Åben innovation i Nationalpark Sydfyn

Det der virker muligheds-forøgende eller muligheds-formindskende på samfund og enkeltpersoner, er deres forestillinger. Det var afsættet for min tale igår på havnen i Svendborg sammen med borgmester Curt Sørensen, og museumsleder Esben Hedegaard.

Når støtteforeningen for Nationalpark Sydfyn lader museuemsskib Viking sejler rundt i øhavet for at sætte fokus på Nationalpark Sydfyn, så kan nogle sikkert hurtigt få den forestilling at Sydfyn nu skal på museum. Det er ikke en utænkelig tankekombination. Men man kan også gribe en anden forestilling, at man med museumsskibet vil sætte fokus på historien og lærer af den, for at finde ind til kernen af det Sydfyn kan tilbyde. Og når jeg ser på vores historie, ser på innovation i området og ser på muligheder så popper nogle historiske billeder op i mit hovede:

  • da vi for 350 år siden var skueplads for en mirakuløs ‘vandring på vandet’. Vi havde det år en vinter som denne iår, vandende mellem øerne var frosset til og den svenske krigskonge Karl Gustav 10, vandrede på sit lynerobringstogt, igennem Sydfyn og ud imellem øerne over til lolland med sin hær. Det må have været en fantastisk smuk tur igennem det afvekslende landskab. Da han året efter prøvede noget lignende, var bønder, herremænd, soldater og håndværkere ikke til sinds at overlade ham småøerne uden kamp. De stod sammen og holdt øerne fri for svenskere. Selvom det var en skør tanke, så viste det at sammenhold gør stærk, og en fælles ‘forestillinger’ om frihed for indblanding.
  • ca 50 år senere i 17 hundrede tallet, fik unge herremandssønner fra Sydfyn den tanke at stikke af med de entreprenelle og internationalt orienterede ærøskippere. Rejsen gik den gang meget til sydeuropa og begrebet dannelsesrejser opstod. Og påvirkningen udeblev ikke. En ungersvend fra Sydfyn tog som den første et frø med hjem fra Spanien og såede spansk kløver (rødkløver). Det kom til at revolutionerede den danske fødevarerproduktion mod sikrere selvforsyning og  en markant ændring af vores landskab.
  • Rødkløveren, som fik fodfæste på Sydfyn, var grundlaget for det industrieventyr der startede ca 100 år senere omkring 1828, hvor en hollandsk kvægeksportør var på vandringen over Fyn op af 8’eren. En af hans røde køer fødte en kviekalv i Ryslinge og han efterlod den i venlige bønders varetægt. Det startede Danmarks vel nok mest betydende erhvervs- og samfundsudvikling nogensinde. Baseret på de fynske bønders ildhu omkring avl af deres røde danske malkerace. Danske fødevarer fik et verdensbrand. Ikke mindst baseret på en ny tankemåde (nyt mindset), som kom til at præge hele vores samfund da….
  • Grundtvigs tanker spredte sig. De fik god grobund i det syd- og midtfynske, stærkere end noget andet sted i landet. Og tankerne blev til en folkebevægelse både på det åndelige og praktiske plan. Fri- og højskoler skød op side om side med andelsbevægelsen, der lod sig realisere p.gr.a af den røde ko. Alt sammen baseret på Grundtvigs tanker om at udvikling skaber man kun igennem åben dialog. I forsamlingshuse mødtes hele samfundet til fællessang og samtale. Ud af en åben dialog springer der nye ideer og forestillinger, der skaber nye virkeligheder. Grundtvigs tanker om ‘det levende ord’ blev perspektiveret i ordet ‘forening’ der kommer af ‘før enighed’.

Hvad ser man så der sker i debatten om ideen: ‘Nationalpark Sydfyn’?. Uenighed – med to fløje. En debat der virker til at bunde i manglende dialog og dermed manglende forståelse og værst af alt, manglende fælles forestillinger.

Vi har behov for at skabe Sydfyn om til et innovativt kraftcenter, som det har kunnet præstere før. Et Silicon Sydfyn – på en ny måde. Men det kan KUN lade sig gøre hvis vi følger Grundtvigs formel:  Åben dialog. Verden har ændret sig, og Grundtvigs tanker er sjovt nok ikke blevet mindre aktuelle. Idag hedder det Open Innovation (åben innovation) hvis man vil overleve. Det er Grundtvigs tanke om åben dialog i et herredømmefrit fælles forum.

Innovation, vil sige at gøre det svære. Det der ændre det bestående. Det der bygger på nye ideer der ikke er tænkt før.

Ideen om ‘Nationalpark Sydfyn’ er bare en ide. Når man arbejde med ideer, så ved man ideer i sig selv ikke er farlige. Ideer bruges til at få nye ideer, der avler nye ideer, der avler nye ideer, der avler nye ideer, nye forestillinger. Og jo mere fælles de er, jo mere bliver de til virkelighed, og det giver mere innovation.

Vore forestillinger præges af det vi udtrykker i levende ord. Der er en ganske simpel formel for innovation, hvor man i ord udtrykker noget der tænker med, istedetfor imod. Man bygger ganske enkelt videre på ideen ved at siger: “JA, OG….

Lad os bruge ideen om Nationalpark Sydfyn, til at samle vores mentale fokus på området. Og sammen skabe forestillinger om en bedre fremtid, med muligheder vi ikke kan se endnu. Men muligheder vi i fællesskab har lyst til at skabe. Den unikke model der pt ligger for N.S., er nemlig anderledes end alle de andre nationalparkideer, som primært er naturområder. Som stregen går i øjeblikket, så indeholder den store produktionsarealer og store naturarealer og store maritimearealer. Vi har mulighed for at skabe en helt ny form for nationalepark, hvor kultur, natur, erhverv og ånd synger sammen – hvis vi vil følge Grundtvigs tanke om åben innovation.

Hvis vi vil videre må begge parter benytte det kreative trick der hedder: “KILL YOUR DARLINGS” og starte forfra med få ideer til Nationalpark Sydfyn i fællesskab. Der er ingen anden vej til glæde og innovation i vores område.

This entry was posted in Generel, Kreative projekter. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *