Kamp skal der til……

Vi kan føle at alt håb er ude. At vi ikke kan se noget udvej. Men giv aldrig op.

Det kan se rigtig skidt ud i vores liv. Men enhver situation er i princippet bare en situation. Og situationen kan ændre sig fra øjeblik til øjeblik. Det eneste man skal frygte er tanken om at opgive. Den kan selv guderne ikke gøre noget ved.

Derfor…

Kamp skal der til, skal livet gro” (Kaalund).

Jeg elsker den brogede verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i patriarkernes tid

Jeg har grædt, som andre, af smerte,
fordi min boble brast.
Men boblen er ikke verden;
læg verden det ej til last!

Var livet en dans på roser,
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?

Kamp må der til, skal livet gro,
ej kamp blot for dagligt brød,
men kamp for frihed i liv og tro –
thi evig stilstand er død!

Og derfor elsker jeg verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i patriarkernes tid.

YouTube Preview Image
This entry was posted in Generel, Sjove ting, Ugentlige mellemøjeblikke. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *