cleese er tit trukket frem som et kreativt geni. Få hans bedste tips i den følgende video:

YouTube Preview Image
  1. Sov på det
    • Mens John Cleese skrev Fawlty Towers opdagede han, at når han gik i seng med et uløst  problem i tankerne, vågnede han altid op med en løsning.
  2. Må ikke stoppe nu
    • Efter at have tabt et  skrevet manuskript, var Cleese tvunget til at omskrive den fra hukommelsen. Senere fandt han den oprindelige og sammenlignet det med det omskrevne og dømte omskrivet som bemærkelsesværdigt bedre. Han tilskriver forbedring at hans ubevidste sind fortsætter med at arbejde, selv efter at han havde besluttet at arbejdet var færdigt.
  3. Undgå afbrydelser
    • Den største fare for kreative succes, siger Cleese, er afbrydelser. Han har konstateret, at når nogen eller noget, afbryder hans kreative arbejde, er det meget svært at genskabe det kreative flow, når han vender tilbage. Jo mere kompliceret arbejde, jo vanskeligere genoptagelse. Han anbefaler at arbejde, hvor du kan skabe en oase, et sted hvor du kan komme ind i den kreative stemning, der virker for dig og arbejde uforstyrret. Et sted han kalder sit skildpadde kabinet.

Hvorfor dårlige ledere afskrækker kreativitet

Citat Cleese:

Folk, der absolut ingen idé har om, hvad de laver, har absolut ingen idé om, at de ikke har nogen idé om, hvad de laver.

Cleese siger, at dette forklarer en masse om livet. Og at denne kreativitetens blinde plet forklarer, hvorfor nogle chefer, lærere og alle mulige folk i magtpositioner står i vejen for kreativitet.

Posted in Generel | Leave a comment

Associative Memory – den menneskelige svøbe

Vi tænker ikke over at vi trækker vejret. Vi gør det bare. Og heller ikke over hvordan vi husker. Det gør vi også bare.

Men når vi får nye ideer, bruger vi vores hukommelse, ved at associere og connecte den viden vi i forvejen har. Men hvordan er det at vores hukommelse virker.

De næste par videoer fortæller lidt om det og om at vores mest unike evne er at huske det der skete i fortiden. Altså dermed også at kunne lærer af erfaringer.

Det er den egentlige årsag til at vi som mennesker er leveringsdygtige i selvskabte kriser. Gang på gang:

YouTube Preview Image

Hvis du er lidt nørded omkring emnet, tror jeg at den næste times video af med en indisk professer vil interessere. Find evt hans start lektioner på youtube, hvis det fænger 🙂

YouTube Preview Image
Posted in Generel | Leave a comment

Skæve studerende på Hotel Svendborg

Igår blev 50 studerende proppet ind i en bus i Odense og kørt til Svendborg. De var inviteret af Halberg Hotels til en Innovation Camp og målet var at bruge de studerende til at tænke skæve ideer og tænke ud af boksen for hotellet.

Halberg Hotels ejer både Hotel Svendborg, Valdemar Slot og hotellet Garni i Svendborg og de studerende arbejder med dem alle 3.

Få et kik ind i processens først halve døgn her:

YouTube Preview Image

Interessant er det at erhvervslivet nu er begyndt at trække på studerende, som en udviklingsressource. Normalt er det uddannelserne der banker på virksomhedernes dør og beder om projektopgaver eller cases. I dette tilfælde blev der banket på 3 døre i Odense hos 3 uddannelsesledere.

Det studerende kommer fra 3 uddannelser i Odense: multimediesignere, service- og markedsføringsøkonomer.  Og der er både internationale og danske studerende. De skal give deres bud på, hvorledes Hotel Svendborg kan gøre Sydfyn både mere attraktiv og kreativ, gøre op med myten om egnen som et udkantsområde.

Download pressematerialet ved at klikke: Inspiring Denmark – pressebaggrund

Bag initiativet er Inspiring Denmark. Inspiring Denmark er et samarbejde med partnere fra mere end 40 toneangivende virksomheder i Syddanmark inden for møder, konferencer og kongresser. I dette tilfælde var Halberg Hotels trukket ud som case blandt 4 ansøgere, men måske vil flere følge efter.

Idag – fredag – vil de studerende fremlægge deres ideer for et dommerpanel, og jeg kan allerede nu løfte sløret og sige at der er tænkt ud af boksen. Fremlæggelsen sker kl 12.00 på Hotel Svendborg og i dommerpanelet vil Svendborgs borgmester Curt Sørensen, turistchef Carsten Nielsen, koncernchef i Halberg A/S, Per Buch og administrerende direktør Tom Pelle Jensen, sidde.

Pressen og andre interesserede er velkommen.

Posted in Camp master jobs, Camp's, Generel | 1 Comment

Fra Facebook til Placebook

Computeren bliver vores hjem, vores by, vores virkelighed. Vi har oplevet computeriseringen i to faser.En tredie er på vej – ret hurtigt siges der i den næste video.

  1. først kom den personlige computer. Den er man blevet afhængig af, men samtidig kan man også forlade den og gå ud af rummet hvor den står.
  2. så kom mobil computerne, som var på os hele tiden. I lommen, i øret, i tasken.
  3. og nu er vi så ved at forlade computeren så den i stedet er over alt hvor vi bevæger os.

I den følgende video fortæller Mark Ralston om, hvordan computeren nu er på vej i sin 3 fase. Der hvor den vil være over alt og på den måde en udvidelse af vores egen tankekraft og problemløsning.

Videoen tager 20 minutter og er revolutionerende. Mark Ralston, Chief Creative Officer hos ‘the frog’, giver et glimt ind i en fremtidig verden, hvor computing ikke kun er hos os, men omgiver os og bliver rammerne.

Continue reading

Posted in Generel, Sociale medier | Leave a comment

nu Højskoleforstander

Dagens Pressemeddelelse!

Ryslinge Høj-­ og Efterskole headhunter ny højskoleforstander.

Ryslinge Højskole ansætter pr. 1. November foredragsholder, virksomhedsejer og tidligere uddannelsesleder, Tyge Mortensen.

Tyge driver i dag sit eget firma: www.kreativproces.dk, hvor han hjælper virksomheder og organisationer med innovation, kreative processer og ledelsesudvikling. Ligeledes har han over en længere årrække været tilknyttet Dalum Landbrugsskole og TietgenSkolen i Odense, som underviser, udviklingskonsulent og uddannelsesleder. Privat bor Tyge i Rudme, gift med Karen og far til fem.

Forstander Torben Vind Rasmussen udtaler: ”Tyge Mortensen kan bedst beskrives som en uslebet diamant i forhold til højskolen. Han har et indgående kendskab til de frie skolers tradition og virke, og kan samtidig bringe nye øjne og andre erfaringer fra sit eget livsforløb og virksomhed med ind i højskolen. Det er det perfekte match” ”Vi ser ansættelsen af Tyge som et scoop, der vil give Højskolen ny energi ind i den fremtid, vi går i møde”. Slutter Torben Vind Rasmussen.

Back to basics.

Ansættelsen af Tyge markerer en klar udvikling i profilen for den nye højskole.

Innovationshøjskolen i Ryslinge vil lave en kompetencegivende uddannelse i Innovationsledelse. Uddannelsen vil ligesom gymnastikhøjskolernes foreningslederuddannelse, være en uddannelse der trækker tråde ud i et bredt samarbejde med civilsamfundet og erhvervslivet. Derfor vil skolen også gå under navnet:

InnovationsHøjskole i Ryslinge:
Højskolen for ildsjæle med iværksætterånd

Her får man mulighed for at træde ind i et skabende fællesskab, hvor ideer gives vinger. Hvor ideer gøres til virkelighed. Grundtvig snakkede ikke om iværksættere, men om at sætte i værk. Og det er noget man gør sammen. Derfor Innovationshøjskolen.

Samfundet har i dag for alvor brug for innovation. At man mestre det at skabe værdi og nye arbejdspladser -­‐ sammen. Det gjorde højskolen i sin oprindelige form, da den blev det
mødested der kickstartede andelsbevægelse, foreningsliv og en nytænkt samfundsmodel.

“Kresten Kold sagde om højskolen, at udbyttet ikke var som et ur man trak op igen og igen. Nej, på Højskolen blev man trukket op, så ens ur(livs)værk gik hele livet med en evigt brændende flamme. Det blev til en skole for livet. En skole der uddanner ildsjæle”

Den tænkning vil Innovationshøjskolen i Ryslinge revitalisere. Her skal skabes ildsjæle.

Vi lever i et netværkssamfund, hvor samarbejdet med andre mennesker er helt afgørende for al udvikling. Et højskoleophold i Ryslinge skal være i et parallelforløb med samfundet, hvor der er fuld frihed til at eksperimentere og lege med de muligheder samfundet har.

Højskole skal ikke være en pause fra livet. Højskolen skal uddanne til livet. Det var oprindelig Grundtvigs tanke, og Kresten Kolds mission.

Ny struktur

I forbindelse med forstanderskiftet på Ryslinge Høj-­‐ og Efterskole har bestyrelsen for skolen ændret på ledelsesstrukturen i huset. Efterskoleforstander Torben Vind Rasmussen er nu ansat som ordførende forstander i huset. Torben har siden efterskolens start i 2009 været ansat som efterskoleleder, hvor Højskoleforstanderen har
været skolens øverste leder. Disse roller byttes nu om. Tyge Mortensen får ansvaret for højskolen og bliver husets viceforstander, og skolens forretningsfører fortsætter som tredje ben i skolens ledelse.

Yderligere kontakt

  • Forstander Torben Vind Rasmussen 20281006
  • Højskoleforstander Tyge Mortensen 60915845
    • www.kreativproces.dk
    • www.tygemortensen.dk
  • Formand Ole C. Jørgensen 20994744
Posted in Generel | 2 Comments

John Cleese om Kreativitet

John Cleese er tit trukket frem som et kreativt geni. Få hans bedste tips i den følgende video:

YouTube Preview Image
  1. Sov på det
    • Mens John Cleese skrev Fawlty Towers opdagede han, at når han gik i seng med et uløst  problem i tankerne, vågnede han altid op med en løsning.
  2. Må ikke stoppe nu
    • Efter at have tabt et  skrevet manuskript, var Cleese tvunget til at omskrive den fra hukommelsen. Senere fandt han den oprindelige og sammenlignet det med det omskrevne og dømte omskrivet som bemærkelsesværdigt bedre. Han tilskriver forbedring at hans ubevidste sind fortsætter med at arbejde, selv efter at han havde besluttet at arbejdet var færdigt.
  3. Undgå afbrydelser
    • Den største fare for kreative succes, siger Cleese, er afbrydelser. Han har konstateret, at når nogen eller noget, afbryder hans kreative arbejde, er det meget svært at genskabe det kreative flow, når han vender tilbage. Jo mere kompliceret arbejde, jo vanskeligere genoptagelse. Han anbefaler at arbejde, hvor du kan skabe en oase, et sted hvor du kan komme ind i den kreative stemning, der virker for dig og arbejde uforstyrret. Et sted han kalder sit skildpadde kabinet.

Hvorfor dårlige ledere afskrækker kreativitet

Citat Cleese:

Folk, der absolut ingen idé har om, hvad de laver, har absolut ingen idé om, at de ikke har nogen idé om, hvad de laver.

Cleese siger, at dette forklarer en masse om livet. Og at denne kreativitetens blinde plet forklarer, hvorfor nogle chefer, lærere og alle mulige folk i magtpositioner står i vejen for kreativitet.

For mange lærere “indser ikke, at de ikke selv er  kreativ, og derfor ikke kan værdsætte kreativitet, selv om de genkender den.”

Som for visse andre personer i lederstillinger, “ønsker de at tage æren for alt, hvad der sker. De vil føle, at de har kontrol over processerne i virksomheden, og det betyder, bevidst eller ubevidst, at de hæmmer kreativitet i at blomstre hos deres ansatte”.

Posted in Generel | Leave a comment

InnovationsHøjskolen i Esbjerg

Et nyt initiativ har set dagens lys i Esbjerg. Den gamle arbejderhøjskole Esbjerg Højskole er i transformation og rekonstruktion. Visionen er at lave Danmarks første InnovationsHøjskole

Hvorfor nu det?

Fordi det er vigtigt at vi i Danmark finder tilbage til vores rødder. Dermed træner vi vores innovative muskel.

Højskolerne har gjort det før. Sat gang i et Danmark i krise.

Højskolebevægelsen startede i forrige århundred. Kickstartet af Grundtvigs tanker om oplivning og oplysning af den voksne Danske befolkning. Målet var en demokratisering i fællesskab og frihed. En global økonomisk krise udfordrede dengang en fastlåst landbrugsbaseret erhvervsstruktur, der manglede svar på udfordringerne. Det blev den grundtvigsk inspirerede Højskolebevægelse. Der blev den danske kulturbærer.

Bønderkarle blev sendt på højskole for at ruste sig til livet. Historieundervisning gav dem en fællesidentitet, og fællesskabet mellem forelæsningerne gav dem fællesforståelsen. Og med respekt for det individuelle skabte de en lyst til et fælles løft. De tog fra højskolerne hjem og startede andelsselskaber, brugsforeninger, gymnastikforeninger og meget mere. Det var højskolerne der skabte det rum hvor fællesskabsfølelsen fik frit spil og livskraft.

Det kan vi gøre igen. Vi ved dybt i vores folkesjæl hvad der skal til: At vi sætter os sammen, lokalt tænker de store tanker og alle i flok, lægger skulderen til.

Kresten Kold, som var den praktiske inpirator sagde på Dalum Højskolen at højskolen ikke var som et ur man trak op igen og igen. Nej, på Højskolen blev man trukket op, så ens ur(livs)værk gik hele livet med en evigt brændende flamme. Det blev til en skole for livet. En skole der uddanner ildsjæle.

Bag initiativet med innovationshøjskolen i Esbjerg er Rune Gregers Meyer, der i 3 år har arbejdet målrettet på at virkeliggøre ideen om en Innovationshøjskole.Han blev i Mandag Morgens Væxt-Factor konkurrence indstillet som kandidat af Anne Skare Nielsen fra FutureNavigator, der i dag er hans bestyrelsesformand. Hun skrev bl.a.:

Rune er en ildsjæl, der har investeret sit liv og sit hjerteblod i det her. Koblingen med højskolen er oplagt, for der er behov for innovation i øjenhøjde. I dag taler mange kloge mennesker om innovation, men det tænder ikke lys i øjnene hos den bredere befolkning. Det kan Innovationshøjskolen bidrage til at gøre. Innovationsbevægelsen skal komme fra folket.

Formelt set startede Innovationshøjskolen i dette efterår, på fundamantet af en Mediehøjskole. Reelt set starter den med sit første hold i januar. Skal Innovationsbevægelsen  blive den folkebevægelse som Rune drømmer om, vil andre højskoler følge i fodsporet. Ligesom de gjorde for over hundred år siden. Og den næste Innovationshøjskole står allerede på spring………… fortsættelse følger.

Posted in Generel | 3 Comments

nyt Sr Ken Robinson interview

Sr Ken Robinson er  også still going strong. I hans seneste interview kommer han ind omkring genudgivelsen af hans 10 år gamle bog: “Out of your Mind” med undertitlen “Learning to be creativ”.

Han er altid en nydelse at høre på, og motivere til en revolution i skolesystemet.

YouTube Preview Image
Posted in Generel | Leave a comment

De Bono still going strong

Edward de Bono optrådte for nylig på ABC i Australien, og delte sine typiske tanker, der for det meste går på at vi ikke tænker kreativt nok. Jeg har været en de Bono fan i årevis, og dette var frisk som nogensinde. Blandt hans vigtige budskaber var:

  1. For too long the world has majored purely in thinking for the purposes of analysis, forming judgments and finding the truth, rather than thinking for creating value. Some inventors and entrepreneurs have broken the mold, but culturally we haven’t developed this type of thinking. This is a problem bigger than climate change.
  2. At an everyday level, thinking can help to unravel the problems that make us miserable – become better thinkers and we’ll be happier people.
  3. Teaching creative thinking puts wayward young people on the right track (de Bono cites the outcomes 20 years after a UK school started teaching his approach to thinking) and reduces recidivism rates when taught in prisons. Happy thinkers are less likely to turn to crime.

Der er ikke så meget nyt i det han siger. Han gentager sig selv, men derfor er det lige relevant at lytte til ham. Det er der ikke mange der har gjort de sidste 40 år siden han begyndte at sprede sine budskaber omkring lateral tænkning (kreativitet). Men måske er tiden ved at være moden nu.

Hør interviewet selv her:  Edward De Bono (træk afspilningen frem til 20 minuter for at komme direkte til de Bono indlægget).

Hvis du vil høre en af hans ældre interview omkring noget af det samme, kan du se den følgende video her:

YouTube Preview Image
Posted in Generel | Leave a comment

Kaffe Kaizen

Inkremental innovation er langt mere interessant end radikal innovation. Selvom det er mindre spektakulært. Man kan også sige: “de små daglige forbedringer der løbende gør en stor forskel, har mere interesse end radikale opfindelser vi alle drømmer om at blive rige og berømte på, en dag….”

Disse 3 små videoer som Implement har produceret er fantastisk inspirerende. De skal ses i en Lean sammenhæng. Det centale begreb i Lean, hedder “kaizen – med fokus på spild”. Kaizen står for ‘små forbedringer’, og ved at sætte fokus på den omkostningstunge spild-faktor snævres fokus ind, og dermed også kreativitetens spillerum. Og kreativiteten blomstre bedst i en afgrænsning

 YouTube Preview Image

YouTube Preview Image

YouTube Preview Image

Posted in Lean og kaizen | Leave a comment

Nedsmeltning af banksektoren – vær kreativ NU!!

Om et par uger siges det at den midteuropæiske banksektor måske måske måske kollapser.  Tror vi på det?

Er der i givet fald nogle der har en god ide ??

Kik her på et udpluk af en debat for nogle dage siden mellem top økonomer fra begge side af atlanten i et engelsk TV program:

Der er måske brug for en god ide, eller er det bare handle kraft. Og hvis det er det, hvilken form for handling?

Politikkerne sidder med aben lyder det til. Eller i hvertfald med kriseløsningen i følge debattørerne. Det tror jeg ikke. Jeg tror ikke politikkerne kan gøre nogen forskel.

Vi har set mange politiske initiativer de sidste 3 år der skulle afværge den økonomiske krise. Har de gjort det. Nææææ!!

Som sædvanlig er der ideer nok, men meget få af dem bliver innovative. Dvs duer.

Hvad kan vi andre gøre?

Alessio Astani kom lidt skævt ud i æteren på den næste video, og har måske afsløret hvad det drejer sig om. Det drejer sig om – som altid – om at være kreativ og udnytte de muligheder man lokalt har. Dvs de muligheder der er inden for dine muligeder for handling. Lad ikke dine muligheder gå dig forbi.

Der er en tid til alting. Nu er det tid til …….

YouTube Preview Image

Mit forslag er: Lær at svøm ………………… li’ som Joakim von And

kilde

Posted in Fede ideer, Generel | Leave a comment

Steve Jobs – innovations ikonet

Det globale innovationsikon Steve Jobs er ikke mere. Æret være hans minde.

Hvad han som 21 årrig startede i sin fars garage blev til det ultimative innovationsprojekt i den nye  digitale tid. Æblet der er taget et enkelt bid af.

Han skabte en innovativ virksomhed. Det er den store bedrift. Det han  formåede var at praktisere Innovationsledelse. Dvs opbygge en innovativ kultur via sin ledelse og sin personlige adfærd.

Man snakker om Steve Jobs ånd. Den kommer måske mest til udtryk i hans citater. Så lad os tage et par stykker og en video fra en universitetstale, som han vist slap rimelig godt fra, selv om aldrig har gennemført et universitetsstudie:

YouTube Preview Image

Og lidt guldkorn fra den store guru:

  • A lot of companies have chosen to downsize, and maybe that was the right thing for them. We chose a different path. Our belief was that if we kept putting great products in front of customers, they would continue to open their wallets.
  • Apple’s market share is bigger than BMW’s or Mercedes’s or Porsche’s in the automotive market. What’s wrong with being BMW or Mercedes? 
  • Be a yardstick of quality. Some people aren’t used to an environment where excellence is expected. 
  • Design is not just what it looks like and feels like. Design is how it works. 
  • I think we’re having fun. I think our customers really like our products. And we’re always trying to do better. 
  • I want to put a ding in the universe. 
  • Innovation distinguishes between a leader and a follower. 
  • It is piracy, not overt online music stores, which is our main competitor. 
  • It took us three years to build the NeXT computer. If we’d given customers what they said they wanted, we’d have built a computer they’d have been happy with a year after we spoke to them – not something they’d want now. 
  • Pretty much, Apple and Dell are the only ones in this industry making money. They make it by being Wal-Mart. We make it by innovation. 
  • Sometimes when you innovate, you make mistakes. It is best to admit them quickly, and get on with improving your other innovations. 
  • The people who are doing the work are the moving force behind the Macintosh. My job is to create a space for them, to clear out the rest of the organization and keep it at bay. 
  • To turn really interesting ideas and fledgling technologies into a company that can continue to innovate for years, it requires a lot of disciplines. 
  • You can’t just ask customers what they want and then try to give that to them. By the time you get it built, they’ll want something new. 
  • Sometimes when you innovate, you make mistakes. It is best to admit them quickly, and get on with improving your other innovations.” – via
  • Being the richest man in the cemetery doesn’t matter to me … Going to bed at night saying we’ve done something wonderful… that’s what matters to me.” – Wikiquote, as quoted in The Wall Street Journal (Summer 1993).
  • We’ve gone through the operating system and looked at everything and asked how can we simplify this and make it more powerful at the same time.” – ABC News, Jobs on Mac OS X Beta
  • Be a yardstick of quality. Some people aren’t used to an environment where excellence is expected.”
  • I was worth over $1,000,000 when I was 23, and over $10,000,000 when I was 24, and over $100,000,000 when I was 25, and it wasn’t that important because I never did it for the money.
  • Unfortunately, people are not rebelling against Microsoft. They don’t know any better.” – Wikiquote, Interview in Rolling Stone magazine, no. 684 (16 June 1994)
  • Bill Gates‘d be a broader guy if he had dropped acid once or gone off to an ashram when he was younger.” – The New York Times, Creating Jobs, 1997
  • The only problem with Microsoft is they just have no taste. They have absolutely no taste. And I don’t mean that in a small way, I mean that in a big way, in the sense that they don’t think of original ideas, and they don’t bring much culture into their products.” – YouTube
Posted in Speakers og netværkskontakter | Leave a comment