Ideas for Ideas

Et nyt site for kreative procesfolk har set dagens lys. Ideas for Ideas som ‘Made by Makers’ står bag. Et skatkammer for os, der konstant leder efter  ny inspiration til arbejdet med kreative og innovative processer. Og hvor gør så dette site en forskel?

O’Bamas nye satsning i uddannelsessektoren: “Educate to Innovate” viser mere en noget andet, vejen. Uddannelse, som klæder os på til kreativt at takle fremtidens problemer som de opstår, lige fra konkrete finanskriser til diffuse klimakriser. Dvs nytænkning bliver en personlig evne der skal læres og trænes. Og til det, har vi behov for et helt nyt mindset (det skal læres fra barnsben af) og en masse konkrete værktøjer. Det er IdeasforIdeas er godt bud på. En værktøjskasse til innovativ problemløsning.

IdeasforIdeas.dk er delvist finansieret af projektmidler fra Statens kunstfond, derudover har Arkitektskolen i Århus og University College Lillebælt lagt viden og penge i projektet. Og ikke uden grund. IdeasforIdeas kunne sagtens bruges i iddannelsessektoren. Og det gir mening.

Ideen til sitet opstod fordi Made by Makers for et år siden blev spurgt om de ville give inspiration til alle designere på LEGO. De tænkte: “gad vide om de ikke har det samme behov/problem som os, at vi ofte ender med at bruge de samme idegererings værktøjer, som vi plejer….  Og mangler en meget nem og hurtig måde at få ny inspiration”.

Og det er målgruppen! Dem der i forvejen har kendskab til idegenerering, ideudvikling m.m. Og hvis jeg må tage mig selv som eksponent for den målgruppe så vil jeg gerne sige TAK. Først for den store mængde af metoder. Dernæst for at en nem, kort og brugervenlig beskrivelse. Dernæst af links til referencerne. Tak for det brugervenlige design af sitet, med store ‘klodser’ i en stor pærevælding. Samt muligheden for at printe et blueprint ud med metodebeskrivelse.

Indholdsmæssigt kunne jeg godt have tænkt mig et ‘blueprint’ der var mere ‘hands on’,. Dvs mere enkelt, skitserende sat op, evt mere med tegninger og illustrationer. Kreative procesfolk er ofte mere visuelt orienteret! Hvis jeg skulle komme med et udviklingsønske, så var det at få metoderne suppleret af video. Enten streamers som viste metoderne, eller hvor man fik fortalt dem ‘ved en tavle’. Studerende idag er ikke studerende som de var for 10 år siden. De læser næsten ikke. Så videostreaming tror jeg bliver fremtidens væsentligste læringsmedie.

Sproget er på engelsk, hvilket for et dansk site må siges at være globalt tænkende. Faktisk synes jeg at det er med til at hæve sitet og med til at vise verden at vi også kan. Ellers så præges dette metode-marked af amerikanske sites som: http://www.innovationtools.com/ – http://www.mindtools.com/ – http://www.lumosity.com/ – http://creatingminds.org/ mmm

… hvor de danske sider er ganske få og målrettet erhevrvslivet som ex .. http://www.startvaekst.dk/*metoder-til-innovation-casebank/0/33 og http://www.innovationsguiden.dk/, nu får vi så et dansk metode-site på engelsk. Mer af det. Vi skal ud af vores osteklokke, vi har nemlig meget at byde på i den store kontekst.

Personligt har jeg fået ny inspiration fra bl.a. nr 8 (lotus blossom) og 23 (norminel group technique). Men jeg synes også det er fedt at simple ting også er taget med i denne samling som f.eks. nr 13 (move), nr 48 (humor), nr 71(incubation) og 19 (tea). Der er mange af den type, og måske er de lidt søgte. Men når så på den anden side store tunge metoder som nr 70 (scamper), 62 (blue ocean stratgi) og nr 45 (six thinking hats), også er med viser det bredden og egentlig den lidt diffuse vej ind i det der er målet – at få nye ideer.  Pøjpøj med den.

This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

One Response to Ideas for Ideas

  1. Virkelig fedt tiltag, og selv om jeg kender mange af idegenereringsmetoderne i forvejen, da jeg selv har brugt dem både i mit firma og i mit blogprojekt A 1000 ideas, er der faktisk kommet metoder og processer på bordet jeg ikke har prøvet før, glæder mig til at prøve dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *