Et skridt baglæns, for at komme fremad – “SIT Innovation”

Du kender sikkert fablen om hunden, guleroden og kanin som skulle transporteres over en flod af deres ejer. Problemet er bare at deres ejer kun kan tage en over af gangen. Når hunden og kanin er efterladt alene, vil hunden æde kaninen. Og når guleroden er efterladt alene med kaninen vil kaninen spise guleroden.

Hvordan kan kaninen, hunden og guleroden bliver transporteret over floden sikkert og uden at en af dem går til?

Hvis du ikke har hørt den før, så prøv at bruge et par minutter på at finde en løsning, før du læser videre.
.
.
.
.
.
.
Løsningen er at tage kaninen over på den første tur. Gå tilbage for at tage guleroden over. Så tage kaninen med tilbage til udgangspunktet, hvor den efterlades mens man tager hunden over. På den sidste tur tages kaninen over, hvorefter ejeren kan fortsætte rejsen med dem alle tre.

Man kan have svært ved at løse opgaven fordi man skal afgive noget allerede vunden (i kraft af kaninen der allerede er kommet over). For at løse denne type opgaver skal man præstere noget der virker bagvendt.

Der er mange situationer i spil og liv, som kræver at man tænker bagvendt. Dvs gør det modsatte af det logiske. Lidt ligesom nogle af de mest genielle træk i skak er, når man får modstanderen sat skakmat, ved at afgive sin dronning. Man kalder at finde “The Innovation Sweet Spot”. Ikke de nærtliggende logiske ideer. Heller ikke de fjerne rabiate ideer. Men dem der ligger imellem. I “The Sweet Spot”.

Her i aften sad jeg til møde i bestyrelsen for mine børns Friskole og diskuterede om vi skulle hæve skolepengene efter at et statsligt indgreb havde reducerede vores støtte-indtægt drastisk.  For mig kom den genielle ide, da en af bestyrelsesmedlemmerne spurgte, hvad der ville ske, hvis vi istedetfor logisk hævede skolepengene, så sænkede dem. En ilogisk tanke – og dog. Vi ved at det vil skabe meget bedre økonomi, hvis vi fik flere børn ind i klasserne (pt 15 genm pr klasse). Så istedetfor at tænke logisk, at vi bare hæver skolepengene, så istedet sænkede dem for at skabe en situation, der tiltrak endnu flere børn. Altså bedre økonomi, ved at gå et skridt tilbage.

Måske er situationen søgt, og al for almindelig. Men det er også med dagligdagens små kreative ideer (sweet spots) man skaber den store flod af innovation. Hvis man tør kikke efter the sweet spot.

Selvom tænkningen fra min Friskole kan lyde umiddlebart dagligdags , så er det faktisk en Innovations metode. Den kaldes SIT Innovation. Systematic Inventiv Thinking. Ganske kort går metoden ud på at finde den ide, der ikke kan ses fordi man er forblændet af logiske ‘lavthængende’ ideer. Metoden er relativt ny, omend den i andre begrebsformer har været tilstede ALTID.

Jeg kan anbefale dig at bruge op til en time på en inspirerende forelæsning her om Innovation, der uddyber metoden og egentlig er ganske interessant og lærerig…. .

YouTube Preview Image
This entry was posted in Forskning i kreativitet, Kreativ tænkning, Modeller, Speakers og netværkskontakter. Bookmark the permalink.

2 Responses to Et skridt baglæns, for at komme fremad – “SIT Innovation”

  1. Carl-E says:

    Spændende tanke.
    Er det det samme som når fastlåst ideudvikling vendes på hovedet? Jeg tænker på; hvis en ide aflives fordi en oponent kan se problemer i ideen?
    Som oven for, så kunne der være modstand i det at have prisen, men tingene ses i nyt perspektiv ved så at gøre det modsatte som en reaktion på at stigningen var et problem.
    Status qou er det sikre, bevægelsen er farlig – det kan gå galt. Folk kan sige: hvad sagde jeg.
    Hvordan sikrer man den farlige ide?
    Er det bare det at stilstand er tilbagegang der skal være det der giver mod til bevægelse?
    Som lysintensitet på arbejdspladsen. Det blev forsøgt at øge lysmængden. Resultat produktiviteten steg. Ved at ændre lysmængden til det svagere. Resultat produktiviteten steg. Konlusion er at ændringen og opmærksomheden var årsag, men måske er det også det forhold at bevægelsen er årsagen – modsat stilstand forstås.

  2. Du har nok fat i noget af det samme. Man kan ex arbejde med at fjerne en af de bedste ideer man har (kill your darlings) for at give plads for nye ideer. Men man kan også lave en ide-bevægelse, dvs lade ideer udvikle sig fra logiske ideer til rabiate og så tilbage til nogle der er spiselige, men dog radikale. Altså hele tiden udfordre ideerne med noget som, “hvad sker der så?” eller med bare at sige “nyt bud”. Vi prøvede ikke sådan noget i aftes, men det kunne have været sjovt at lade det være en ideproces og ikke bare en beslutningsproces, som oftest er det egentlige innovationsdræbende.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *