DGI

.

På deres årlige underviserdag på DGI huset i Vejle havde de for andet år i træk efterspurgt at komme på Den Kreative Platform. Denne gang lød opdraget: “Hvordan kan Den Kreative Platform bruges i DGI” – og udgangspunktet var et ønske om mere krop på platformen og en tidsmæssigt kortere proces der bedre passede ind i DGI foreningers dagligdag.

Invitation til underviserdag 2010 (3) ——– Deltagerbrev Underviserdag 2010

Til dagen havde jeg lavet to processer af ca 2,5 times varrighed. En standard proces om formiddagen, og en lidt mere kropslig proces om eftermiddagen. Begge tilrettelagt udfra den generiske procesmodel der kan ses her.

At køre to korte processer, der skulle bygge videre på hinanden men ikke som forlængelser, mere for at øge udbyttet var nyt. Dagens drejebog kom til at se ud som her, læg mærke til at den blå løber kom til at spille en rolle om eftermiddagen, hvor træningen af specielt princip som stimuli fyldte om formiddagen:

Drejebog – Tyge Mortensen

2,5 timer er ikke langt hvis man har med uøvede at gøre. Men jeg tror at ideen om så korte processer kan bruges hvis kompetencen bygges op over nogle gange. De to processer her var en forsmag på det. Til den første proces anvendte jeg slides, ting i en tingkasse, stimulikort, gule post it, flip overs og A3 papir mm som alt høre med som standardudstyr.

Slides kommer her: DGI underviserdag 5 marts 2010 – Tyge

Tiden imellem de to processer brugte vi på at snakke teori, med specielt fokus på de 4 principper. Til den anden proces om eftermiddagen skar jeg de fleste hjælpemidler væk,  for at køre en så simpel proces som muligt. I forsøg på at vise at Den Kreative Platform også kan laves uden for mange remedier og større set up. Altså tilpasset ex et tilfældigt aften arrangement hvor man lige vælger denne metode.

Målet var at skrælle fokus så tæt ind til de 4 principper som muligt. Og på en måde får principperne sat i fokus og ikke 3D øvelserne.

De 4 principper er:

  • ingen bedømmelse
  • parallel tænkning
  • opgavefokus
  • horisontal tænkning

For en mere uddybende gennemgang af principperne kan I klikke ind HER

Hvorvidt ringene i vandet breder sig i DGI, får tiden vise. Jeg havde en god fornemmelse i maven og glæder mig til at se hvordan DGI tager udfordringen op. Hvis der er nogle som vil have sparring i de enkelte foreninger, eller vil dele deres oplevelser vil jeg blive meget glad. Det er spændende at Den Kreative Platform nu er ved at bevæge sig op på et principniveau og forhåbentligt kan leve et nemmere tilgængeligt liv der.

This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *