Principperne i Teatersport

Teatersport, er kreativitet på slap line. Improvisationer, der udføres foran publikum, med input fra publikum. Og forestillingen udvikler sig uden manustript, på kanten af kaos og orden. Når det går godt, siger publikum: “der må have været et manuskript, det så for let ud”, og det var let!! Når det går dårligt siger publikum: “Det så ud til at være svært”, og det var svært.

I februar deltog jeg i et uge kursus, i teatersport. Impro teater, kaldes det også. Teatersport har en ophavsmand: Keith Johnstone, hedder han. Han underviste meget på Danmarks Teaterskole tilbage i 70’erne og 80’erne, men improvisationer, er vist gledet ud af pensum siden da. Hans teknikker er dog yderst interessante, hvis man vil træne kreativitet. Og det vil vi jo!!

http://www.youtube.com/watch?v=Dg4kUanmtlI&feature=player_embedded

Keith har også arbejdet med masker, som et middel der kan få folk til at slippe hæmninger og iklæde sig spontant en rolle – maskens rolle. Ikke personens rolle. Altså med et fokus på opgaven og ikke på personen!! 

Improvisation med masker…..

http://www.youtube.com/watch?v=QGpzYa9d-Hk

Vores underviser på  kurset pÅ Oddherreds Teaterskole, var Sten Håkon, se mit i billedet. Han har arbejdet sammen med Keith J. siden starten af 70’erne. Og han var  meget inspirerende og en erfaren improvisator.

Den Kreative Platform henter mange af sine øvelser og principper fra Keith Johnstons teatersport. Så på en måde følte jeg mig hurtigt hjemme i teatersportsverdenen, uden egentlig at have arbejdet med det før. Det var fedt at træne kreativitet, 3D cases, ‘JA, og….’, ‘YES, jeg har lavet en fejl’ mm, i en anden kontekst end den jeg er ved at blive rimelig vandt til – Den Kreative Platforms. Men der findes mange andre øvelser kik evt Her hEr heRHeR hERHEr her HER – HeR

Impro teater bygger ikke sine forestillinger på forudbestemte manuskripter eller aftaler. Men derimod på et sæt af principper hvoraf de væsentligste her skal nævnes. De er hentet fra denne artikel:

  1. Ja, og. Fuldt at acceptere den virkelighed der er med et JA, OG, og dermed bidrage med en NY stump information – det er det der gør at forestillingen hele tiden tilpasses situationen, bevæger sig fremad og forbliver dynamisk.  Keith J. fandt på udtrykket ’ja, og’ under en workshop med forfattere sidst i 60’erne. De forstod lige pludselig hvad han ville, via et nyt sprogbrug.
  2. Få alle andre til at se godt ud. Det betyder at du ikke behøver at forsvare eller retfærdiggøre dig selv eller din position. Det vil andre gøre for dig, og du vil gøre det for dem. Uden denne byrde af selvforsvar og konkurrence, bliver enhver fri til at skabe.
  3. Forandre dig, ud fra hvad du høre og oplever. Et konstant flow af informationer, vil hvert øjeblik invitere dig til at eksperimentere med nye aspekter af din rolle. Forandringer inspirere til nye ideer, og det åbner automatisk for den næste scene. Du forandre dig og reorganisere situationen, men altid med afsæt i det der var før.
  4. Co-create den fælles dagsorden. Princippet retfærdiggør, at selv den bedste forberedte plan, kan ændres på et øjeblik. For at holde forestillingen i gang, respondere man på den aktuelle situationen, og en ny dagsorden genskabes, som er mere fantastisk end nogen plan kunne have skabt.
  5. Fejl er invitationer. I impro teater velsignes fejltagelser. De er stimulerende anormaliteter, som inviterer til nye niveauer af kreativitet. Ved at bruge impro teknikker kan fejltagelser på scenen, skabe nye situationer som aldring ville have haft en chance hvis de havde været planlagt. Bedømmelser skaber orden ud af kaos. Fejl bryder mønstrene og tillader at nye dannes.
  6. Hold energien kørende. Lige meget hvad det opstår, hvad der sker, accepter det og hold energien kørende. Til forskel fra normen i samfundet, hvor mennesker analysere, kritisere, argumentere – vil man i impro teater fortsætte. Er man fortabt eller konfus – find på noget og tro på processen. Bare fortsæt. Systemet er ikke statisk, det er levende og dynamisk.

 Den Kreative Platform henter inspiration fra flere side. Men Keith Johnson har nok været den stærkeste inpirator, specielt mht 3D cases. Men interessant er det også, at man kan fortælle om hvornår det går galt. Altså hvornår kreativiteten ikke blomstre og giver en succesfuld forestilling. Der angives følgende pointer:

  • når du ikke følger principperne
  • når du prøver, at gennemtrumfe din egen ide
  • når du prøver at blive ‘stjernen’ og tager for meget fokus på dig selv
  • når du ikke er nærværende
  • når du bliver nervøs for handlingen og prøver at redde den ved at analysere dig frem til en mulig god slutning
  • når du forventer at en anden spiller reagere på en ganske bestemt måde
  • alt hvad der ikke forholder sig til det konkret NU, det skabende nærvær – og istedet prøver at komme ind i vores kontrollerende og analyserende hoveder

Her er altså guidelines for hvordan man skaber fiasko som improvisator. Og dermed også som kreativitator. Interessant, men ikke ukendt.

This entry was posted in Forskning i kreativitet, Kreativ tænkning, Modeller. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *