Tyge Mortensen …..blogger

Det var Jødernes nytårsdag igår. Så godt nytår til Jer.

Okay, det er ikke nogen morsomhed. Mere tanken om nytår, jeg synes er interessant. De er lige trådt ind i år 5772 (med et 12 måneders år, nogle gange endda 13, men de begyndte at tælle meget længe før de kristne). Vi andre dødelige regner med 12 måneder og nytår er når vi vender bladet og starter på en frist omgang 12 måneder.

Vane tænkning.

Men med i tænkningen høre at når vi vender bladet, så vender vi også tanken om at nu skal vi forny os i det nye år. Hvorfor ikke fejre alle de nytåre vi har i verden. Så kan vi måske følge med. Og forny os lige så hurtigt som verden reelt fornyer sig.

Kinesernes, Buddisternes, Inkaernes, osv. Der er mange nytårer i verden. Og jeg synes vi har behov for nogle flere en hver 365 dage. Nå men ihvertfald godt nytår til os der vil fejre nytår sammen med Jøderne. Og for at fejre det vil jeg sætte en fantastisk a Capella performet af en flok jødiske drenge på.

I det følgende video får du en kort, men alligevel brugbar lille forelæsning om kreativitet som jeg tror kan have din interesse.

En Storm P opfindelse er en konstruktion, som på trods af dens indviklede mekanik kun sjældent står mål med dens praktiske anvendelighed. Den vedrører som regel, en løsning på et af dagligdagens mange småproblemer. Jo mere ubetydeligt problemet er, des mere kompliceret er apparatets udstyr og indretning.

For 100 år siden sad en 28 årrig ung mand og havde fået overtalt sin arbejdsplads, hvor han havde været ansat i 5 år, til at bringe nogle af hans tegninger. Han arbejdede for tidsskriftet Klods Hans. Det blev starten på en af Danmarks mest besynderlige karriere. En karriere i finurligheder, undringer, provokationer, spadsmageri og rammende citater: “Når der er 20 mand på en arbejdsplads, så kan de 19 godt tage den lidt med ro!”.

Men han udviklede sig også til et nationalt klenodie og kreativt begreb: En Storm P opfindelse – kender vi  alle!

Og Storm P’s opfindelser kan vi alle lære af. Måske er de ikke anvendelige, men de er nytænkende. Og de er udtryk for horisontal tænkning. Hver og en. Og hvis man lader være med at tænke på at det jo ikke kan lade sig gøre, men istedet siger: “Ja, og…”  og tænker opfindelsen videre. Så tror jeg faktisk man kan bruge Strom P som afsæt for lidt af hvert. Prøv engang. Lav din egen Strorm P opfindelse – start med at definer et hverdagsproblem ex: “is på forruden” – “sure koner” – “ukrudt” – “blødkogte æg” – “vanetænkning” – “dovne elever” – “støv fra vilkanudbrud” – “foråskuller”

…… og så slip fantasien løs med Storm P ved din side.

Så er det ny TalkShow kaldet “SaunaSnak”, gået i luften. Med egen youtube kanal.

Klik på billedet her til højre:

Det startede i februar med en debataften på cafe Stiften i Odense, hvor landsbyernes situation blev sat på dagsordenen.

Den landsby jeg bor i var indbudt til at komme med et indlæg, og de ville sende en journalist og en fotograf ud for at give en foromtale. Men hvordan gengiver man en levende landsby på et billede var min spekulation.

Vi har ingen spektakulære nyopførte bygningsværker og ingen indgangsport eller lignende. Men vi har en landsby sauna, som jo er et mødested. Og det der kendetegner vores landsby er at vi mødes. Og snakker venligt til hinanden. Så Klaus Søndergård og jeg smed tøjet og satte os ind i saunaen til fotografering.

Og hvad gør man i en sauna. Man snakker.

Næste trin var for et par uger siden da vi sad i et af landsbyens andre mødesteder: “Foderstoffen“, der er byens musiksted. Foderstoffen er lige blevet udvidet med en ny flot tilbygning, så de små trange rammer nu kunne huse de store koncerter. Og de manglede at sætte fokus på det der kendetegner dem: Den Intime Trange Begejstrende Vand-i-voldske Stemning.

Og så kom landsby saunaen naturligt på tale. Og SaunaSnakken.

Og hvorfor ikke sætte landsbysaunaen ned til Foderstoffen og invitere alle kunstnerne med i saunaen til den gang snak. Man kan vel kalde det et TalkShow så, ala Anders Lund Madsens, eller Martin Thorborgs TalkShow.

Som sagt så gjort. Og det nye TalkShow var født. Og det findes kun på youtube. Kik  med i Saunaen her til en gang snak: http://youtube.com/SaunaSnak

Den Hollandske innovations facilitator, Gijs van Wulfen, har samles sine 25 mest motiverende citater, til  kickstarte af innovation. Hvordan lyder dine?

Et citat er et koncentrat af erfaringsviden fra en person til en anden. Sjovt nok virker det altid stærkt – ihvertfald på mig. Og måske også inspirerende og innoverende.

Gijs van Wulfen bruger i sit daglige arbejde som kreativ facilitator tit citater. Han har udviklet sin egen procesfaciliterings metode som han kalder “FORTH innovation method”. Du kan downloade 13 gratis tjeklister fra FORTH innovation methoden her.

Men hvorfor bruger han også citater?

“I found out that quotes really inspire people. They give new insights. And motivate people to go beyond their borders. That’s why I like to share with you 25 inspiring quotes to jump start innovation.”

Her kommer de:’

1. “Innovation is anything, but business as usual.” (Anonymous).
2. “In the modern world of business, it is useless to be a creative original thinker unless you can also sell what you create. Management cannot be expected to recognize a good idea unless it is presented to them by a good salesman”. (David Ogilvy).
3. “If at first the idea is not absurd, then there will be no hope for it.” (A. Einstein).
4. “They always say time changes things, but you actually have to change them yourself.” (A. Warhol).
5. “The reasonable man adapts himself to the world; the unreasonable one persists in trying to adapt the world to himself. Therefore all progress depends on the unreasonable man.” (George Bernard Shaw).
6. “The best way to predict the future is to invent it.” (Alan Kay).
7. “There are no old roads to new directions.” (Advertisement of the Boston Consulting Group).
8. “Nothing is stronger than habit.” (Ovid).
9. “If you always do what you always did, you will always get what you always got.” (A. Einstein).
10. “Organizations, by their very nature are designed to promote order and routine. They are inhospitable environments for innovation.” (T. Levitt).
11. “It’s tough when markets change and your people within the company don’t.” (Harvard Business Review).
12. “Daring ideas are like chessmen moved forward; they may be beaten, but they may start a winning game.” (Goethe).
13. “What we’ve done to encourage innovation is make it ordinary.” (C. Wynett, Procter & Gamble).
14.  “To gain customer insights, we must understand that we are prisoners of what we know and what we believe”. (Mohanbir Sawhney).
15. “He who ask a question is a fool for 5 minutes. He who does not ask a question remains a fool for ever.” (China)
16. “A discovery is said to be an accident meeting a prepared mind.” (A. von Szent-Gyorgyi).
17. “Small opportunities are often the beginning of great enterprises”. (Demosthenes).
18. “You cannot discover new oceans unless you have the courage to lose sight of the shore.”  (Anonymous).
19. “People who don’t take risks generally make about 2 big mistakes a year, people who do take risks generally make about 2 big mistakes a year” (Peter Drucker).
20. “Do not go where the path may lead, go instead where there is no path and leave a trail.” (R. Emerson).
21. “The impossible is often the untried.” (J. Goodwin).
22. “Care about people’s approval and you will be their prisoner.” (Tao Te Ching).
23. “I may not have gone where I intended to go, but I think I have ended up where I intended to be.” (D. Adams).
24. “The world is changing very fast. Big will not beat small anymore. It will be the fast beating the slow” (Rupert Murdoch).
25. “The key to success is for you to make a habit throughout your life of doing the things you fear.” (Vincent Van Gogh).

Kilde

Hvordan skaber man et levende landsbysamfund, hvor det er sjovt og dejligt leve?

Vi bor alle i små geografisk afgrænsede samfund. Landsbyer, kvartere, opgange, ghettoer, øer, eller hvad de nu kan kaldes. Nogle steder fungere naboskaberne og der er sammenhængskraft. Andre steder er det bare et sted at have sine ting opbevaret, spise og sove.

Kan man ændre tingenes tilstand til det bedre, hvis det ikke er som man ønsker?

For os der bor på landet i landsbyer, er drømmen som regel ikke bare natur, dyr, fred og ro. Det er også et liv i sammenhæng med andre. Altså, hvor man vil hinanden, er snakkesagelige, hjælpsomme, åbne og kan finde på nye ting sammen. Måske tænker vi mere på det, end man gør i de store byer.

Lige som teams og organisationer har deres forskelligeartede kulturer. Så har landsbysamfund også deres. Og det er kulturen der gør forskellen. Målet er et samfund hvor man føler sig tryg, i samhørighed med andre og del af et skabende fællesskab.

Spørgsmålet er hvordan sådan et landsbysamfund skabes, hvis det ikke er sådan på forhånd.

Jeg vil kategorisere landsbysamfund på 4 udviklingsniveauer:

1. Et lukket fællesskab
• man blandet sig ikke, holder sig for sig selv, irriteres over naboer mere end glædes, brokker sig.
2. Et åbent fællesskab
• man snakker sammen, mødes over hækken eller/og til gadefester, deler kaffetid, arrangere formelle aktiviteter sammen.
3. Et hjælpsomt fællesskab
• man har en bytte økonomi, er opsøgende, dækker hinandens behov, socialisere, føler sig tryg, inddrages i privatfester, værdsætter fællesskabet.
4. Et skabende fællesskab
• man søger nye mål sammen, skaber nyt, involvere andre i projekterne, ide generere sammen, acceptere forskelligheder, anerkender.

I den landsby hvor jeg bor, har vi iår sendt ansøgning ind til at blive Årets Landsby. I ønske om at hjælpe og inspirere andre landsbyer. Du får her i det følgende vores ansøgning som blev lagt ud på Karens i Rudme’s Blog:

Åbent brev til Carsten Abild, formand for “Landsbyerne i Danmark”.

Indstilling af Rudme som Årets Landsby

Kære Carsten Abild

Vi er en kreds af borgere i landsbyen Rudme på Midtfyn der gerne vil indstille vores landsby som Årets Landsby 2011. Continue reading →

Kan vi gemme os, snyde i lange baner uden at blive opdaget eller leve et dobbelt dr. Jekyll/Hyde liv?

Ikke længere. Velkommen til den nye verden.

Verden er blevet mere transparant. Og det er til det bedre. Sådan kan man vælge at se på det.

For nylig faldt jeg over en blog som havde eksponeret falske Apple butikker i kina. Blog indlægget afslørede en Apple butik som ikke var autoriseret. Og indlægget gik viralt verden rundt og var med til at andre bloggere i mange lande gjorde det samme. Om Apple har været tilfreds med det, vides ikke. De har ikke responderet. Men se selv mere her: Fakery

Vi lever i en verden som dyrker gennemskuelighed. Wikileaks er nok det mest kendte eksempel.

Twitters fremme af revolutionerne i mellemøsten er et andet eksempel på gennemskuelighed. Det som ikke kan holdes hemmeligt mere er viden. Viden bliver via nettet nemt deleligt, nemt spredt og nemt tilgængeligt som ressource.

Viden er magt.

Og denne magt er idag fordelt ud på alle. Og derfor også ustyrlig. Det er i bund og grund det der har defineret den nye verdensorden som en vedholdende ustyrlighed.

Lad os indrette os på denne nye normalitet. Og glæde os over at det eneste der er tilbage vi har styr på, er os selv. Og vores egen respons på alle forandringerne.

Derfor er kreativ innovation blevet verdens nye kompetencemål. I gamle dage kaldte man det en arts tilpasningsdygtighed. Nu hedder det Kreativ Innovation. Lær det, inden det er dig der går til.

Poul Sloan er en af de grand old men indenfor kreative processer. Han har i en af sine seneste twits listet sine 11 bedste tips op for brainstorm møde.

Du får dem her.

Der er en rigtig og en forkert måde at gennemføre ideation-møder nævner han. Møderne har jo som som formål at fremprovokere radikalt nye ideer. Så en smule forberedelse giver som regel pote. Det er vigtigt at skelne mellem de to tænkemåder som møder har. Eller faser kan man også sige.

Første del af mødet er til  Ide Generering hvor man bruger divergent tænkning. Den anden del er til Ide Vurdering, hvor man bruger konvergent tænkning.

Her kommer hans 11 tips til afholdelse af ide-møder:

Før mødet

1. Vælg en heterogent sammensat gruppe. Mellem seks og ti personer er ideelt. Hvis muligt inddrag nogle provokerende  outsiders for at udfordre vanetænkningen i gruppen.
2. Udnævn en facilitator. Ideelt er facilitatoren en udenfor gruppen. De kan bruge forskellige metoder til at facilitere processen. Chefen er som regel et dårligt valg af facilitator. 
3. Hold mødet i nye rammer. At komme væk fra de kendte rammer er med til at bryde den traditionelle tænkning. Utraditionelle omgivelser er bedst. Man kan tænke sig en zoo, et museum, et kunst galleri eller et slot.

Ide Generering med Divergent Tænkning

1. Ingen bedømmelse, er grundregelen. Man må ikke tillade kritik eller diskussion af ideerne. Når ideer kommer frem skal de bare registreres. Det kan gøres på post-its, bærbare PC’ere, mindmaps eller flip overs men ingen kommentarer er tilladt da det sinker processens flow og idegenereringen.
2. Gå efter mængder af ideer. Kvantitet leder frem kvalitet i brainstorms, så stop ikke før du har et stort antal af ideer – typisk 60 til 100 eller flere.
3. Gå udenfor sikkerhedszonen. Vilde ideer er brugbare fordi de udfordre rammen for normalitet og provokere andre nye ideer frem. Det er nemmere at tæmme en vild ide, end at puste liv i en tam omgang ideer.
4. Byg videre på andre personers Ideer. Når en person kommer med en kreativ ide bør man bygge videre på ideen med udvidelser, andre vinkler og specifikke måder at realisere den på. Sig “Ja, og” til alt hvad der siges.
5. Riv folkene ud af rutine tænkningen. Der er mange gode teknikker til det – en af dem er f.eks.  SCAMPER.

Ide Vurdering ved hjælp af Konvergent Tænkning

1. Definer Kriterierne. Lav regler for vurdering og udvælgelse af ideerne gerne i overensstemmelse med gruppen. Eks., vi vil have ideer der er billige og nemt implementerbare indenfor de næste 12 måneder, eller vi ønsker ideer der forbedre kundens oplevelse.
2. Diskuter den udvalgte liste. Når du exempelvis er nede på måske 10 eller 12 gode ideer, diskuter dem konstruktivt. Nogle gange er der en klar fornemmelse af hvilken der er den bedste. Eller man laver en afstemning for at finde den mest poplære. Squeeze antallet ned til en håndfuld gode ideer.
3. Uddeleger opfølgende handlinger. Lad bolden rulle ved at uddeleger opfølgningsprocedure for de bedste ideer. Sæt dem på ‘to do’ liste og vær sikker på at der tages action på dem. En brainstorm er værdiløs hvis den ikke udmøntes i handlinger.

Regelmæssige brainstorm møder burde man holde i alle grupper. De bør være sjove og motiverende. De kan levere  de ideer og den innovation som vi alle har brug for.

Netværk er essentielt for innovation, personlig udvikling og kreativitet. Men ikke altid virker det man gør. Hvad går galt?

Vi søger i disse år netværksgrupper i større og større tal. Der skyder netværk op for alt muligt. Nogle indenfor bestemte brancher eller interesseområder, nogle lukkede og loge agtige andre åbne for alle. Ingen tvivl om at de har deres berettigelse og nytte.

Og mit råd er at du som tommelfingerregel skal engagere dig i mindst 3 forskellige netværk. Og du skal bruge de netværksstrategier jeg tidligere har beskrevet.

Netværksmøder kan nemlig nemt blive nytteløst. Her kommer 7 ting du skal undgå:

1. Du troppede op uden nogen form for forberedelse
2. Du søgte dem du kendte i forvejen
3. Du talte om dig selv det meste af tiden
4. Du introducerede ikke en du kendte for en anden
5. Du var mere optaget af at vurdere om du kunne få noget ud af det
6. Du kom hjem med en bunke visitkort og kan ikke huske hvem der er hvem
7. du fuldte ikke op på de kontakter du mødte

… det er i hvert fald nogle af de erfaringer, jeg selv har gjort mig (og jeg har været til mange netværksmøder).

Netværk er utrolig vigtigt som selvstændig (måske afgørende)! Men man kan også hurtigt spilde tiden.

Jeg har været facilitator på mange netværksarrangementer, samt mødeleder på mange netværksmøder. Og her er et par af mine tips til at få succes som netværker:

• Bidrag først, næst og sidst!
  Selvom du i bund og grund er til netværksmødet for egen vinding, så må du yde før du kan nyde. Og nyde gør du ikke, hvis det er det du er optaget af. Lyt til folk, find ud af hvordan du kan yde værdi og giv uden forventning om at få noget igen (så skal det nok komme retur, på en eller anden måde). At give vil sige at give gode råd og bedst af alt kontakter der kan hjælpe fra dit netværk
  .
• Forbered dig
  Find ud af hvad du vil have ud af mødet. Er der en udfordring, som du gerne vil have sparring på, er der en bestemt person du vil tale med eller andet. Eller er det bare nye relationer. Forbered også din egen præsentation af dig selv, så kort og klar som mulig.
  .
• Vær dig selv
  Du har kun dig selv at tilbyde – og dine netværkskontakter. Drop sammenligninger, formodninger og facader. Alle mennesker er unikke, alle har hver deres stærke og svage sider, også dig. Vi forbinder os kun med dem vi føler os trygge med. Og det er dem, hvor vi mærke den ægte vare. Man kan ikke være perfekt til alt (det ville også være for kedeligt). Netværk handler om at bygge relationer og autentiske personer er interessante. 
• Drop dem der ikke interessere sig for dig. Vis interesse for de andre, spørg ind til og find ud af hvem de er, hvad de er gode til og hvad du kan hjælpe dem med. På den måde får du netværksvenner. Og modsat, drop roligt dem der ikke på samme måde viser interesse for dig. De er alligevel ikke interesseret i netværk, de er mere interesseret i dem selv. 

• Følg op.  Glem ikke dem du møder. Tænk over hvad deres udfordringer var, og vær behjælpelig efterfølgende med at skabe kontakt til nogle du kender der kan hjælpe. Eller arranger er møde for dem.

Her er en rapport fra IMF, OECD og  UN som indeksere landes innovative konkurrenceevne. Forfatterne har konstrueret et Innovation Capacity Index (ICI) som inddrager en bred vifte af relevante faktorer, polikker, og institutionelle karakteriska som spiller en central rolle hvis man booste en nations innovations evne.

Over 131 lande er kortlagt og der er identificeret over 60 faktorer som væsentlige. Bl.a. sådan noget som et lands  virksomhedskultur, fokuseringen på udvikling af medarbejdere, medarbejder inddragelse, retspraksis, forskningsmiljø, udbredelsen af IT, og mange andre.

De nordiske lande med Sverige i spidsen, ligger godt placeret. Hvorvidt vi kan udnytte denne fine placering til at få sat gang i vores sløve hjul, vil jeg tvivle. Men jeg er sikker på at vi har evnerne. Og vi har den rette tænkning,  det flade samfundssystem og den trygge ramme til at lede verden et bedre sted hen. Tør vi, kan vi nå langt.

ICI scorene på de 25 bedste lande er :

1. Sweden 80.3
2. Switzerland 78.1
3. Singapore 76.7
4. Finland 76.1
5. United States 74.8
6. Denmark 74.3
7. Canada 73.6
8. Netherlands 72.8
9. Taiwan 72.5
10. Luxembourg 72.2
11. South Korea 72.1
12. Norway 72.0
13. Hong Kong 71.4
14. New Zealand 71.3
15. United Kingdom 71.3
16. Japan 70.2
17. Australia 69.4
18. Ireland 69.1
19. Iceland 69.0
20. Germany 68.9
21. Israel 67.5
22. Austria 66.7
23. Belgium 66.1
24. France 65.3
25. Estonia 60.5

Og i bunden ligger disse 3 lande:

129. Haiti 28.3

130. Chad 27.4

131. Afghanistan 27.4

Det er interessant at Kina ikke klare sig særlig godt. Kina kommer ind som en nummer 64 med en score på 49.9.

Sammendraget fra rapporten indeholder mange interessante konklusioner.