5 Kreativitets Dræbere

Hvordan får du din kreativitet til at flyde?

Et spørgsmål der a og til stilles mellem os der arbejder med at fremme lige netop kreativiteten, nytænkningen, problemløsningsevnen hos andre. Hvad virker på os selv.

For dem af Jer der har, eller kunne finde på at stille spørgmålet er her mine 5 kreativitetsdræbere. Og hvad jeg gør for at holde dem på afstand, så jeg er fokuseret, produktiv og kreativ.

Killer no 1 — Multi-Tasking og Forstyrrelser

Det siges nærmest som et ideal, at evnen til multi-tasking og det at arbejde med massevis af opgaver på samme tid, er godt. Ikke for mig.

Jeg har levet det meste af mit liv som en kongeørn der havde gang i tusind ting, kontakt med mange mennesker og styrede stribevis af projekter på samme tid. Det er morfin for mig. Fedt, men enten er jeg hyper eller også er jeg nærmest sygeliggende. Ikke rigtig en mellemstation. Eller sådan har det været i mange år.

Oftest er det kommet så vidt, fordi jeg ikke har været fokuseret og kunnet prioritere.

Jeg kan ikke på nogen måde være fokuseret samtidig med at jeg svare på mails, taler i telefon og chatter på facebook.

For mig er det at være fokuseret, at være optaget af een ting af gangen.

Multi-tasking er noget jeg evner til det ypperste, men kun med et forringet kreativt potentiale. Og dermed resultat. Ikke fordi jeg ikke er lige så aktiv som altid, nu bare på en anden måde. Det har jeg lært.

Ved at fokusere og lade mig opsluge af projekterne en for en, når jeg mere end hvis jeg multi-tasker.

Jeg kæmper dagligt med mit fokus. Det er nemt når jeg får det til at virke, selvom det ikke er altid.

Istedetfor at starte på et projekt uden slutning, så skal jeg sige til mig selv at nu giver du dette projekt ex 45 minutter, og efter 45 minutter og en pause,  så tager du det næste projekt frem. For at få hjernen til at falde til ro og koncentrere sig, må jeg mange gange gå kilometervis af strækninger i kontoret, slukke telefoner, fjerne forstyrrelser, sætte børnene igang med en leg, rydde op – inden det næste projekt. Inden min hjerne kan gå i FLOW.

Jo mere træls opgaven er jo flere forstyrrelser skal der fjernes. Men det virker hver gang.

Jeg får mere gjort på 2 timer koncentreret arbejde uden forstyrrelser, end på 8 timers multi-tasking, hvor jeg prøver at holde gang i flere ting af gangen.

Killer no 2 — Manglende Søvn

Når man er selvstændig som mig, er en af de fedeste ting at man selv bestemmer sin arbejdstid. Det er fedt! Men det betyder også at vi arbejder aftener, nætter og weekender med. Der er altid noget der kan arbejdes på.

Søvnmangel kan være en kreativitets dræber. Jeg har tit haft behov for at samle tanker og energi om en opgave, mens mine øjne samtidig kæmpede med at holde sig oppe. Så falder man i den fælde der hedder, at du kan jo også altid gøre det imorgen. Eller jeg tager en lille søvn, vågner lidt senere midt på natten måske og tror at jeg er mere frist der. Drikker kaffe, mærker at du ikke har fået sovet nok, går i seng, sover længe, alt for længe, starter irriteret, drikker kaffe, laver kaffe, drikker kaffe, laver mere kaffe osv osv.

Selvom der er svært for mig (jeg er udpræget et B-menneske), så har jeg haft fantastiske resultater med at gå tidligt i seng og stå tidligt op før fanden får sko på. Og kan forstyrre. Og så bare sætte mig ved en arbejdsplads hvor man kan gå direkte ind i en kreative proces, frist i hovedet.

Killer no 3 — Bange for Afslag

Det sker for os alle. Vi konfronteres med et afslag. Duer ikke. For din kreativitet er afslaget i sig selv ikke dræbende, men det er frygten for det. Dvs du reelt frygter noget der ikke er sket endnu.

Efter et liv med mange successer og nogle fiaskoer (jeg husker dem nu ikke – men de har nok også været der), er jeg ved at være så selvsikker at jeg ikke frygter så meget mere. Men lige netop når jeg skal kontakte nye personer pr telefon kan jeg stadig få følelsen af ‘de vil nok heller ikke kontaktes – og slet ikke af dig?’. Det er dræbende.

Når jeg ser tilbage kan jeg se at lige netop det der kunne betegnes som fiaskoer, for mig, har været positive step stones. Altså kick off’s til noget nyt og bedre. Og jeg har aldrig taget det personligt.Eksempelvis har jeg prøvet at blive fyret fra et funktionærjob 3 gange i min karriere. Jeg har aldrig været bange for det blive fyret, og derfor aldrig oplevet det som et nederlag.

Når presset er størst har jeg altid en indre dialog med mig selv, som altid er positiv. Sker der noget som ikke var så godt, eller som skal laves og måske kunne gå galt, så fører jeg en indre positiv dialog med mig selv. Dialogen kan være i fremtid, dvs jeg snakker som om det allerede var en succes. Resultatet bliver næsten altid derefter. Og det gir altid energi og hjælper mig til at fokusere.

Killer no 4 — Økonomisk Usikkerhed

Det er svært at fokusere på et projekt, når det eneste man tænker på er, hvordan man får betalt næste regning. Måske er bekymringen reel nok, det har den tit været for mig. Men hvis den fylder ens tanker, så dræber den al den kreativitet man skal bruge til at skabe resultater hos sine kunder. Og så bliver bekymring hurtig til realitet.

Jeg har altid fundet en vej ud af mine økonomiske rutchebaneturer. Det vigtigste for mig har været at lade økonomiske bekymringer var energiboostere til en fremadrettet kreativ energi. “Hvad gør vi nu – lille du?” har været udgangspunktet for min indre dialog. Og så ellers lade det ligger, og få gang i flere projekter.

Oftest har jeg kastet mig over ting der ikke havde med projekter på den korte bane at gøre. Men istedet fastholdt at bygge relationer, starte nye projekter eller pleje ideer, der rakte langt langt frem. Så kom det andet af sig selv.

Killer no 5 — Krav og Deadlines

Nogle kunder stiller meget store krav, og det er forståeligt nok. Husk de betaler jo dine regninger! Men kan man være kreativ når man er under pres på den måde? Jeg har det med at lave mine ting færdig i aller sidste øjeblik. Så er det ligemeget om jeg har timer, dage eller uger til det. Det gør ofte mine samarbejdspartnere stressede. Forståeligt. Men min kreativitet bliver større og større jo tættere på deadline jeg kommer. Men jeg plages aldrig af kundens krav. Hvis kundens krav blev noget jeg forholdt mig til under processen, så ville min kreativitet falde. Man kan ikke presse folk til bedre og mere kreative løsninger. Ligeledes kan lokkemidler om større belønning dræber al kreativitet. Det gør krav også. Jeg tror at grunden er den, at at det mentale fokus flyttes væk fra opgaven.

Din Tur til at Tale

Hvad er dine kreativitets dræbere? Og hvordan formår du at takle dem?

Jeg er sikker på at vi alle kan have nytte af at høre flere historier!!

Giv dit besyv med ved at trykke på ‘comment’

This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *