The Spinning Dancer

Vores hjerne prøver konstant at finde mening og mønstre i det den støder på. Selv hvor der ingen mening er. Når vi trikker hjernen med syns bedrag (optiske illusioner), eller når vi laver kreative processer søger vi at bryde disse mønstre for at få så mange forskellige ideer (illusioner) som muligt.

Jeg synes selv denne smukke snurretop er en sjov illusion. Den  er skabt af  Nobuyuki Kayahara. Opgaven lyder: “Prøv at få hende til at snurre begge veje rundt. Dvs bryd dit mønster!”

YouTube Preview Image

Historien om danserinden er et rent HCAndersen eventyr, om et fjer der bliver til flere høns. Efter at en australsk avis okt 2007 fandt på at kalde hende for en højre-venstre hjerneside test, har historien rullet verden rundt. Fuldstændig kritikløst.

Hvis man ser hende dreje med uret bruger man angiveligt højre hjernehalvdel. Hvis hun drejede mod uret, bruger man ventre. Altså hhv den kreative holistiske højre side, eller den logiske detajlorienterede venstre side. Men selv det er en illusion. Den fortæller ikke noget om ens hjernehalvdele. Desværre. Det kunne ellers være sjovt.

Hvis man stirre tilstrækkelige længe på hende, vil hun begynde at snurre den modsatte vej rundt. Måske. Nogle får hende til at skifte retning ved at kikke på brystvorterne, andre på skyggerne. Men det har ikke noget med din hjernehalvdel at gøre. En dybere forklaring gives her ….kilde.

Når vi får nye ideer, bruger vi som regel udtrykket “vi ser”. Altså vi ser en eller andet ny mulighed for os. Det samme sker når vi ser ind i en sky, og kan se forskellige ansigter eller figurer som optiske-illusioner. Men det samme gør sig sjovt nok også gældende med vores høresans. Audio-illusioner. Klik på linket nedenfor og træn din evne til at danne fantom-ord. Prøv at finde så mange ord i lyden som muligt (bedst med høretelefoner i stereo):

phantom_words_ex1 

Nedenfor er nogle af de ord andre har hørt. Jeg må indrømme jeg også kun fremmanede engelsk gloser. Men sjovt som perceptionen kan skifte fra ordlyd til ordlyd.

window, welcome, love me, run away, no brain, rainbow, raincoat, bueno, nombre, when oh when, mango, window pane, Broadway, Reno, melting, Rogaine (kilde)

Den nye udfordring for hjerneforskere er at forstå hvordan cognitive processer, som opmærksomhed, hukommelse og problemløsning hænger sammen med vores perception. Men facinerende at vores hjerne ikke bare er lige til at forstå …..

Hvis du ikke kunne få danseren til at dreje begge veje rundt, så fortvivl ikke. Du er sikkert helt normalt begavet alligevel. Og på denne følgende kan du måske overbevises om at det faktisk kan lade sig gøre at få hende til at dreje den ene og anden vej:

YouTube Preview Image

This entry was posted in Generel. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *