Person-til-Person Lån – NY FINANSIERINGs MODEL

Adm. Direktør for Erhvervs-organisationernen Ejerlederne, Hans Jørgen Dalum, står i spidsen for et alternativt finansieringsinstitut (EFI), for specielt små og mellemstore virksomheder. Et forsøg på i en kaotisk situation, at tænke kreativt og anderledes. Læs mere her: Ejerlederne vil hjælpe hinanden.

Bankerne har slået kassen i. Selv små driftskreditter, i sunde virksomheder, har svært ved at finde finansiering. Det har specielt små virksomheder og landbrug oplevet de sidste par år.

“Vi ønsker at sætte gang i væksten og værdiskabelsen i samfundet gennem en engageret og målrettet indsats for små og mellemstore virksomheder,” siger han. Hans Jørgen Dalum forventer, at EFI kan få en udlåns- og finansieringskapacitet på mellem 1,2 og 1,5 mia. kr. indenfor kort tid.

Den finansieringsmetode EFI prøver at gøre brug af, kaldes på engelsk “peer-to-peer lending“. I England startede for ca 5 år siden det første selskab som skaffede kontakt mellem udlånere og lånere på denne måde. Selskabet hedder ZOPA, og kører vist i bedste velgående idag, hjulpet af den finansielle bankkrise.

EFI og ZOPA initiativerne er måske udtryk for at hele bank-systemet står foran store omvæltninger. Thomas Power fra Ecademy påstår i den næste video, at facebook kunne gå hen og blive den næste store Bank. Og at udlån kunne bliver formidlet fra person til person, uden om bankerne.

Ligesom princippet i Ejerledernes initiativ.

De sociale medier har revolutioneret vores adfærd de sidste 5 år. Og Facebook  bevæger sig i øjeblikket fra en status som børne legeplads, ind på de bone gulve. Og vil de næste par år blive erhvervslivets foretrukne udviklings arena og kontaktflade med leverandører og aftagere.

Facebook er jo bare et teknisk system der skaber nem kontakt med andre. Også andre investorer. Derfor tror jeg at Thomas Powers forudsigelser holder stik. Kik med her…..

Facebook som BANK:

YouTube Preview Image

Thomas Power tænker måske stort. Men i det små kan det også virke.

Jeg har en lille historie fra Anne Deppe, der for få år siden besluttede sig for ville være selvstændig coach, og ikke viste hvordan hun skulle eller kunne finansiere uddannelsen. Havde ingen penge selv til det, og sad som så mange andre nystartede iværksættere, med drømmen, men ingen penge.

Resten er hendes egne ord:

“Jeg skrev en mail til alle jeg kendte, lagde den ud på bloggen, på Facebook, hvor jeg bad alle om økonomisk støtte til min uddannelse. Jeg var simpelthen så bange! Bange for at blive dømt, bange for at blive afvist, at blive udelukket og at blive svinet til. Og jeg blev alle de ting. Uden undtagelse. Men det var ikke det eneste der skete, for der skete også det at jeg på 7 dage skaffede 47.900 til min uddannelse, hjalp 4 fremmede mennesker igang med en lignende indsamling, så DERES drømme kunne gå i opfyldelse og blev inspirator fra rigtig mange mennesker der går med uudlevede drømme i maven.”

This entry was posted in Fede ideer, Iværksætteri, Speakers og netværkskontakter. Bookmark the permalink.

3 Responses to Person-til-Person Lån – NY FINANSIERINGs MODEL

  1. Det er dejligt der kommer nye god initiativer, så de mindre og mellemstore virksomheder kan få finansieret deres vækst.
    På Amino har vi lige lanceret Amino Kapital, som efter en uge har samlet investorer med godt 100 millioner kr. på bogen.
    Så tage evt. også et kig her: http://www.amino.dk/kapital

    De bedste hilsner

    Martin

  2. Hej Martin
    Og tak for dit initiativ som vi værdsætter meget. Mere af sådan noget. Jeg slriver pt fra en anden blog hvor jeg omtaler Amino Kapital : http://ryslinge.nu/amino-kapital/

  3. Anne Deppe says:

    Kære Tyge,

    Spændende artikel! Og tusinde tak fordi du bruger min historie og linker, det er jeg glad for. Den historie du nævner har startet de vildeste ringe i vandet.

    Tak for en god blog!

    Mange hilsner

    Anne Deppe

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *