Youtube Stjerner

Jeg har, af min søn på 14 år, fået kendskab til begrebet ‘youtube stjerner’. En ny tids store idoler – for hans generation. Og en kilde til innovation og kreativitet – hvis man tager mine briller på.

Ligesom Justin Bieber, er de på kort tid, blevet enormt kendte. Ihvertfald for det segment der kikker efter sådan noget. Og det er vist ikke få.

For mig at se viser det en interessant tendens til at ting spredes utrolig langt omkring, utrolig hurtigt, og har megen påvirkning på andres adfærd – og det sker via videomediet. Et medie alle har adgang til. Og alle kan i teorien med simple midler, en del snilde og ihærdighed nå langt ud.

Jeg vil præsentere Jer for et par stykker af dem min søn anbefalede. Læg mærke til hvor mange gange de er set, og læg mærke til alle de videoer de har lavet.

Først en af mine egne og en jeg har nævnt før, nemlig Gary Brolsma, der rent tilfældigt og nok som den første, gjorde sig til youtube stjerne og imod sin vilje, startede numa numa bevægelsen:

En af de nye er Freddie som med mere teknisk snilde har skabt et image sammen med sine venner, omkring en kontinuerlig produktion af spild inspirerede videoer – henvendt til unge drenge. Her et par af hans:

YouTube Preview Image

Så er der Fred, som jeg også kun kender fra min søn. Efter forlydende er han meget produktiv, men irriterende. Han har dog mange fans også. Bedøm selv:

YouTube Preview Image

Den næste youtube stjerne vil jeg kalde en ny form for TV-kok. EpicMealTime. Man fornemmer den udvikling der er sket fra Hyttemaier i 50’erne over Meyers køkken til youtube kokkene her. Det går hurtigt og ekstremeres. Bedøm selv:

YouTube Preview Image

Så kan jeg selv bedst lide den næste mysteryguitarman, som jeg synes er noget mere tallentfuld. Bedøm selv:

YouTube Preview Image

I den næste møder vi Ray William Johnson, som også på lidt smart måde har klippet sig til nogle youtube videoer som har fået mange fans. Jeg har ikke rigtig nogen mening om hans talent, men inspireres alligevel af hans klippeteknik. Bedøm selv:

YouTube Preview Image

Og så lige den sidste, med et par knægte der kalder sig smosh. Man kan jo se den og så spekulere over hvad det er der gør, at de får millioner af seere. Lur dem trickset af:

YouTube Preview Image
This entry was posted in Sociale medier. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *