nu Højskoleforstander

Dagens Pressemeddelelse!

Ryslinge Høj-­ og Efterskole headhunter ny højskoleforstander.

Ryslinge Højskole ansætter pr. 1. November foredragsholder, virksomhedsejer og tidligere uddannelsesleder, Tyge Mortensen.

Tyge driver i dag sit eget firma: www.kreativproces.dk, hvor han hjælper virksomheder og organisationer med innovation, kreative processer og ledelsesudvikling. Ligeledes har han over en længere årrække været tilknyttet Dalum Landbrugsskole og TietgenSkolen i Odense, som underviser, udviklingskonsulent og uddannelsesleder. Privat bor Tyge i Rudme, gift med Karen og far til fem.

Forstander Torben Vind Rasmussen udtaler: ”Tyge Mortensen kan bedst beskrives som en uslebet diamant i forhold til højskolen. Han har et indgående kendskab til de frie skolers tradition og virke, og kan samtidig bringe nye øjne og andre erfaringer fra sit eget livsforløb og virksomhed med ind i højskolen. Det er det perfekte match” ”Vi ser ansættelsen af Tyge som et scoop, der vil give Højskolen ny energi ind i den fremtid, vi går i møde”. Slutter Torben Vind Rasmussen.

Back to basics.

Ansættelsen af Tyge markerer en klar udvikling i profilen for den nye højskole.

Innovationshøjskolen i Ryslinge vil lave en kompetencegivende uddannelse i Innovationsledelse. Uddannelsen vil ligesom gymnastikhøjskolernes foreningslederuddannelse, være en uddannelse der trækker tråde ud i et bredt samarbejde med civilsamfundet og erhvervslivet. Derfor vil skolen også gå under navnet:

InnovationsHøjskole i Ryslinge:
Højskolen for ildsjæle med iværksætterånd

Her får man mulighed for at træde ind i et skabende fællesskab, hvor ideer gives vinger. Hvor ideer gøres til virkelighed. Grundtvig snakkede ikke om iværksættere, men om at sætte i værk. Og det er noget man gør sammen. Derfor Innovationshøjskolen.

Samfundet har i dag for alvor brug for innovation. At man mestre det at skabe værdi og nye arbejdspladser -­‐ sammen. Det gjorde højskolen i sin oprindelige form, da den blev det
mødested der kickstartede andelsbevægelse, foreningsliv og en nytænkt samfundsmodel.

“Kresten Kold sagde om højskolen, at udbyttet ikke var som et ur man trak op igen og igen. Nej, på Højskolen blev man trukket op, så ens ur(livs)værk gik hele livet med en evigt brændende flamme. Det blev til en skole for livet. En skole der uddanner ildsjæle”

Den tænkning vil Innovationshøjskolen i Ryslinge revitalisere. Her skal skabes ildsjæle.

Vi lever i et netværkssamfund, hvor samarbejdet med andre mennesker er helt afgørende for al udvikling. Et højskoleophold i Ryslinge skal være i et parallelforløb med samfundet, hvor der er fuld frihed til at eksperimentere og lege med de muligheder samfundet har.

Højskole skal ikke være en pause fra livet. Højskolen skal uddanne til livet. Det var oprindelig Grundtvigs tanke, og Kresten Kolds mission.

Ny struktur

I forbindelse med forstanderskiftet på Ryslinge Høj-­‐ og Efterskole har bestyrelsen for skolen ændret på ledelsesstrukturen i huset. Efterskoleforstander Torben Vind Rasmussen er nu ansat som ordførende forstander i huset. Torben har siden efterskolens start i 2009 været ansat som efterskoleleder, hvor Højskoleforstanderen har
været skolens øverste leder. Disse roller byttes nu om. Tyge Mortensen får ansvaret for højskolen og bliver husets viceforstander, og skolens forretningsfører fortsætter som tredje ben i skolens ledelse.

Yderligere kontakt

  • Forstander Torben Vind Rasmussen 20281006
  • Højskoleforstander Tyge Mortensen 60915845
    • www.kreativproces.dk
    • www.tygemortensen.dk
  • Formand Ole C. Jørgensen 20994744
This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

2 Responses to nu Højskoleforstander

  1. Geert Mørk says:

    Kære Tyge.

    Stort tillykke med dit nye job. Lyder fantastisk!! Bliver godt for skolen – og dig – tænker jeg. Er kun lidt misundelig:-)

    Mange hilsner
    Geert Mørk
    Kreativ kollega – nu med rod og begge ben i coaching 24/7

  2. Hej Geert
    Tjaa livet tager sin drejninger indimellem, og lært at erfaring gælder det om at være med, tænke positivt og kreativt.
    Men hvis du kommer på de midtfynske kanter er du altid velkommen, måske kunne det blive til mere end kaffesnak.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *