Løse forbindelser

Vi får den mest nyttige viden fra vores perifære ‘venner’. En hypotese der blev fremsat i 1973 af Mark Granovetter i rapporten: “The Strength of Weak Ties”, som jeg har fundet frem.

I  1962 sad Mark Granovetter, på Harvard til en forelæsning i kemi, og funderede over det han lige havde hørt. At svage hydrogen bindinger kan holde sammen på enormt store mængder af vandmolekyler, så f.eks. en vanddråber ikke splatter ud. Hydrogenbindinger som i sig selv, holdes sammen af stærke kovalente bindinger. Denne model var hans inspiration til den berømte rapport der kom ud i 1973: The strengh of Weak Ties (granstrengthweakties).

Svage sociale bindinger menes at være ansvarlige for hovedparten af den sammenhængskraft sociale medier idag har. Og dermed også til den vidensdannelse der skaber nye innovationer. Vore tætte venner har en tendens til at færdes i de samme kredse som os selv, og dermed har tilgang til den samme viden. Fra vore nære venner får vi derfor ikke ‘ny viden’, der skal til for at skabe ‘ny værdi’ via ‘nye ideer’. Altså……. overhør råd fra dine ‘gamle venner’, lyt efter det dine løse forbindelser kommer med.

I mit arbejde med innovation har jeg brugt følgende simple opdeling af viden:

  1. Det du ved du ved (A-viden)
  2. Det du ved du ikke ved (B-viden)
  3. Det du ikke ved du ikke ved (C-viden)

I innovationssammenhæng er tilgangen til C-viden essentiel. Og den får du ifølge Mark Grovetter fra dine løse forbindelse.

Og vi kan takke Facebook, LinkedIn mm for at vi idag er klædt bedre på til at håndtere vores løse fordindelser end tidligere.

I det globale netværk Ecademy.com som jeg er del af, mødte jeg en netværkspartner som havde over 23.000 forbindelser på sin LinkedIn.com profil. Og han kunne ikke stope med at fremhæve den værdi det genrerede i hans daglige virke. Når han kastede en problemstilling ud blandt sine 23.000 løse forbindelser på LinkedIn.com, fik han adgang til løsningsorienteret viden, han ellers kunne bruge et helt liv på at samle. Sådan forklarede han det.

Brugen af sociale medier bliver derfor et betydende redskab i fremtidens innovative processer. Undervurder ikke dette!!!!

This entry was posted in Forskning i kreativitet, Sociale medier. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *