Hiware Bazar – en ideal landsby

Kan en landsby plaget af fattigdom, alkoholisme og kriminalitet blive til en ideal landsby og rollemodel for hele verden – på ganske få år?

Det synes måske usandsynligt.

Men her er historien om Hiware Bazar. Intet mindre end et landsbymirakel.

Eventyret starter: Det var engang………. en lille landsby på ca 1000 indbyggere i Indien, der i starten af 1990 erne var ved at forsumpe. Plaget af tørke, afvandring og en modløs befolkning. Trangen til alkohol havde bredt sig og det siges at der var 21 udskænkningsteder i den lille by. Staten havde

Skærmbillede 2015-03-20 kl. 23.29.01opgivet at renovere mere i landsbyen og skolen var i forfald. Vi befinder os i første halvdel af 90’rne.

I dag er det en rig og velstående landsby og et lysende eksempel for andre. I 1995 var den månedlige indkomst per indbygger på omkring Rs 830. Nu er den Rs 30.000. Landsbyen, der har 235 familier og en befolkning på nu omkring 1.250, kan nu også prale af at have 60 millionærer.

Landsbyen er gået fra en følelse af total opgivenhed, til en følelse af disciplin og orden  – de beskriver de det på engelsk med ordet ‘self reliance’, som jeg vælger at oversætte til selvhjulpenhed og evt selvtillid. Spiritus og tobak er forbudt. Åben afføring og vandladning er også forbudt i Hiware Bazar. Hvert hus har et toilet, noget kun ganske få indiske landsbyer kan prale af. Et fælles ansvar og en fælles indsats omkring kunstvanding og brøndgravning har gjort Hiware Bazar til en oase i et tørke-ramt område.

Det ligner lidt historierne i 50’rne i visse egne af Jylland hvor man også fik vendt en alkoholiseret landsbybefolkning til afholdenhed og genskabt produktiviteten. Primært via indre missions aktiviteter. Det ligner også historier vi kender om landsbyer i hele landet der samlede sig omkring afvandingssystemer og fælles anlæg som mejerier, elværker, indkøbsforeninger mm. Primært via en grundtvigiansk indflydelse.

Det der blev Hiware landsbyens vendepunkt var at en ung mand , Papotrao Bajugi Pawar, vendte tilbage til sin landsby efter endt uddannelse og kunne se at der skulle gøres noget drastisk. Han blev i TY15GRAM_SABHA1_755581f1990 valgt til deres sampang (borgmester) og startede med at samle folk til månedlige fællesmøder, kaldt ’Gram Sabha’. Til disse møder blev alt diskuteret og der blev taget beslutninger i fællesskab. Dvs alle havde indflydelse og der opstod det man kan kalde et selvstyrende forum for landsbyen.

Gram Sabha minder vel mest om vores gamle by-laug eller tingsteder, som jo også var en unik demokratisk og lokal styreform, hvor alle blev involveret. Noget vi havde inden foreningstankegangen overtog tingstedernes funktion og blev vores demokratiskabende og handlingsorienterede organisationsmodel.

Hiwaras skabte en model der byggede på et tvilling princip: (1) self-ledelse og (2) selv-hjulpenhed. Landsbybeboerne følte at de tog deres egen skæbne i egne hænder. Som de i den følgende video siger, så kunne de se at det ikke duede at magten og indflydelsen på deres skæbne blev afgjort i en fjern storby. Deres skæbne måtte de selv være være ansvarlige for. Men sådan en handlekraft kommer ikke af sig selv, der er behov for en katalysator og nogle sammenfald.

3 ting synes at have haft indflydelse på at de er nået til der hvor de er idag:

  1. Ledelse – der dukkede en mand op som kunne samle landsbybeboerne og vinde deres respekt og følgeskab. Han gjorde det ikke som en ildsjæl eller som en stærk førerperson. Han var meget ydmyg og slet ikke en traditionel førerskikkelse. Han blev det jeg vil kalde en landsby-facilitator, der egentligt bare sørgede for at det der blev besluttet på Gram Sabha møderne blev der fulgt op på og kvalitetsmæssigt udført. Beslutningerne havde alles opbakning og det gav ejerskab. Men der kræves en ledelse som kunne opretholde kursen og øge engagementet.
  2. Overskuelig størrelse og overskuelige skridt – landsbyen kunne samles fordi den ikke var større end den var. Beslutningerne kunne hurtigt få effekt. Og der blev ikke taget beslutninger der var større end de kunne eksekveres hurtigt. Og alle kunne hurtigt se effekterne. Motivationen og selvtilliden øgedes gradvis.
  3. En plan der blev fulgt – fra nationalt hold havde man lavet udviklingsplaner for landområderne. Landsbyen valgte bare at følge de ‘best practice’ planer der var. Det gav hurtig effekt. Ikke så meget hokus pokus, det var bare noget om at få sat en udvikling igang der forbedrede landbrugsproduktionen, den lokale vandforsyning og uddannelsessystemet.  Og dermed levestandarden.

ae536e05GRAM SABHA – demokratimøder

Diagrammet til venstre er fra en håndbog i hvordan man gennemfører ‘Gram Sabha’ møder og hvordan møderne kobler ind i en større kontekst.

Jeg kan godt lide ideen med disse møder. Demokrati er altid bøvlet fordi brokhoveder tit får uforholdsmæssig megen taletid. På den anden side er alle med. For at der ikke går for megen snak i møder kræves en leder som kan afslutte, skabe koncensus og motivere til handlinger. Men så rykker det også. Måske skulle vi prøve at eksperimentere med nye møderformer, inspireret af dette indiske eksempel.

I den følgende video kan du evt prøve at forestille dig din danske landsby. Se landsbybeboerne udtale det samme og føle sig stolte på samme måde. Det er ikke umuligt.

Læg specielt mærke til den simple demokratiske styreform der ligger i afholdelse af månedlige ‘Gram Sabha‘ møder. Hvordan kan vi lave noget lignende i danske landsbyer og genskabe en handlingsorienteret og engagerende styreform?

YouTube Preview Image

 

Kilder:

http://hiware-bazar.epanchayat.in/

http://www.tehelka.com/one-village-60-millionaires-the-miracle-of-hiware-bazar/

http://hiware-bazar.epanchayat.in/

http://en.wikipedia.org/wiki/Gram_panchayat

 

 

This entry was posted in Lokalsamfund and tagged , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *