Selvværd

Er selvværd af betydning for læring?

Måske, måske ikke. Det har ihvertfald betydning for om man kan leve et fuldt liv. Et liv man selv er herre over og et liv man føler lykke med. Om det også har betydning for læring, dvs. om det er noget skolerne skal bekymre sig om, er mere tvivlsomt. Og dog!

Dan Svarre har skrevet en god forståelig bog om selvværd: “Glade børn med højt selvværd”. Han siger at selvværd opbygges på 3 piller:

  • Nærvær
  • Fællesskab
  • Autenticitet

Møder vi mennesker der giver os nærvær, er autentiske, samt inddrager os i et fællesskab med vi-tænkning. Ja så har vi gode chancer for at udvikle et højt selvværd.

Og et højt selvværd er fundamentet i vores livs-opbygning. Som fundamentet på hus. På fundamentet af selvværd kan vi bygge selvtillid. Ikke omvendt. Man kan godt bygge et hus uden fundament. Det blevet bare på bekostning af stabiliteten

Selvværd og selvtillid er altså ikke det samme. Hvor selvtillid er en tro på at vi kan præstere, så er selvværd en indre følelse af at ‘jeg er god nok som jeg er – lige meget hvad jeg præstere’. Selvværdet får man af kærlighed – ubetinget kærlighed. Og primært kærlighed fra sine forældre. Dvs har man mødt forældre der giver nærvær, er autentiske og inddragende i det familiære fællesskab. Ja så er fundamantet lagt.

Selvtillid er derimod situationsbestemt og noget man får af succesfulde oplevelser. Og dermed ydre ros og klap på skuldren. Så når man roser folk og siger: “du er dygtig” – “det ser godt ud” – “godt gået..” eller lignende, så er det selvtilliden man bygger op. Ikke selvværdet.

Selvværdet kommer når du giver dit nærvær. Når du viser dig som den du er, uden indpakning, når du føler dig som del af en større helhed, et fælles vi.

Det er vigtigt at kunne skelne imellem disse to begreber. Også når man arbejde med kreative processeer. Kreative processer hæmmes af de samme ting som selvværdet. Af alt det vi frygter ikke skal gå, at vi som person ikke lever op til fællesskabets forventninger, og dermed ikke får den kærlighed vi alle har fortjent.

Jeg skitserede sidste dag Den Kreative Jantelov som selvværdets jantelov. Samtidig vil jeg med det, starte en debat:

“Skal vi tage fat på at skabe børn med større selvværd” – dvs skal vi sætte det på skoleskemaet!!! – ikke undervise om, men undervise i selvværd.

Dan Svarre påstår i sin bog, at børn ikke får større selvværd end deres forældre. Så hvis de har forældre med lavt selvværd, så smitter det af. Måske kan de senere i livet arbejde sig op ad. Men grundlæggende slæber vi med et selvværd, der blev givet os i barndommen. Kan man gøre noget ved det i skolerne, eller vil eleverne have samme afsmittende selvværd som det lærerens slæber rundt på? Måske.

Vi kunne istedet prøve at slå to fluer med et smæk. Kreativitet og selvværd. Sæt kreativitet på skoleskemaet, og få selvværd med som sidegevinst.

Selvværdet er så betydningsfuldt at vi ikke må lade det ligger. I en tid hvor familier mere end nogen sinde splittes. Hvor det at opdrage børn, er noget nye forældre læser om på internettet og ikke selv har oplevet. Hvor rastløshed er mere udbredt en nærvær og autenticitet. Hvor fællesskabet er underlagt individualismens  interesser. Hvor præstationer, X-faktor, talentdyrkelse m.m. sætter fokus på dem med højt selvtillid som et mål. Ja, i sådan en tid, er det måske netop at selvværdet står for skud og glemmes. Det skal vi være opmærksomme på. Og vi skal være kreative.

Lad os derfor alle prøve at gi vores kære nærvær. Lad os fremstå som hele, ærlige, troværdige autentiske personer med fuld åbenhed. Lad os sætte fokus på vores næste, på hvordan vi får det bedste frem i dem vi møder og skaber en forståelse for fællesskabet skjulte kræfter.

Lad os være fælles om at bygge et samfund op fuld af selvværd. Det er det hele værd.

This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *