Forstyrrelser

Aldrig er så mange blevet så forstyrret som nu. Lad os tage et eksempel:

Bedst som man er midt i en samtale, bliver man forstyrret af en mail, som man ikke når at læse, før telefonen ringer, og man skal i et møde, som bliver afbrudt, fordi man….

Undskyld, hvor kom vi fra?

Nå, ja. Aldrig er så mange blevet så forstyrret, som de bliver nu. Det har ældre mennesker sikkert hævdet til alle tider, når det er blevet svært at følge med, men ifølge forskning har de endelig fået ret.

En gennemsnitlig vestlig hjerne udsættes i dag for så mange informationer uden sammenhæng, at det sætter nervesystemet i et konstant alarmberedskab, der ender med at kroppen nedbrydes.

For selv om vores art er fantastisk til at håndtere store mængder af information, er den forholdsvis skrøbelig overfor forstyrrelser. Således forudser WHO, at stress indenfor for få år bliver verdens absolut største helbredsproblem.

Men før vi mister helbredet, mister vi evnen til at koncentrere os. Til at fastholde tanker og ideer. Samtidig daler vores tolerance over for andre mennsker og nye problemerstilinger. Og før vi når at samle os selv og vores tanker, er vi igen blevet forstyrret.

Man skulle tro, at nogen på et tidspunkt fik nok. Sagde: “Slut, punktum, lad mig være.” Men det er svært, når problemet er blevet ophøjet til en sociale norm og symbol på karriere og succes. Det er ikke bare socialt acceptabelt, men direkte prestigefyldt, at blive forstyrret.

Jo mere forstyrrelse, jo vigtigere er man. Folk, der virkelig er noget ved musikken lader sig konstant forstyrre af deres mobiltelfoner, imens de sidder i møder med andre, der er lige så forstyrrede.

Pudsigt nok er vores produktivitet stagneret i samme takt, som vi har øget vores forbrug af digitale medier. Måske skyldes den globale krise i virkeligheden blot, at vi alle sammen er blevet så forstyrrede.

Men tænk, hvis vi som land gik imod tendensen. Tænk, hvis vi indrettede vores samfund til at give flest mulige uforstyrrede øjeblikke.

Og tænk, hvis virksomhederne gik forrest. Om ikke andet så for pengenes skyld.

Man skulle helt sikkert tænke nogle arbejdsgange forfra og ændre nogle åbne kontorlandskaber, men måske var der en øget effektivitet for enden af forandringen?

(inspireret af en reklame i politikken d 12. juni 2011 for Mensch)

This entry was posted in Forskning i kreativitet. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *