Danmarks Columbus æg

Columbus-ægget er et udtryk som anvendes om en simpel løsning på et indviklet problem.

Efter sigende skulle udtrykket være opstået i et selskab som Christoffer Columbus deltog i, hvor man ikke troede på, at han havde opdaget Amerika. Han opfordrede de tilstedeværende til, at få et æg til at stå. Da dette ikke lykkedes, bankede han det herefter en smule fladt i den ene ende og fik ægget til at stå. Symbolikken heraf var, at det blot gjaldt om at få ideen.

Men æg bruges i andre sammenhænge når man arbejder med kreativitet. Rugekassen, er stedet hvor man holder æggene varme. Ligesom nylagte æg der har behov for tilførsel af varme og opmærksomhed, skal der også ruges på nylagte ideer, for at der kommer noget ud af dem. Æggekastning, om det at skyde ideer ned. Man mister både dem man kaster og dem modstanderen kaster. Æggebytning (fra Tor Nørtranders) om forskellen på industrisamfundet og videnssamfundets ændrede værdisæt. Bytte man æg har man hver stadig et æg. Bytte man ideer får man to ideer ialt, og to ideer bliver hurtigt til tre. Det er ideers natur.
Med Piet Heins superæg, kom et nyt æg til verden. Et æg der kunne stå på begge ender. På Columbus’s tid var det ikke en realitet. Det blev det først da Piet Hein efter 2. verdenskrig fik en speciel udfordring. Skandinaviske arkitekter var trætte af firkantede bygninger, men følte også at runde bygninger var upraktiske.
Piet Hein blev sat på opgaven og brugte horisontal tænkning, dvs brugte sin matematiske viden til at konstruere en en ny formel der blev til en ny byggekonstruktion. Super elipsen, der siden har været et vartegn for moderne skandinavisk design. Enkel og kreativ. Som et Columbus æg – det gælder om at få ideen. Så er løsningen indlysende.
(Fotomodellen hedder Tove Marie Hedegaard Mortensen, og står med Piet Heins superæg foran Egeskov slot)
This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *