Samtalesalon

Skærmbillede 2015-03-15 kl. 09.59.01Lysten til at blive aktive borgere fik Andreas og Nadja til at starte Borgerlyst tilbage i 2010. Og et af deres meget centrale initiativer kaldte de Samtalesaloner. Målet var at bringe samtalen tilbage til folket og dermed handlekraften.

Helt grundlæggende er en samtalesalon et arrangement, hvor en vært søger for at nogle gæster falder i snak på en ny måde og sørger for, at samtalerne starter nogle helt andre steder, end gæsterne selv ville have fundet på.

Mest af alt minder det om at tilbringe en hyggelig aften på en cafe. Forskellen er bare, at til samtalesaloner kan man sagtens møde op alene, for salonværterne sørger for, at du kommer i snak med de andre spændende gæster uden at skulle bruge tid på at spørge “Nå, hvad laver du så?”.

Har du lyst til at holde dine egne samtalesaloner eller at afprøve nogle af salonteknikkerne, når du holder møder, middage, netværksmøder, udviklingsdage eller fester, så har jeg med udgangspunkt i Borgerlysts manualer, lavet en kort og sammenfattende guide til dig her.  (Kilde)

Jeg har ikke helt overblik over hvor meget og hvor i landet der holdes samtalesaloner pt, men du kan her få et par links til dem jeg kunne finde i Odense, København, Århus, Næstved, Helsingør, Kolding og så ellers selv starte din egen.

YouTube Preview Image

Hvad er en samtalesalon?

Indefra set er der tre helt grundlæggende karakteristika, der adskiller Samtalesaloner fra andre former for møder, fester, receptioner, debatter og kaffepauser:

  1. En samtalesalon er stramt styret af en vært, der på forhånd har valgt et emne, formuleret nogle spændende spørgsmål og samtalestartere og komponeret en drejebog med en masse forskellige samtaleøvelser, som gæsterne skal opleve undervejs.
  2. Der er ikke noget mål med samtalesalonen andet end selve samtalerne og de nye møder og erkendelser, der opstår gennem dem. Samtalesalonens styrke er, at gæsterne får lov at tale uforstyrret og intimt sammen uden bagefter at skulle stå til regnskab for indholdet af deres samtaler.
  3. Alle der er tilstede er ligestillede og deltager aktivt i salonen. Der er ikke nogen oplægsholdere og tilhørere. Kun værter, der udstikker rammerne – og gæster, der taler med hinanden ud fra værtens instrukser.

5 salonsamtaleprincipper

  1. Uforstyrret samtaletid
    Ingen forstyrrende mobiltelefoner – kun andre samtalelystne gæster.
  2. Møder med mennesker, der ikke ligner én selv
    Lysten til at lytte og få indblik i, hvordan og hvorfor andre tænker og lever som de gør. Og modet til at blive udfordret på sine egne holdninger.
  3. Faste rammer
    Værter og spørgsmål, der sikrer, at alle finder nogen tale med – og hurtigt kommer i gang med at tale om noget interessant.
  4. Alle snakker med og snakker sammen
    Ingen passive tilhørere, kværulanter eller kedelige foredrag — kun nysgerrige samtalepartnere.
  5. Alle mennesker er spændende samtalepartnere
    Troen på, at vi hver især har en masse at sige om livets og samfundets store emner. Og at Samtalesalonerne er en god måde at øve sig i at ytre sig.

Forventningsafstemningen er vigtig Sørg for, at gæsterne fra start kender disse fem grundprincipper – for så kan du altid henvise til dem, hvis der undervejs er nogen gæster, der begynder at stille spørgsmålstegn eller gerne bare vil have lov at kigge på.

Skærmbillede 2015-03-15 kl. 10.26.45Sådan styrer du de forskellige Samtalesalon-øvelser

Her er en gennemgang af en række af forskellige samtaleøvelser, strukurer og ideer, som vi har haft gode erfaringer med. Nogle af øvelserne er lidt mere avancerede end andre, og de kræver nok lidt mere overskud og overblik at bestyre. Men tag det som et idekatalog til din samtalesalon og pluk i den som du vil. Det vigtige er at sætte samtalerne frie med en tryghedsskabende struktur og styring.

Start blødt

  • Hvis du ikke har prøvet det før, kan det godt føles lidt overvældende at skulle udstikke en masse instrukser og fortælle andre voksne mennesker, hvem de skal tale med og hvad, hvornår. Så her er det vigtigt at huske sig selv på, at det netop er dét, de er kommet for. Og at de har brug for din hjælp til at komme i gang.
  • Vigtigt, at du som vært træder tydeligt i karakter fra starten, så gæsterne hele vejen i gennem kan føle sig trygge – både ved, at der bliver taget hånd om dem og at der er en mening med værtens mange instrukser.

Spontansparring 3-3

  • Deltagerne sættes sammen tre og tre. Hver deltager får nu ti minutter til at stille de andre et spørgsmål eller komme med en udfordring, man gerne vil have deres spontansparring på. De andre gæster svarer efter bedste evne og helt i deres eget perspektiv. Værten sørger hvert 2.-10. minut for at gøre opmærksom på, at det er tid til at skifte fokusperson.

Rullende ankomst og officiel velkomst

  • Man kan tage konsekvensen af, at gæster aldrig ankommer på samme tid til et arrangement – og i stedet gør en dyd ud af netop dét ved at introducere konceptet med ”rullende ankomst”. Det betyder, at vi har en tidslomme på en halv time, inden salonen starter og typisk et kvarter ind over det annoncerede starttidspunkt, hvor vi sætter gæsterne i gang med snakke sammen, inden vi byder officielt velkommen.
  • Med rullende ankomst undgår du den lidt akavede situation, der hurtigt kan opstå, når tilstrækkeligt mange mennesker, der alle sammen er kommet for at falde i snak med fremmede står og venter utålmodigt på, at du byder velkommen, så de kan gå i gang med at snakke med fremmede. Og der er allerede god stemning, når nye gæster kommer ind ad døren

Samtalebrikker

  • Efterhånden, som folk ankommer, tager du som vært imod dem og sætter dem sammen to og to med folk, som de ikke kender i forvejen. Lad dem hilse på hinanden og byd dem så en samtalebrik hver, som de kan starte deres samtale ud fra. Samtalebrikkerne er små sedler med et enkelt spørgsmål eller stikord, der på en eller anden måde relaterer sig til din Samtalesalons tema. Hvis temaet er ‘ildsjæle’, kan brikkerne for eksempel spørge: “Hvilke ildsjæle har du mødt …?” og hvis temaet er ‘Sammenhængskraft’, kan samtalebrikkerne spørge “Hvor oplever du sammenhængskraften der hvor du bor…?”

Officiel velkomst

  • En samtalesalon står og falder med, om gæsterne føler sig velkomne og trygge ved at skulle snakke med hinanden. Din rolle som vært er meget afgørende for, om Samtalesalonen forløber som den skal – for det er dig, dit værtskab og de samtaleøvelser, du har planlagt, der adskiller Samtalesalonen fra alle mulige andre former for møder og arrangementer. Derfor er ikke alene vigtigt, det er også helt på sin plads, at du byder gæsterne ordentligt velkommen. Helt formelt og lidt ”gammeldags” i det, skal du sørge for, at alle ved, at det er dig, der ”er den” og har ansvaret for at føre gæsterne gennem nogle gode timer. Lad være at fortælle, hvordan programmet ser ud. Det skal gæsterne ikke bekymre sig om. De skal ikke være nervøse for, hvad der mon ligger i en øvelse, de først skal i gang med om en time. De skal ikke holde øje med tiden. De skal bare slappe af og være til stede i deres samtaler. Så skal du nok sørge for resten.

YouTube Preview Image

Opvarmningsøvelser

Når du har budt velkommen er det en god idé at lægge ud med en opvarmningsøvelse, der gør, at deltagerne hurtigt får hilst på nogle nye mennesker, og får afmystificeret det med at snakke sammen i en uvant ramme, som en samtalesalon jo er i starten.

  • Samtale-kvadrille: En samtalekvadrille er inspireret af folkedans og lanciers. Her sætter du deltagerne sammen i grupper af fire. Forbered tre forskellige spørgsmål indenfor salonens tema og giv så deltagerne fem minutter til først at snakke om spørgsmål 1 med samtalepartneren på deres ene side, spørgsmål 2 med den til deres anden side og spørgsmål 3 med den sidste. For eksempel kunne tre hurtige kvadrille-spørgsmål om alder være “Hvad savner du ved at være yngre?”, “Hvad glæder du dig til ved at blive ældre”, “Hvad er det bedste ved den alder, du har lige nu?” På denne måde møder deltagerne hurtigt tre nye ansigter, for berørt dagens tema på en let og tilgængelig måde, og bliver varmet op til nogle af de længere og dybere øvelser.
  • Blande-folk-teknikker: Det er alfa og omega, at du blander deltagerne til en samtalesalon, så ingen er overladt til sig selv og alle deltagere kommer til at tale med nogle nye. Det er ikke alle, der har helt let ved at blive kastet ud i at møde nye mennesker på denne måde, så det er din opgave som vært at sørge for, at det føles let og ufarligt at blive sat sammen med nye mennesker.
    • Navneskilte: En nem og neutral måde at blande folk på er ved at give dem navneskilte. Vi har ofte lavet fortrykte navneskilte med små symboler (for eksempel trekant, firkant, cirkel – rød, blå, grøn – hjerte, dråbe, stjerne), og derefter bedt deltagerne om at gruppere sig efter det givne symbol på deres skilt. På den måde får du hurtigt dannet tre ret tilfældige klynger af folk, og derfra kan du bede dem om at finde sammen med een eller to andre fra denne klynge, som de ikke har snakket med før. Og med tre forskellige symboler på hvert skilt, så kan du blande folk tre gange ud fra de samme navneskilte. Du skal bare sørge for at blande skiltene grundigt fra starten af!
    • Fødselsdatoer: Hvis du ikke lige har navneskilte ved hånden, eller ikke lige har tid til at printe og klippe dem ud, så kan du også blande deltagerne efter deres fødselsdatoer. Du kan hurtigt inddele folk i forholdsvist tilfældige grupper på denne måde. I stedet for symbolerne på navneskiltene kan du inddele deltagerne efter hvilken måned de er født i (en gruppe for januar-april, en gruppe for maj-august og en gruppe for septemberdecember), efter hvilken dag i måneden de er født (en gruppe for folk, der er født den 1.-10. i en måned, en gruppe for folk, der er født den 11.-20 i en måned, og en gruppe for folk, der født den 21. – 31. i måned), eller efter hvilket årstal de er født i (altså en gruppe for folk, der er født i årstal, der slutter med 0-3 (for eksempel 1970-1973, 1980-83, 1990-1993), en gruppe for folk, der er født i årstal, der slutter med 4-6 og en gruppe, for folk, der er født i årstal, der slutter med 7-9).
    • Ekko-kammer: Du kan også vælge at blande folk ud fra ting, som de har til fælles, der understøtter salonens tema. Det kan for eksempel være et fysisk kendetegn (så som øjenfarve eller højde) eller ud fra bestemte holdninger. Dette er en øvelse, som vi kalder et ekko-kammer, fordi vi netop beder folk om at stille sig sammen med folk, der i netop dette henseende ligner dem selv. Du kan for eksempel dele folk op i tre grupper ud fra øjenfarve: Dem med blå øjne, dem med brune øjne og dem med grønne øjne eller briller. Eller du kan bede folk placere sig i lokalet alt efter deres holdning til et spørgsmål, for eksempel “hvad er vigtigst: Lighed eller frihed?” På denne måde kan du både have mulighed for at sætte samtaler i gang blandt folk, der deler holdninger, og kan få en interessant samtale ud af at høre, hvorfor hinanden er endt med at mene sådan – eller du kan vælge at blande folk på tværs af holdninger og dermed starte samtalerne med den viden, at der er nogle ting, som de ikke ser på samme måde.

Skærmbillede 2015-03-15 kl. 10.27.47Samtalemenuen (fortrykt samtaleemner)

  • Samtalemenuen giver tid og ro til fordybede samtaler —to og to eller i grupper. Vi foretrækker som oftest at sætte folk sammen to og to, så der ikke er nogen, der ender med at sidde i en gruppe uden at sige noget. Når man bare snakker sammen med én anden, så er man nærværende og fokuseret på en hel anden måde. Man ser og lytter til den anden og glemmer alt andet omkring sig. Menuen er ikke tænkt som en check-liste, som man skal igennem, men som en á la carte menu med spørgsmål, der har til formål at inspirere og stimulere samtale. På samme måde, som når man på en restaurant vælger de ting på menuen, som man har lyst til at spise, så kan deltagerne her selv plukke fra menuen og sammensætte deres samtale, som de har lyst.

Samtalezoner (leg med rummet)

  • En måde at strukturere de længere samtaler på, er ved at inddele salonen i en række samtalezoner. Hver zone kan være et tydeligt markeret bord eller rum, så det er let at se, hvor grænserne går mellem zonerne. I hver zone lægger du så et oplæg til samtale, der passer til temaet. Bed derefter deltagerne om at fordele sig ud på de forskellige zoner —både efter interesse, men også så der er nogenlunde lige mange i hver zone. Mind dem om, at de kommer til at få mulighed for at rotere til de andre zoner, så de på ingen måde er låst af deres valg.

Prioriteringer 

  • Prioriteringsøvelsen handler om at finde frem til det, som er vigtigst for os —både hver især og sammen. Start med at give hver deltager 5 samtalebrikker med emner, som de skal prioritere. Det er vigtigt, at du laver 4 forskellige sæt á 5 samtalebrikker, så deltagerne ikke prioriterer ud af de samme ting. Et sæt kunne for eksempel være Mad, Rengøring, Familie, Tænkepauser og Musik. Giv deltagerne tre minutter til at sortere disse brikker i en prioriteret rækkefølge. Når deltagerne har prioriteret deres liste, så bed dem om at sætte sig sammen to og to med nogen, der ikke har de samme brikker som dem selv. Og giv dem 15 minutter til at lave en fælles prioritering af deres 10 brikker: Hvorfor vil de prioritere som de gør? Hvor er de uenige eller i tvivl? Dernæst beder du deltagerne sætte sig sammen i grupper på fire, hvor alle 20 samtalebrikker kommer i spil. Nu har de 20 minutter til i fællesskab at prioritere alle brikkerne i een stor liste.

Skærmbillede 2015-03-15 kl. 10.27.57Samtale-squaredance 

  • I en samtale-squaredance beder du halvdelen af deltagerne om at stå i en cirkel med ansigterne udad. Bed derefter den anden halvdel af deltagerne om at stille sig i en cirkel udenom med ansigterne indad, således at hver deltager står overfor en anden deltager. Bed derefter alle i indercirklen om at fortælle noget til den, der står overfor dem i ydercirklen – og dem i ydercirklen om at svare på det. Efter fem minutter beder du alle om at stoppe samtalerne, og deltagerne i ydercirklen rykke en plads til højre, så alle står overfor en ny samtalepartner. Bed derefter deltagerne gentage øvelsen, så indercirklen igen får lov til at få sparring på deres idé. I alt fortæller indercirklen om deres idé tre gange og får tre gange sparring. Derefter bytter man roller, så det er deltagerne i ydercirklen, der fortæller om et projekt — og dem i indercirklen der hjælper dem videre.

Del et spørgsmål

  • Det er en ydmyg opgave at være salonvært. Man prøver at definere nogle spørgsmål, som man selv synes er spændende nok til at snakke om. Men man overser altid en masse oplagte spørgsmål og emner. En god måde at afslutte en salon på kan også være at invitere alle deltagerne til at skrive det spørgsmål, som de synes, der skullet have været med til en samtalesalon om aftenens tema. Indsaml derefter alle spørgsmålene og bland dem i en skål eller en hat, og giv deltagerne mulighed for at trække et spørgsmål fra hatten. Bland deltagerne og sæt dem sammen med nye samtalepartnere og giv dem 15 minutter til at snakke om de spørgsmål de havde trukket.

Skærmbillede 2015-03-15 kl. 10.27.37Spontansparring 4-4

  • I sparringsrunden får deltagerne lejlighed til at få sparring og råd til, hvordan de kan komme videre med de udfordringer de sidder med. Inddel deltagerne i grupper på fire, og bed en af deltagerne i hver gruppe om at fortælle sin gruppe om en udfordring eller en problemstilling, som vedkommende gerne vil have sparring på. Derefter får de øvrige tre deltagere i gruppen mulighed for at spørge ind og komme med idéer og løsningsforslag fra deres personlige og faglige perspektiv. Efter 15 eller 20 minutter kan du stoppe sparringsrunden, eller starte en ny runde, hvor en ny person i hver gruppe får lejlighed til at fortælle om, og få sparring på, sin udfordring.

Afslutning af en samtalesalon er vigtig. Det er det sidste indtryk de tager fra samtalesalonenen med og derfor anledningen til at komme igen, eller forevigt blive væk, hvis den falder til jorden. Her er et par forslag:

  • Skærmbillede 2015-03-15 kl. 10.27.22Holdningsbarometer: I et holdningsbarometerudstikker du to punkter i hver sin ende af lokalet. Det ene punkt står for “helt enig” og det andet punkt for “helt uenig”. Derefter siger du en påstand — for eksempel “har det været en god samtalesalon?” eller “skal vi have nedlagt flere skoler i kommunen?” — og derefter beder du deltagerne fordele sig på aksen mellem de to punkter alt efter, hvor enige eller uenige de er i påstanden. På denne måde får I en meget synlig afspejling af deltagernes holdninger til denne påstand. Derefter begynder du at spørge de enkelte deltagere, hvorfor de har stillet sig, hvor de står. Det er en god idé at opfordre deltagerne til at bevæge sig på aksen, hvis de hører argumenter eller forklaringer, der får dem til at genoverveje eller ændre deres holdning. Holdningsbarometeret synliggør netop, hvor forskelligt vi hver især forstår de samme ord og udsagn.
  • Popcorn: Den nemmeste måde at afslutte en salon på, er ved at samle deltagerne til sidst og invitere dem til at dele det, som de synes har været de mest interessante, eller tankevækkende perspektiver eller historier, som de har hørt i løbet af aftenen. På den måde, så kan popcornene blive en anledning til at give en lille kompliment med på vejen.
  • Hold tiden: Vi gør altid en dyd ud af at holde tiden, så Samtalesalonen slutter præcis på det tidspunkt, vi har angivet i invitationen. Det er vigtigt af flere grunde: 1) Mange lader helt være med at komme til åbne møder og debatter, fordi de frygter, at det trækker i langdrag . 2) hvis du går over tid, begynder gæsternes opmærksomhed at rette sig mod parkeringsbilletter, babysittere, knurrende maver eller den truende morgendag – og de begynder lige så stille at sive eller sidde på nåle.

This entry was posted in Bedre møder and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *