Camps – lad os vise verden…..

 Så kom der endelig noget til at understøtte Danmarks kreative Camp bevægelse: ((campguide_webversion)), udgivet af Idea-denmark. Skrevet af 4 praktikkere indenfor området. En guide der rimelig kort og konkret giver bud på hvordan man organisere og afvikler en kreativ og innovativ camp proces. Så alle kan være med. Guiden er pt eneste bud på en håndbog, for dem der vil igang med Camp’s.

Den får 8 ud af 10 stjerner. Den mangler bedre eksempler for nye praktikkere, ifa ex drejebøger på mindre end 3 dages processer. Det er rimelig uoverskueligt tidsmæssigt for de fleste. Teoriafsnittene kan virke uforståelige for uindviede, men er dog tilpas uddybende og præcise – for indviede. Sammenhænget mellem den kreative og innovative del gir ikke helt logik. Ligesom brugen af begrebet innovation ikke har føling med virkeligheden, men det går an i en uddannelsesmæssig kontekst. Den er stærk på sin beskrivelse af konkrete øvelser til processen og for sine tjeklister, og derfor meget anvendelig i praksis.

Camps er kommet for at blive!!!! Lad os derfor løfte dette i flok, og bruge denne form for ‘social innovation’ til at booste Danmarks potentiale internt. Men også eksponere Danmark som både kreativ og innovativ eksternt. Vi kan skaber en camp bevægelse, der er et både sjovt, fællesskabsopbyggende og kreativt afsæt for innovation. Lad os vise verden…..!

Begrebet ‘Camp’ som kreativ/innovativ procesform opstod for små 10 år siden. Designet af Claus Bindslev (se nedenfor). Følgende er notat fra ham selv:

Den 1. januar 2001
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde i sin nytårstale
den 1. januar 2001 ”…Danmark skal være verdens førende IT nation”. 48 timer senere mødtes jeg med Tim Frank Andersen. Midt i mødet blev vores agenda afsporet. Vi kom til at tale om Nyrups vision. Den var til at forstå og vi blev nysgerrige på, hvordan vi kunne hjælpe visionen med at gå fra ord til handling. Vi afsluttede mødet ved at forfatte de første linier i et brev, Kære Poul…. Flot og klar vision i din nytårstale. Vi vil gerne hjælpe visionen, ved at holde en Futurecamp. Vi vil isolere de skarpeste hjerner indenfor IT, erhverv- og kulturliv. De skal ved hjælp af al tænkelig assistance på proces og research, udarbejde meget konkrete forslag til, hvordan Danmark kan blive verdens førende IT nation.

Fra en ide til en bevægelse
Den 18. maj 2001 startede den første Camp, Futurecamp 01. De grundlæggende metoder udviklede vi via vores erfaringer fra kultur og erhvervslivet. Men de allervigtigste grundsten til campen skabte vi undervejs. Vi ville skabe den mest ambitiøse, effektive og kreative proces nogensinde i Danmark. En proces, hvor afstanden mellem ord og handling blev mindst mulig. …………………. Vi ser med stille glæde vores ydmyge drøm, o
m at skabe mærkbare forbedringer i hverdagen, langsomt bliver til virkelighed.

Træt af ideer – nysgerrig på nye spørgsmål
Siden campens fødsel i foråret 2001, har den udviklet sig fra at være en ide og kreativitets maskine til at blive en kvalitets og innovationsmaskine. Man bliver hurtigt t
ræt af at høre mange (og ofte samme) ideer. Så det er en naturlig nødvendighed for os, at gøre hver enkel Camp til den enhed der bryder vanetænkningen indenfor den virksomhed eller branche som vi samarbejder med.

Isolation, fjernelse af forhindringer og regid stram processtyring er en universel gave til alle nytænkningsforløb. Det spændende er at finde de spørgsmål der giver deltagerne nye svar på kendte problemer. -af Claus Bindslev, fra et notat jeg har fra ham tilbage fra 2005.

Siden 2001 har Claus Bindslev etableret sit eget camp firma (cbindlev.dk) der med succes har gennemført utallige camps, specielt i den offentlige sektor. Se bl.a denne trailer med Conni Hedegaard:

YouTube Preview Image

I 2004 blev Claus Bindslev hyret ind som camp master til et pædagogisk innovationsprojekt på Ålborg Universitet. Solution Camp04, blev projektet døbt. Søren Hansen var projektleder og sammen med Christian Byrge kastede de sig ud i den nye og spændende arbejdsform. Solution Camp som begrebs-metode til uddannelsessektoren var nu født og to år efter startede de selv op med Solution Camp06:

YouTube Preview Image

Jeg blev i 2005 spurgte om jeg ville organisere en Solution Camp for 5 Erhvervsakademier i Danmark. Det blev min start på camps. Da mit afsæt kom fra flere års arbejde med implementering af innovativ pædagogik og brug af innovationsmodellen Kubus i undervisningssammenhæng, blev navnet på mit camp koncept til KubusCamp. Og den første kubuscamp for erhvervsakademierne afvikles i marts 2006.

Et samarbejdet udviklede sig parallelt i samme periode med Claus Bindslevs partner Frederikke Kroon i hendes firmaregi: Marketing Consulting Services. Hun havde udviklet en camp model til erhvervslivet, som hun kaldte (BusinessCamp). Den første fælles opgave for os var for Arla i august 2006. Se trailer HER eller DER.

Siden har Camp metoden spredt sig både i erhvervslivet, i det offentlige og uddannelsessektoren og er nu en gryende national bevægelse. Min fornemmelse i øjeblikket er at det primært er uddannelsessektoren der booster metoden.

Camp Guiden bygger på metoden Den Kreative Platform som Søren Hansen og Christian Byrge udviklede udfra de første Solution Camps. De arbejder på at forankret metoden i en teori, og dermed styrket dens position. Desuden arbejder de på at uddanne et netværk af konsulenter  støttet af Fonden for Entrepreneurskab (tidl. selvstændighedsfonden). Et netværk der kan facilitere metoden i uddannelsessektoren fra børnehaveklasse til universitet.

Men jeg er overbevist om at vi langt fra har nået til vejs ende. Måske er vi lige startet. Vores forståelse af kreativitet, innovation og hvad der reelt skaber forandring er stadig utrolig mangelfuld. Det bliver spændende for dem der springer med på dette hurtigt kørende kreative tog.

Tak til Mette Ullersted, Ulrik Bloom, Torben Bager, Tommy Borg Larsen og Christian Byrge for camp guiden. Den skal nok sætte gang i toget.  

This entry was posted in Camp's. Bookmark the permalink.

One Response to Camps – lad os vise verden…..

  1. Pingback: Innovation camps globaliseres | Tyge Mortensen .....blogger

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *