Innovative studerende efterspørges i Erhvervslivet

Lysfest på Valdemar Slot. ”Low Fashion Week” i Svendborg med amatørdesignere. Og en by, hvor det gamle møder det nye – blandt andet ved brug af spændende, interaktive virkemidler.

Dagens blog skrevet af  kommunikationsrådgiver Jens Ove Jørgensen, fra Inspiring Denmark

Det var blot nogle få at de ideer, som godt et halvt hundrede studerende fra den danske serviceøkonom, – multimediedesign – og markedsføringsøkonomuddannelse fremlagde efter to hektiske døgn på Hotel Svendborg i sidste uge. Her deltog de studerende i en såkaldt Innovation Camp, hvor formålet var at tænke skæve tanker om, hvorledes Halberg Hotels kan inddrage Sydfyn kreativt i forhold til at gøre hotel-kæden anderledes, og dermed mere attraktiv som konferencehotel på trods af placeringen i udkants Danmark.

Se teaseren fra Camp’n her:

YouTube Preview Image

Hotel Svendborg vandt retten til at afvikle Innovations Camp´en i konkurrence med en lang række andre konferencehoteller i Syddanmark – og dermed også rettighederne til de unges ideer. Rettigheder som direktør for hotellet, Tom Pelle Jensen, har tænkt sig at gøre brug af i løbet af kort tid:

”Umiddelbart var der to helt oplagte ideer, som vi kan bruge og vil implementere i huset, men ud over det brugte vi også arrangementet til at spotte nye talenter ud blandt de studerende med henblik på en fremtidig ansættelse,” siger Tom Pelle Jensen.

Det var Syddansk Turismes erhvervsafdeling, Inspiring Denmark, der havde taget initiativet til camp´en.

”Arrangementet er en enestående mulighed for vores partnere til at få adgang til de unges ideer, og der er ingen tvivl om at arrangementet dels vil løfte Halberg Hotels, men også Region Syddanmark. Inspiring Denmarks mål er jo netop at gøre regionen til landets bedste møderegion,” siger Senior Project Manager i Inspiring Denmark, Dorthe Simonsen.

Borgmester: Meget inspirerende

Innovationscoach – og i øvrigt kommende forstander på Ryslinge Højskole – Tyge Mortensen motiverede i løbet af de to dage deltagerne til at ”komme ud af boksen” og tænke anderledes, kreativt men også realistisk.

Og det lykkedes – endda i så høj grad at borgmester Curt Sørensen efter camp´en var dybt imponeret over de unges arrangement og deres mange forslag til også at gøre Sydfyn til et mere attraktivt sted at være.

”Det har været meget inspirerende, og en fornøjelse at overvære og høre jeres mange, fantastiske ideer for byen og hotellerne,” sagde Curt Sørensen, der sad i et panel sammen administrerende direktør hos Halberg, Per Buch, turistchef Carsten Nielsen og direktør Tom Pelle Jensen for at kommentere morgendagens måske skæve, men realiserbare forslag til en bedre by og egn.

This entry was posted in Camp master jobs, Camp's, Generel. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *