Klumme: Civilsamfundsstrategi – hvaffor no’et?

”Det lyder godt nok kedeligt”, var min kones første kommentar, da jeg fortalte at jeg her til aften havde tænkt mig at tage til et offentligt møde, som kommunen havde indkaldt til. ”Hvad var det du kaldte det?” spurgte hun, ikke videre nysgerrig. Civilsamfundsstrategimøde, forsøgte jeg mig igen. Hun sagde bare: ”hm…. hvad har du nu blandet dig ind i”

Uden at vide det, tror jeg hun der ramte det det drejede sig om. Det drejede sig om at blande sig. Måske endda at sam-blande.

Vi sad i bilen på vej hjem fra musikskolen i Ringe, hvor jeg havde hentet min kone og yngste søn, Anders, på 10 år. Han sad på bagsædet og bakkede hurtigt sin mor op: ”Det tager du altså ikke til Far. Vi gider ikke sådan noget kedeligt noget, vel.”

2 timer senere befandt jeg mig nu alligevel på Berntstofminde Efterskole, hvor mødet fandt sted en onsdag aften sidst februar. Imod alle odds. Jeg ved ikke hvor mange af mine fremmødte medborgere der også skulle kæmpe sig fri fra familiens omklamrende kløer. Imens resten af min familie tog til folkekøkken sammen med 100 andre i Foderstoffen med musik og lokale samtaler hen over bordene, tog jeg til fællesspisning  på kommunens regning. Sandwich blev det til. Og samtaler hen over bordene. Heldigvis. Men på et noget andet plan.

For at få fri den aften, havde jeg overbevidst konen om, at det her drejede sig om noget meget større og vigtigere end sammenhængskraften i lille Rudme. Vi skulle til at genopfinde vores demokrati og hele vores samfundsmodel igen. Jeg havde med min bedste fortælleevne beskrevet for hende at et historisk vingesus, fik tidligere tiders generationer til at  ånde os i nakken med besked om at vi ikke måtte smide barnet ud med badevandet.  At vi nu for 3. gang stod ved demokratiets vugge.  Første vugge var i Athen, på Akropolis, hvor de opfandt de ’frie samtaler’ som en metode til at træffe fælles beslutninger. Den anden demokratiske vugge var da vi fik grundloven og fik skabt foreningskulturen.  baseret på en fælles vedtægt og Grundtvigs ideer om herreløsefrie samtaler som et tillidsvækkende værktøj. Og nu står vi der igen. Samlet om demokratiets vugge. Barnet ligger der ikke endnu, men er på vej.

Vi var den aften samlet omkring 50 ’aktive medborgere’  på Bernstoffminde efterskole.  Når vi er 50.000 i kommunen kunne man undre sig. I var jo alle inviteret. Men der var tilfredshed. Også med fremmødet. Og samtalerne. Var der bare dukket 1 procent og ikke 1 promille op, ville alle nok have været paniske. Et civilsamfundsstrategimøde, vedrører alle. Men ikke alle deltager. Den dag vi gør det har man nået målet med den strategi. Det vil nok kræve andet end traditionelle fællesmøder. På det punkt mangler vi stadig at få gjort samtalerne mellem kommune og borger mere demokratiske. Men måske starter det ikke i regi af kommunen. Det starter måske meget bedre ude der hvor vi bor. Folkekøkkenet i Rudme, det er der det starter. Så mon lille søn havde måske ret alligevel.

civilsamfundsstrategi klumme midtfynsposten

 

This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *