Improvisation

Improvisationsteatret har sine rødder hos canadieren Keith Johnstone. Hans legende teaterform har inspireret mange. Bl.a. Søren Hansen, ophavsmanden til Den Kreative Platform. Og derfor vil man på Den Kreative Platform kunne genfinde både principper og øvelser hentet fra Keith Johnstone.

Når man laver improvisationsteater, bruger man i høj grad sin påhitsomhed. Og selvom det henvender sig til et publikum, så er improvisationerne i høj grad resultatet af kreativ tænkning.

Til inspiration briges hermed en lang række impro øvelser, der kan bruges i lejligheder lige fra familiefester til kreativitetstræning. Værs’ go:

Alle taler for alle: Svær udgave af ”En taler for alle” (se denne): Spiller A lægger stemme til spiller B,  der lægger stemme til spiller C osv. God fornøjelse! Husk at det er tilladt at grine kærligt af hinanden….

Boligannonce: Spillerne trækker en boligannonce som de så har 30 sek. til at studere inden de spiller en scene der foregår i det pågældende hus (og miljø)

Den dag Hansi… Publikum vælger en skelsættende begivenhed/højtid i den fiktive person Hansis liv. Spillerne spiller derefter scener der foregår fx dagen før, tre år efter, 10.000 år før,   30 sek. efter  ni måneder før denne begivenhed (osv.) – og slutter med at nå frem til selve begivenheden der spilles som afslutning.

Den Gule streg: (Udviklet af gruppen ”Det hvide Snit” ) Længere collage hvor spillerne står bag en streg af malertape på gulvet, hvorfra de som sig selv kan kommenterer hvad der sker på ”scenen” (Scenen er gulvet på den anden side af stregen) Spillerne træder på skift over stregen alene eller sammen med andre og laver små scener der til sammen danner en collage.

Døvetolk: En neutral eller ligefrem kedelig historie fortælles mens en meget entusiastisk døvetolk oversætter med arme, ben og stor fantasi.

Ekspert/tolk: En ”udenlandsk” ekspert bydes velkommen af en tolk, der viser sig ikke at være helt skrap til det pågældende sprog. Emnet for ekspertens foredrag bestemmes på forhånd af publikum. ”Sproget” der ligeledes vælges af publikum, er en volapykudgave af et eksisterende sprog og ledsages af letforståelige fagter (så fejloversættelserne bliver forståelige for publikum).

En taler for alle: En scene hvor kun een af spillerne bruger stemmen. De andre bevæger munden, så det ser ud som om det er dem der taler. Vælg stemmer der tydeligt adskiller sig fra hinanden. Tal laangsommt…

Ekspert med arme: En spiller ”laver arme” til en anden der er ekspert i et emne som publikum har valgt. Eksperten udspørges evt. af interviewer med arme.

Forfatter-scene med publikumsvalgt bog – titel eller genre. En spiller mimer at han skriver på en skrivemaskine mens han fortæller den historie der samtidigt improviseres frem af de øvrige spillere. Spillerne på gulvet må sige replikker i samspil/modspil med forfatterens historie.

Fartpatruljen: Et par spillere er ude at køre i en bil. De bliver stoppet af Fartpatruljen (en motorcykkelbetjent). Passageren bliver sendt udenfor døren, mens publikum bestemmer grunden til at de kørte for hurtigt. Føreren gentager publikums forklaring til betjenten. Passageren hentes herefter ind og afhøres af betjenten. Bag ryggen på betjenten forsøger føreren at mime ”sin” forklaring til passageren, og spillerne forsøger på denne måde at få deres forklaringer til at stemme overens.

Gorillateater: (Udviklet af Keith Johnstone og spilles herhjemme især af
”Blot til Lyst”) 3 instruktører kan bruge en gruppe på fx 5 spillere på alle de måder de vil, og lave præcist de scener de altid har haft lyst til, med hjælp fra publikum.
Der er en løbende afstemning hvor instruktørerne tildeles straf eller belønning –

Gæt en profession:
En spiller sendes udenfor døren og de andre får en profession til vedkommende. Når spilleren kaldes ind igen, skal de andre via ord og handling få spilleren til at indse og spille hvilket arbejde han/hun har. Dette foregår ofte i hjemmet efter fyraften, og afsluttes tit med de forløsende ord: “Åh ja – det er hårdt at være [professionen]”.

Harold: (Udviklet af Dell Close) Begrebet Harold (et tilfældigt drengenavn) dækker over en improviseret ”longform” bestående af tre parallelt fortalte historier med indlagte gruppelege(games) mellem tre akter.

Historie på linie: På et stikord fra publikum fortæller spillerne på skift videre på en historie. Konferencieren peger på skift på den spiller der skal fortælle. Spillerne ”dør” hvis de sludrer eller gentager den foregående spiller eller sig selv.

Historie på linje med alfabet. Historie på linie med den yderlige udfordring at første spiller starter sin første sætning med et ord der begynder med ”a”, 2. spiller der udpeges starter med et ”b” – ord osv.

Historie uden ”s”. Historie på linje hvor man dør hvis man bruger ord der begynder med ”s”

Historie fra publikum
En fra publikum udspørges (på scenen eller i salen) om et eller andet konkret, f.eks. første kys, første arbejdsdag, dagen i dag, drømme & håb eller lignende. Spillerne spiller så publikummets historie igennem, evt. som musical, kedelig eller mareridt – men oftest “normalt” hvor hovedpersonens formuleringer tages bogstaveligt ( fx: jeg hang i telefonen hele eftermiddagen….)

Hvem, Hvad, Hvor: (øvelse)To spillere møder hinanden. Scenen er slut når det er klart for alle (især dem selv), hvad deres relation er, hvor de er og hvad de ”har gang i”. Hvor kort kan det gøres?

Koplevs Krydsninger: (Udviklet afLAMA) impro for improgrupper der er ved at få ”spat” af alle de ”P1-agtige” regler der kan være i impro. I collagen ”Koplevs Krydsninger” er alt tilladt. Modellervoksscener på volapyk afløser musicalindslag og alvorlige talescener afbrydes af dans. Personer med arme taler for hinanden og spillerne siger nej til hinanden i lange baner. Kort sagt: Overtræd alle regler – og ha´ det sjovt!

Kinesisk æske
(Magiske æske)
Der spilles en neutral scene. Herefter gentages scenen op til tre gange med forskellige følelser, genrer eller lignende lagt på.

Komikaze: (Udviklet af Blot til Lyst) Videreudvikling af Mosaik(se dette). I Komikaze er der satset mere på overgange mellem scener, samt variation af spillestil og indhold. Derudover er der improviserede sange og korte monologer, og Komikazen kan også indeholde alvorlige scener/emner.
Spilletid ca. 75 minutter.

Kontaktannoncen: En rigtig kontaktannonce læses op fra en vilkårlig avis, og det første møde spilles.

Maraton/spacejump: Små scener med to spillere. Når passive spillere/konferencier råber “frys”, skiftes en/begge spillere ud, deres positioner overtages, og der spilles videre på et nyt sted.

Mosaik: (udviklet af Blot til lyst) Antal skuespillere: 4-10 pers.
Med udgangspunkt i enkelte bud fra publikum improviserer gruppen en længerevarende historie over mange små scener med mange forskellige personer. Efterhånden som historien skrider frem vil flere af personerne møde hinanden, og deres historie krydses.
Mime på tid: ”Den store kærlighed” eller ”Profession, Sted, Mordvåben”: Alle spillere udtagen een går uden for døren. Den der er tilbage får tre ting fra publikum. Disse tre ting mimes/volapykkes videre til næste spiller der kommer ind, som mimer det videre til næste osv. Der gives eet minut pr. person der mimes til. Sidste mand skal så fortælle hvad det var – og kan man ikke det, spørges forrige person indtil man har den.

Mim` et rum (øvelse): Spillerne etablerer efter tur nye ting i et mimet rum som de på skift træder ind i. Hver spiller efterlader evt. en ny ting eller fjerne en genstand fra rummet.

Music Box: En neutral scene spilles på et stikord fra publikum og lukkes gerne med en ny spillers entre/ponchline/tiltning. Publikum vælger 3 musikgenre, som denne scene herefter skal gendigtes og synge/spilles på..

Radiocollage:  5-10 små frie scener der ikke behøver danne en samlet historie. Konferencieren starter scenen med at dreje sig igennem en radios FM- frekvenser med små ophold ved forskellige stationer/udsendelser som inspirerer til collagens scener.

Rime – battle: En spiller rimer sætninger som en anden skal rime på for derefter at give et nyt oplæg til den første spiller. Nå en spiller går i stå dør han og erstattes af en ny indtil der er fundet en vinder.

Scener med følelser bestemt af publikum. Hver følelse kan knyttes til hver sin spiller eller annonceres af en konferencier  og gælde for alle samtidig.

Scene på volapyk: På et stikord fra publikum mimes/”volapykkes” en scene på et par minutter. Modelervoksfilm eller tegnefilmene ”Stregen” og ”Pingu” er gode forbilleder.

Sportskommentator: Tv-transmission af usædvanlig sportsgren. En sportskommentator og en ekspert i studiet kommenterer to de to deltageres indbyrdes kamp i f.eks. ”ører – rensning”. De to deltagere mimer (gerne i slowmotion)

Solveg: (Udviklet af improteatergruppen LAMA)Længere improvisation der foregår i huset ”Solveg” (et tilfældigt pigenavn) – en etageejendom á la ”Huset på Christianshavn”. Publikum bestemmer indledningsvis hvilke beboere der bor på hver etage. God træningsøvelse i forlængelse af ”Mim et rum” og ”boligannoncen”  Mindst 25 min.!

Syng hvad du tænker/føler
En fri scene, hvor konferencier eller andre kan stoppe scenen og sige “syng hvad du tænker/føler” til en spiller. Det er en spændende måde for publikum at kunne se spillerens tanker.

Tekstoplæg :
En disciplin hvor man spiller en scene over noget tekst (artikel, tv-program, biblen, en telefonbog, dagbog , mødereferat eller andet) Findes i utallige variationer.

Tre døde: En long-form inspireret disciplin/fortælling. Tre spillere får hver en profession og en sindstilstand fra publikum. De tre spillere fortæller på skift om denne sidste dag i deres liv, der starter hver for sig og ender med at de går i døden sammen ved en tilfældighed.

Trippel play: (Videreudviklet af fx Alt på et Bræt)Tre historier fortælles parallelt efter bud fra publikum angående genre og titler

Tidsforkortet scene: En neutral scene på 2-3 min. Spilles på tilskuernes input om sted, titel, medvirkende eller andet. Scenen spilles derefter på den halve tid, derefter på den kvarte osv … ned til et sek. !!!

Zap/ Maraton (Zap-zap, Babuska)
En spiller starter et sted, og spiller en scene til der råbes “frys”. Spiller nr. to går på scenen og de fortsætter sammen på et nyt sted. Dette gentages med ligeså mange spillere (og dermed nye steder) man har. Når alle er på scenen, spiller den sidst ankomne spiller sig selv ud, og man vandrer baglæns gennem handlingerne til man er tilbage ved den første spiller igen.

Zip, Zap Zup: Opvarmnings og paratheds-øvelse. Med klap og øjenkontakt sendes mønsteret Zip, Zap Zup rundt mellem spillerne i cirklen.

(Kilde: http://www.improvisator.dk/page7.html)

This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *