Derek Sivers: “Er det Mærkeligt, eller bare Forskelligt”

Der er en bagside ved alting, og på to minutter viser Derek Sivers her at det er sandt:

YouTube Preview Image

Det modsatte er også sandt.

Da jeg for 25 år siden rejste rundt i Kina, følte jeg virkelig at jeg var havnet på den anden side af jorden. Her var alting modsat derhjemme. Jeg gik rundt og funderede over, at nu var verden da vendt på hovedet, bogstaveligt. Jeg gik med hovedet nedad ift. derhjemme.

Bl.a. oplevede jeg at de bøvsede højt og larmende når de var færdige med at spise. De havde heller ikke spist op, og resterne lå ud over hele bordet. Når tjeneren kom fejede han maden på gulvet med underarmen. De stod ikke i kø, men klumpede ureglementeret. De spist med pinde og havde skåret alle bøfferne op i små stykker. De smilede selvom man skældte dem ud. Der var ingen biler, kun cykler og de fyldte hele vejen (det gør de vist ikke mere), osvosvosv

Men det var deres sandhed, selvom den var mærkelig, eller bare forskellig. For mig en AHA oplevelse.

Og for at få fødderne vendt den rigtige vej, begyndte jeg at stå på hænder over alt. Min rejse dengang fortsatte jorden rundt, mest på tommelfingeren, altså blaffende. Da jeg efter et år, kom hjem og turnerede rundt med mit rejseforedrag, kaldte jeg det “JORDEN RUNDT PÅ EGNE HÆNDER“, med udgangspunkt i at jeg stod på hænder over alt, og jeg fik vendt op og ned på mine vandte forestillinger.

Rejsen gav anledning til mange filosofiske betragtninger som jeg dengang skrev ned i min dagbog, lige som Johannes V. Jensen.

Og åbnede mit sind for den erkendelse, at der ikke findes en absolut sandhed, den afhænger af øjet der ser.

This entry was posted in Sjove ting, Speakers og netværkskontakter. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *