Fra Skolelærer til Iværksætter

Kender du 3D printeren, MakerBot. Jeg gjorde ikke før jeg så dette. En ide der kom fra en skolelærer – undres man?

Der står kopimaskiner på hvert eneste lærerværelse i verden sikkert. Og kopimaskiner er vigtige redskaber for  lærere. Men der skal alligevel en vis portion påhitsomhed og iværksættertrang til at gå igang med at lave en tredimensionel kopimaskine. Godt gået.

Skolelærere er måske en uudnyttet kreativ ressource i vores samfund. De går og slås med vores unger hver dag. De bliver ikke anerkendt for deres indsats. Ikke belønnet særlig godt. Og beskyldt for at være ueffektive undervisningsmaskiner, der ikke kan holde Danmarks ungdom på et førende PISA niveau.

Tro pokker de mister alt mod, og al kreaivitet. Og tro pokker det går ud over vores børn, der slavepiskes igennem regeringens test tyrani. Skolen er blevet en kreativitetsdræber maskine.

Det får måske en ende. Videoen herover viser en skolelærer der sprang ud af skoleskabet som kreativ nørd. Lad os håbe flere gør det samme. Ikke springer ud, men springer skoleskabet i luften og skaber en ny læringsarena hvor lysten til at skabe sættes højest. Og de selv som lærere går forrest og sætter kreativiteten fri.

Det har Danmark brug for.

 

This entry was posted in Fede ideer, Generel, Kreativitet i skolerne. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *