Brugerdreven Innovation i børnehøjde

Brugerdreven innovation er idegenerering med stimuli fra slutbrugeren. Når det er børn, må man jo sætte sig ned i børnehøjde og hente sitmuli ind fra deres univers. Et børneunivers som inkludere deres forhold til far, mor, søskende, skole, fritid, fjernsyn, mobiltelefoni, fremtidsdrømme og venner.

Det er ikke lige meget hvad man spørger børn om. Børns logik og forståelse af voksne spørgsmål er ikke altid liniær, og det blev tydeligt på Turismens Børnedag i torsdags, hvor der var 37 børn plus 3 børnefamilier der stillede op for at inspirere. De skulle ikke være genielle, de skulle bare være dem selv. Som dem de er. Se klip fra TV2 HER

Metoden var et mix af ‘cat walk’ præsentation:

YouTube Preview Image

Og udstilling af turistrejsemål, spektakulært og kulørt og afsluttende med street dance:

YouTube Preview Image

Samt interview med familierne:

YouTube Preview Image

Desuden var der efterfølgende workshops hvor de ca 30 virksomheder der var kommet til arrangementet kunne interview de enkelte børn og familier. Jeg tror alle kom hjem med et eller andet. Personligt fik jeg følgende AHA oplevelser:

  • Flere familier og børn tager til udlandet på ferie eller køber sig til dyre endagsturistmål i Danmark end jeg anede. Ca 1/3 af gangene bestemmer børnene suverænt rejsemålet. Og kreativiteten er begrænset – fordi inspirationen er begrænset.
  • Ingen af den der var med, kendte til de GRATIS turist GLÆDER man kan finde i baghaven Danmark. F.eks. glæden ved at lege i høet på en nyhøstet mark, at fare vild i en stor skov, at lave jordstegt mad ved en strand, at bygge drager og lette dem selv, at lave hjemmelavet flødeis man tager med i skoven, at skyde en dartpil ind i et danmarkskort og bestemme feriens næste mål på den måde, at overnatte på en bondegård sammen med ØF grise og MUH køer m.m.m.
  • Mange familier så endagsturistmål som et sted hvor de voksne sad ned på en bænk og de små børn skiftevis hang oppe i en karussel og kom løbende efter flere penge til is.
  • Børn opsluges af leg når de er på ferie om det så er ved swimmingpoolen på Gran Canaria, eller det er ved et å-løb i den nærmeste skov. Men når de kommer hjem og skal fortælle vennerne om ferien, betyder det spektakulære eksotiske rejsemål noget. Men kun i den halve time mens man snakker om det i skolen (en dyr halv time for forældrene).
  • Metoden var mere effektiv end jeg først have antaget. Altså det strukturerede møde med BørneBrugerGruppen på dette sted, i Fyrtøjet, i HCAndersens hus i Odense. Denne flerdimentionelle vinkling og adgang til information om børnenes brugsmønstre, via præsententationer og interviews. Selv, fik jeg mest ud af interviewene, men også præsentationerne var tankevækkende, selvom der var lidt x-faktor over det.
This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *