Kreative Landsbyer

Hvordan skaber man et levende landsbysamfund, hvor det er sjovt og dejligt leve?

Vi bor alle i små geografisk afgrænsede samfund. Landsbyer, kvartere, opgange, ghettoer, øer, eller hvad de nu kan kaldes. Nogle steder fungere naboskaberne og der er sammenhængskraft. Andre steder er det bare et sted at have sine ting opbevaret, spise og sove.

Kan man ændre tingenes tilstand til det bedre, hvis det ikke er som man ønsker?

For os der bor på landet i landsbyer, er drømmen som regel ikke bare natur, dyr, fred og ro. Det er også et liv i sammenhæng med andre. Altså, hvor man vil hinanden, er snakkesagelige, hjælpsomme, åbne og kan finde på nye ting sammen. Måske tænker vi mere på det, end man gør i de store byer.

Lige som teams og organisationer har deres forskelligeartede kulturer. Så har landsbysamfund også deres. Og det er kulturen der gør forskellen. Målet er et samfund hvor man føler sig tryg, i samhørighed med andre og del af et skabende fællesskab.

Spørgsmålet er hvordan sådan et landsbysamfund skabes, hvis det ikke er sådan på forhånd.

Jeg vil kategorisere landsbysamfund på 4 udviklingsniveauer:

  1. Et lukket fællesskab
    • man blandet sig ikke, holder sig for sig selv, irriteres over naboer mere end glædes, brokker sig.
  2. Et åbent fællesskab
    • man snakker sammen, mødes over hækken eller/og til gadefester, deler kaffetid, arrangere formelle aktiviteter sammen.
  3. Et hjælpsomt fællesskab
    • man har en bytte økonomi, er opsøgende, dækker hinandens behov, socialisere, føler sig tryg, inddrages i privatfester, værdsætter fællesskabet.
  4. Et skabende fællesskab
    • man søger nye mål sammen, skaber nyt, involvere andre i projekterne, ide generere sammen, acceptere forskelligheder, anerkender.

I den landsby hvor jeg bor, har vi iår sendt ansøgning ind til at blive Årets Landsby. I ønske om at hjælpe og inspirere andre landsbyer. Du får her i det følgende vores ansøgning som blev lagt ud på Karens i Rudme’s Blog:

Åbent brev til Carsten Abild, formand for “Landsbyerne i Danmark”.

Indstilling af Rudme som Årets Landsby

Kære Carsten Abild

Vi er en kreds af borgere i landsbyen Rudme på Midtfyn der gerne vil indstille vores landsby som Årets Landsby 2011. I sætter i år fokus på de bløde værdier som frivillighed og fællesskab. Og det har vi. Vi betegner også os selv som meget kreative, påhitsomme og foretagsomme. Alt sammen i en kontekst af frivillighed og fællesskab.

Vi tæller måske max 400 sjæle, hvis vi tager hele lokalrådsområdet med. Rudmevej snor sig ca. 5 km igennem vores område, fra Assensvej til Svendborgmotorvejen. Den løber egentlig igennem 3 småbysamfund Herringe, Rudme og Volstrup, som alle udgør landsbysamfundet Rudme. Omkranset af de større byer Ringe, Kværndrup og Espe.

Som en journalist på Fyns Stiftstidende beskrev den: “Man kan blive meeeget stolt af jer og alt det, I får stablet på benene i Jeres lille landsby. Udadtil så undseelig, men indadtil ….!!”

Og det vil vi gerne forsøge at beskrive i det følgende, med nogle få billeder herfra. Altså ikke det undseelige, men det vi indadtil føler kan kandidere til noget så stort som Årets Landsby.

Et af omdrejningspunkterne er vores friskole. Danmarks 3. ældste friskole, og en af Danmarks mindste, mest velfungerende og mest glade. Det synes vi selv. Den er både den lokale landsbyskole, men også skole for et lidt større opland. Den kendetegnes ved bl.a. en veludviklet læringsstilspædagogik, ungt dynamisk lærerteam, stor forældre engagement og en Grundtvig-Koldsk værdinorm der bygger på ligeværd.

Så har vi et super musiksted, der hedder FODERSTOFFEN. Stedet er en frivillig forening med ca. 850 medlemmer fra hele landsdelen, båret af lokale kræfter i Rudme. Her kan man opleve de store navne på en lille hyggelig scene. Foderstoffen er lige blevet udbygget med større køkken og ekstra musikscene. Koncerterne på Foderstoffen er både vilde, voluminøse og vanedannende, siges der. Og vi er meget stolte af stedet, der har fungeret i 20 år.

YouTube Preview Image

Foderstoffen har bl.a. været med til at fremme børnenes interesse for musik. Og mange unge i Rudme spiller musik, nogle endda som deres primære levebrød. Den mest kendte er måske sopranen Henriette Bonde-Hansen, men også andre. Seneste skud på denne stamme er det lokale band, der hedder Emdur. Emdur er Rudme stavet bagfra. De går alle i gymnasiet og spiller alt lige fra klassisk til jazz og rock.

Hver juni samler vi et stort antal borgere i byen til en kreativ ideproces. For at generere radikalt nye ideer, der kan skabe mere liv og glæde i landsbyen og skolen. Vi er vilde med ideer, og dyrker det at ‘finde på’ hele tiden. Ikke sådan at forstå, at alt bliver til noget, men vi er bevidste om, at det vigtige ikke er at skyde ideerne ned. Det vigtige er at finde ud af, hvilke ideer der er energi i. Energi definere vi meget enkelt som det, at tilpas mange mennesker gider samles for at få en ide sat i værk.

Og der opstår hvert år nye tiltag.

En af ideerne fra sidste års kreative proces var et løb. Arrangeret i vores kære nabo, Egeskov Slots, skov. Her samlede vi i april 700 løbere fra hele landet til et  3, 5 og 10 km løb og til næste år udvides med et halvmaraton. Et eventyrligt løb i eventyrlige rammer:


Siger Grundtvig og højskoletanken dig noget? Er behovet for mere åndelig motionering, kan vi også det. Vi ligger jo i Danmarks mest Grundtvigske område (Midtfyn). Hver sommer i august holder vi 3 uforglemmelige højskoledage med foredrag, workshops og meget meget mere.Det var også en ide fra vores kreative procesdag.

Her har en stor kreds af landsbybeboere bygget videre på ideen om at skabe et åndsfyldt rum, for både store og små. 3 rudmedage med cirkusklovneri for de små, og foredrag og workshops for de store. Der var i år samlet ca 50 deltagere. Mange af dem  kom ikke fra landsbyen, og var derfor indkvarteret i forskellige hjem i landsbyen.

Og hver morgen startede vi med noget så fremmeartet som Tai Chi:

YouTube Preview Image

Street art, fotokunst eller maleri. You name it. I Rudme finder man også mange kunstnere. Både unge håbefulde og ældre etablerede. Af store navne kan vi nævne John Olsen, Sys Hindsbo, Hanne Skyum og Lars Abrahamsen, der alle inspirere til mere af sådan noget. Bl.a. har vores billedskole samarbejde med kunstnerkredsen. Og her i sommers startede en flok ildsjæle et nyt galleri. Kunstnerne kan på skift udstille her i Galleri Svinestien, hvor der også vil være forskellige foredragende arrangementer. I efteråret er der planlagt ny udstilling hver måned og foredrag med kunstnerne, samt den lokale ‘litteraturprofessor’ og ordskjald, Bjarne Gjesing.

“Det levende ord” har ikke levet forgæves i Rudme. Det er af flere omgange blevet nedskrevet og indtil dato har vi udgivet 4 RudmeBøger. Den første hed Den Store Kagedag, den anden hed Rudmebogen og den seneste hedder Den store Juledag. Aller aller sidste skud på den stamme er fotokunstneren Inge Gjesings bog: “sortsyn og livsglæde”, udgivet i sommers og fyldt med naturbilleder fra området.

Bøgerne bygge alle på den samme læst. Landsbybeboernes egne historier og skrøner suppleret af en opskrift eller lignende. Historier gør egnen levende og er med til at give alle den samme reference og identitet. Målet har været at fortælle lokalhistorie på en ny måde:


Vi har også en blog, hvor vi dele historier, nyheder, finurligheder og meget andet. Bloggen ligger på http://rudme.org og er meget søgt.

På denne blog kan man bl.a. får overblik over nogle af de foreninger, mm. der holder folk beskæftiget året rundt.

Vi undres selv nogle gange, over hvorfor det lykkes for os at skabe et levende landsbysamfund. Når vi ser andre steder med mange flere faciliteter, ressourcer og personer nærmest ligger døde hen. Vi tror det kan skyldes 3 ting:

  1. vi har mødesteder, hvor “hoved, hånd og hjerte” folk mødes på tværs. Lige fra folkekøkkenet til landbysaunaen, trinbrættet, kirken og skolen mm.
  2. vi har en anerkendende samtalekultur, hvor vi ikke brokker os, men anerkender hinanden og tør gøre brug af hinanden, og synes det er sjovt, vi er så forskellige og alligevel har lyst til at være sammen.
  3. vi har et sjovt forhold til ideer som noget,  der nærmest skal genereres hele tiden. “Hvad kan vi nu finde på?” høres ofte, når et projekt er slut.

Vi søger sjældent fundraising til realisering af vores projektideer. De opstår, fordi vi vil. Og ikke fordi vi har fået penge. Måske er de derfor heller ikke store og spektakulære. Men de er med til, at vi synes vi bor i det mest fantastiske sted, hvor alt kan lade sig gøre, bare vi gør det sammen.

Kik bl.a. med her på dette slideshow som bruges af Tyge til foredrag rundt om i landet, som optakt til udviklingsprocesser. Det tager udgangspunkt i Rudme og Anerkendende Samtaler i landsbyen:


Vi dyrker også teater. Og satte for to år siden det hidtil største, selvkomponerede stykke op, der hed Drømmetime. Om livet i et lille samfund som Rudme. Det var skrevet og instrueret af en af Rudmebeboerne, Klaus Søndergård, der til daglig arbejder på Odense Teater.

Kendetegnende er, at vi samler vores forskelligartede kompetencer og netværk, der rækker langt udenfor landsbyen, og bruger dem lokalt.

Internt er vi gode til at netværke og bruge hinanden, men også eksternt netværker vi. Derfor er mange af vores aktiviteter noget, der trækker folk til fra nær og fjern.

Bl.a. også en revy.

Glæden for teater har bredt sig og bl.a. resulteret i, at en gruppe af borgere nu for 5 år i træk  laver revy på Foderstoffen som spilles i 3 dage med fulde huse. Også et udtryk for at vi nok er en lille landsby, der udadtil er undseelig, men indadtil er vidtfavnende.

Vores motto på skolen og i byen har i nogle år været:

“Hellere lille og kvik …….. ikk!”

Og det er måske også sådan, vi føler det. Vi er et lille samfund, men her føler vi ikke landsbydøden. Her lever vi og beriges af hinandens samvær og engagement.

Vi håber, at kunne komme i betragtning som årets landsby. Men selvom det ikke bliver til det, så stiller vi gerne op med et rejsehold, der kan tage rundt og inspirere andre landsbyer eller/og facilitere ideprocesser, som vi gør det. Vi tror, vi har noget, andre også kan bruge.

 

This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

One Response to Kreative Landsbyer

  1. Annegrethe says:

    Kære Tyge Jeg har læst starten af dit lange blokindlæg og synes det er godt at sætte fokus på drømmen om den gode måde at bo sammen på – Jeg er en af dem der bor på Østerbro og har taget initiativ til mange sociale arrangementer i vores andelsforening fordi jeg synes at – der hvor man bor – gerne må være andet end at et sted at parkere sig selv, sin familie og sine ting og sager. Jeg har dog lagt mærke til at mit engagement er blevet mindre og mindre med tiden – så tak for inspirationen til at sætte “fremtidens boforhold” på landkortet igen – samtidig tænker jeg at vi alle har vores individuelle drømme for måden at være i verden på – og hva´ sker hvis vi ikke deler den samme drøm i forhold til at være noget for hinanden i andelsforeningen eller lokalområdet?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *