Mihály Csikszentmihalyi: Flow teorien

Flow er den mentale tilstand, hvor man er fuldt opslugt. Hvor din opmærksomhed er samlet. Hvor tid og rum ikke har betydning. Hvor der kun eksistere dette NU.

I en tidligere BLOG har jeg optalt Kreativitet og Flow og Mihály Csikszentmihalyi’s arbejde.

Ifølge Csikszentmihalyi er flow fuldt fokuseret motivation. Det er en single-minded fordybelse og repræsenterer måske det ultimative inden for kreativitet og læring. I flow er følelserne i en positiv energitilstand, og afstemt med den aktuelle opgave.

At blive fanget i livslede, af depression, stress eller uro og angst er at være afskåret fra flow. Kendetegnet for flow er en følelse af spontan glæde og selv ekstase, mens man udfører en opgave.

Hans berømte Bipper forsøg” (flowpaper) var en særlig opfindsom måde at gøre lykke til et måleligt fænomen. En gruppe af teenagere fik personsøgere (bippere) på, der bippede på tilfældige tidspunkter i løbet af dagen. De blev bedt om at registrere deres tanker og følelser på det tidspunkt, hvor det bippede. De fleste af registreringerne viste, at teenagere var utilfredse, men Csikszentmihalyi fandt, at når deres energi var fokuseret på en udfordrende opgave, havde de tendens til at være mere optimistiske og glade. Denne og andre undersøgelser formede hans banebrydende udvikling af flow teorien.

Han betragtes idag som en af grundlæggerne af positiv psykologi. (1)

For at opnå Flow har Csikszentmihalyi opstillet følgende punkter, der meget ligner dem vi arbejder efter i kreative processer for at få deltagerne til at tænke ud af boksen.

Flow opleves når:

  1. Der er klare mål for hvert skridt på vejen.
  2. Der er umiddelbar feedback af sine handlinger.
  3. Der er en balance mellem udfordringer og færdigheder.
  4. Handlingen og bevidstheden er fusioneret.
  5. Forstyrrelser er udelukket.
  6. Der er ingen bekymring for fiasko og fejl.
  7. Self-bevidstheden forsvinder.
  8. Følelsen af tid bliver fordrejet.
  9. Aktiviteten bliver et mål i sig selv. (2)

Den visualiserede graf som Csikszentmihalyi har tegnet er i to versioner. Den første ses her og er for mig den mest forklarende:

Specielt er tilstanden ‘arousal’ (udfordret, begejstret) interessant. Det er her vi er i en tilstand af maksimal læring. Altså hvor vores eksisterende grænser for kompetence udvides. Linker man til den gamle Kresten Kold, vil han kalde sin ‘Begejstringspædagogik’ for decideret Flow baseret.

Men den tilstand han kalder ‘control’ er måske lige så interessant. Det er som regel den eftertragtede tilstand i mange organisationer. Men også en tilstand i mangel på udvikling og forandring.

Men som graf er den næste den mest populærer og måske også mest forståelige fremstilling:

Her gøres flow til en vekselvirkning mellem udfordring og færdighed. De to figurer hænger selvfølgelig sammen men forstås lidt forskelligt synes jeg.

Vi er dog forskellige som mennesker.

Csikszentmihalyi er fremkommet med den antagelse (ikke dokumenteret), at folk med specifikke personlighedstræk kan være bedre i stand til at opnå flow end den gennemsnitlige person. Disse personlighedstræk omfatter nysgerrighed, vedholdenhed, lav selvcentrering, og en stærk trang til at gøre noget af højere mening. Mennesker med de fleste af disse personlighedstræk siges at have en autotelisk personlighed. Dvs målet (telos) ligger i handlingen selv.

Autoteliskepersoner er drevet af en indre følelse af formål og nysgerrighed. Det er væsens forskelligt fra at være eksternt drevet, hvor behagelighed, penge, magt eller berømmelse er den motiverende kraft.

Autoteliktisme (personer i flow) har relevans i forbindelse med ledelse, motivation og håndtering af forandringer. Men også når vi har med læringsprocesser og evne til nytænkning at gøre.

En autotelisk person har kun behov for få materielle ejendele, ganske lidt underholdning, ingen behageligheder eller berømmelse. Fordi så meget af hvad han eller hun gør, er allerede givende.

Hvordan Flow teorien kan implementeres i uddannelsesverdenen er tidens store spørgsmål. Vel vidende at Flow ikke fremmes i skemalagte strukturer, konforme rammer og testbaserede læringsprogrammet. Men sikkert er det at autotetiske personer også er dem der lærer bedst, hurtigst, nemmest, mest. Og må være en form for ideal elevprofil.

Til slut Mihály Csikszentmihalyi egne ord om dagens store udfordring med at forstå perspektivet i hans Flow teori:

This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

One Response to Mihály Csikszentmihalyi: Flow teorien

  1. Tak for den udførlige indføring i Flow – spændende at se videoerne også.

    Mit arbejde med Flow~Integration (som er en oplevelses-baseret spirituel vej med psykologiske elementer) viser, at flow begrebet kan udvides – at der også er flow der hvor man tror der er stagnation og stilstand. Vejen til flow går i høj grad gennem at favne det som ved første øjekast opleves som stagnation og stilstand men hvor der i virkeligheden er masser af energi.

    De bedste ønsker

    Halina

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *