En Stor Familie

Vi er en stor familie. Rent genetisk. Men føler vi det også?

Eller er vi retmæssigt delt op mellem danskere, tyskere, polakker eller er skellet mere retmæssigt mellem kristne, jøder, muslimer eller er det mere retmæssigt at dele imellem asiater, europæer, afrikanere?

Vi forholder os empatisk til dem vi føler vi har et sammenhæng med. I stenalderen nåede vores empati ud til dem vi havde blodsbånd med. Det ændrede sig først med de store religioners fremkomst for få tusinde år siden hvor grænsen blev udvidet. Og den ændrede sig siden  med det civiliserede samfunds fremkomst og skelnen mellem nationer og sprog.

Spørgsmålet er nu. Kan de nye sociale medier ændre vores samhøringhedsfølelse? Så vi kan føle lige så megen empati for en haitianer der lider, som naboen der er blevet syg. Nogen vil sige nej, men tænk dig om en ekstra gang.

Spørgsmålet igen: “kan vi  ændre vores grænse for medfølelse, i en ny verden der er ‘connected’, hvor tid og rum er ophævet, hvor grænser er ubetydelige, hvor kommunikationen er lige så intens med naboen, som med en person på den anden side jorden?”

Kan vi blive en stor empatisk familie, og få en bedre jord at leve på?

Se denne video og giv det en tanke til. Den bryder med Dunbars Tal, som egentlig er en teori om hjernens relations-kapacitet. Eller er det samme sag?

YouTube Preview Image
This entry was posted in Netværk og netværksteori, Sociale medier, Speakers og netværkskontakter. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *