Stage Gate modellen dumper i en Innovations Test

“Innovation Management” er stadig et koncept der er i proces. Og mangler at blive grebet, indfanget, forstået. Af natur vil det nok altid være i proces. Trods alt.

Innovation Management er vi ikke blevet meget klogere på, siden Schrumpeter formulerede teorierne omkring den kaotiske økonomiske foranderlighed der ligger bag en Unternehmergeist – den entreprenante karakter. Vi er blevet klogere på naturen, men ikke tæmningen af naturen. Tilgengæld er mange forsøg gjort på at sætte struktur på denne naturs kaos. Stage Gate er en af dem.

Stage Gate er måske det mest udbredte management værktøj i større virksomheder til styring af projektbaserede udviklingsprocesser. Den blev udviklet i en tid hvor processerne var langsommere, og Innovation som en kontinuerlig og accelererende cyklisk proces endnu ikke var sat på dagsordenen.

I en rapport jeg fik via dette link, har Stage Gate modellen været under lup. Egentlig sammen med andre kendte modeller som Lean Management og Six Sigma. Download  rappporten her: DumperStageGateModellen.

Forskerholdet sammenligner den nyere (Schrumpeter-agtige) kreative Ide-genererende tilgang til Innovation Management  med de traditionelle R&D Management modeller, i dette studie, Stage Gate. Konklusionen blev at de begge dumpede på deres Innovative svagheder.

  • Ide-genererende og ‘Creative Problem Solving’ (CPS) modeller har stort fokus på Ide-fasen og lidt på implementering. Populært sagt har den fokus på  Kreativitet og ikke Innovation.
  • Stage Gate modellen har en modsat rettet tilgang. Den kobler idegenereringen på som en ‘front end’ udforskningsfase, skruet fast på den typiske 5 fase ‘develop and deliver’ model. En stærk vurderende og eksekverende, men lidt kreativ model.

Begge metoder dumper på mangelen af hensyn til den kontekst de operere i. Undersøgelsen mener ikke at de to modsatrettede metodiske tilgange til innovation tager hensyn til (1) effektiv  Human Ressource Management og bl.a. diversitet i teams, (2) udvikling af en engageret og ansvarlig ledelse, (3) fremme af en innovativ og fejl-accepterende kultur, (4) bearbejdning af innovations-barriererne og (5) sammenkoblingen af innovationsprocesser og den daglige drift.

Selvom Stage Gate modellen er udviklet meget siden sin fremkomst, og efter sigende tager hensyn til naturlovene, så er den stadig en Linieær Model.

CPS er udviklet med hensyn til de kaotiske kreative idegenererende fasers natur. Men mangler kobling til den lange innovative proces.

Analytisk liniaritet vs organisk holistisk tilgang. Modpolerne virker jo bekendte fra alle mulig andre sammenhæng. Og er måske bare den daglige kamp på arbejdspladserne mellem de flyvske og de jordnære individer. Optimisterne vs pessimisterne. Idealisterne vs realisterne. De forstår ikke hinanden, men er dybt afhænge af hinandens styrker.

Stage Gates liniære faseopdelte proces levner f.eks ikke mulighed for at springe tilbage til tidligere faser. Den mangler den iterative cycliske tilgang som Thomas Krogh påpeger i en LinkedIn-comment. Og måske er der som Thomas siger bare tale om at man bruger det forkerte værktøj. Vi skal forstå opgave først – og vælge værktøj derefter. Eller som Poul R. Williams skriver i rapporten: “..maibe we use a square stick in a round hole..”.

Det er et åbent land. Men vi har brug for modeller der systematisk føre os nærmere målet. Spørger man rundt om i små og mellemstore danske virksomheder om deres Innovations Strategi, står næste alle med åben mund……..  og polypper. Altså uden et svar.

Min egen vurdering er at det er bedre med en metode end ingen metode. Selvom man som entreprenør arbejder fuldstændig på fornemmelser og lyster.

Men ingen kan siges at have patent på den rigtige Innovations Model. Selvom  alle vejene har samme mål. Så måske kan vi sammenligne æbler og pærer. Vi skal jo alle være mætte.

Jeg er selv fan af det lidet kendte Kubus Koncept, der arbejder stærkt struktureret, men cyclisk med Innovations Processen. Men heller ikke den vinder nogen Innovations Test, og har sine svagheder.

Hvad så?

Forskerholdet bag denne undersøgelse nøjes ikke med at analysere Stage Gate Modellen. De lancere også deres egen modul opbyggede model, “The Innovation Portfolio Management Model”, der prøver at inkorporere ‘front end’ iterative cycliske faser i en develop&deliver model. Moduler istedet for faser.

Den virker dog mere liniær end cyclisk, men ser spændende ud. Og kunne måske føre os andre videre af sporet – mod Den Hellige Innovations Gral.

Er der andre der har kendskab til succesfulde Innovative metoder, så vil jeg gerne være med i en afdækning og reseach. Eller med til at afprøve The Innovation Portfolio Management Model.

 

This entry was posted in Forskning i kreativitet, Modeller. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *