Den Store Score Dag

Nogle gange er det bare et stort KNUS, vi mangler.

Onsdag aften i denne uge optræder jeg sammen med Mette Ullersted, på cafeen Den Gamle Arrest i Vejle. Aftenen er helliget DanmarksIndsamlingen for Afrika. Og Mette har kaldt aftenen for Den store Score Dag. Og så kan du jo gætte på hvad det går ud på 🙂

I er alle inviteret og mere end velkomne. Det er ikke farligt. Men garanti for AHA oplevelser, flirt og latter.

Invitationen kan downloades her (Invitation Store Sore Dag1).

Henrik fra Klods Hans tager jer med på rejse i det improviserende kropssprog når vi møder mennesker i dagligdagen. Kim Babbel prøver at finde ind til det flirtende kropssprog. Og filmnørd HenrikChristensen har samlet filmklip om forførelser. Wauuuu

Vi prøver at starte en folkebevægelse. Og måske et nyt fag i skolerne, eller et internationalt projekt.

SCORELOGI kalder vi det. Med retten til at KNUSE og sprede glæde.

Står du lidt fantasiløs kan du downloade denne KNUSE guide: 1871268-The-Illustrated-Guide-to-Free-Hugs

Og det drejer sig om at få mere flirt ind i dagligdagen, på den gode måde. Både det der ender med glad sex i et parforhold, men ligeså meget det der giver mere anerkendelse, mere selvværd og mere glæde blandt mennesker. Det er både for singler og for par. Det handler om vores relationer. Både de helt nære, og dem vi platonisk har på arbejde og omgangskreds.  Og de nye vi skaber os.

SCORELOGI betyder ‘læren om at score’. Ingen er verdensmestre i den diciplin. Heller ikke Mette og jeg. Men hvad vi sætter fokus på får vi mere af – er vores overbevisning. Så derfor sætter vi fokus på Scoringer. Samtidig starter med dette arrangement også en blog om scorelogi, hvor vi samler alt det, alle ved om sådan noget. Sådan ser den ud hvis du logger ind på SCORELOGI.dk idag:

den er tom, men vil vokse. Følg med og bliv klogere på det væsentligste i livet.

Ofte glemmer vi det. Og specielt i parforhold kan det blive katastrofalt at glemme den daglige flirt, den daglige scoring, den daglige kærlighederklæring. Hvornår er du sidst blevet scoret af din mand eller kone? Og hvornår har du selv sidst scoret?

Du ved det jo. Det er det der gør dig glad. Inderst inde. Dybest.

Og det kan vi ikke få for lidt af.

Vi kalder det en folkebevægelse og følger i fodsporet på to youtube generede bevægelser. Den ene er Scorevideoen fra Heathrow airport teminal 5 og den anden er bevægelsen der kalder sig FREE HUGS.

Nyd dem begge. Hvis du føler dig gladere og inspireret efter at have set dem, så er du med i bevægelsen. Gå ud og scor din kone. Scor chefen. Scor rengøringsdamen. Postbudet, eller hvem du nu møder. Husk at scorelogi handler om at sprede glæde og det er dig der starter bevægelsen, ikke de andre.

YouTube Preview Image YouTube Preview Image
This entry was posted in Arrangementer, Generel, Sjove ting. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *