3D cases – introduktion

Den Kreative Plaform arbejdes med øvelser som kaldes 3D cases. 3D cases er en ny pædagodiske metode. Eller er det? Et godt spørgsmål, som jeg nu hver mandag vil åbne en debat omkring. I de andre dage (onsdag + fredag) vil jeg dels beskrive forskellige 3D cases og dels krydre med kreative indslag. Mit ønske er at få diskuteret 3D cases, deres teori, anvendelighed og muligheder i forbindelse med lærings- og  kreative processer. Og høre om andres erfaringer. Idag vil jeg starte med at give en kort præsentation af princippet bag 3D cases og hvorfor de kaldes 3D.

Begrebet har Søren Hansen (aau) ‘opfundet’. Og koblingen er nærliggende idet han kastede 3 forskellige forbundne aspekter af læring ind i en 3 klang, deraf 3D. Det kognitive (vidensbaserede), det phykomotoriske (kropslige) og det affektive (holdningsmæssige) aspekt. Samtidig tegnede han figuren nedenfor, som er logo for øvelseskonceptet:

3D

Sprog, krop, holdning.

3D cases er øvelser som integrere alle 3 aspekter. Alle undervisere som har arbejdet med målbeskrivelser ifm undervisning, kender sikkert også til denne 3 deling. Som regel bruger man ikke affektive målbeskrivelser (ex. selvstændighed, initiativrig, anerkendende). Men derimod kognitive og phykomoriske målbeskrivelser. De kan hedder noget andet, ex kompetencer og færdigheder. Men hvorvidt man arbejder med udvikling af øvelser til undervisning der  integrere alle 3 aspekter, tvivler jeg.

3D cases ifm kreative processer er en nytænkning. Ligesom det sikkert vil være ifm læring. At arbejde med kroppen, er essentielt i 3D cases. Men kan man opnå de samme effekter uden al den kropslighed? Kan man bygge tryghed op i gruppe, bare ved at samtale og dele viden verbalt? Kan man tage phykomotoriske færdigheder alvorlige, når man praktisere det vha leg?

This entry was posted in 3D leg. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *