3 forudsætninger for en levende landsby

I flere år har jeg prøvet at afkode hvad det er der gør at vi mennesker føler os vel tilpas i et lille lokalsamfund. Og specielt hvordan man skaber levende landsbyer.

Rudme Modellen, har været et af resultaterne. Men der er mere til den.

Jeg tror alle har drømmen om at leve i et levende lokalsamfund, med tryghed, sjove aktiviteter og imødekommende fællesskaber. Men hvor finder man det og måske mere vigtigt, hvordan skaber og vedligeholder man det?

For 13 år siden flyttede jeg med min familie til den lille landsby på Midtfyn der hedder Rudme. Vi landede i den lille landsby efter flere års liv som nomader i Danmarks tre største byer, Århus, København og Odense og ude i den store verden. Egentlig veltilpas med det.

Men at dumpe ned i Rudme slog benene væk under os. Her fik vi noget vi faktisk ikke kendte til eller kunne have forestillet os.

Det område vi kalder Rudme, er ikke et særlig stort sted. Heller ikke et spektakulært sted. Her er ikke sportshaller, multihuse, forsamlingshuse eller andet. Alle butikker er forsvundet. Der var kun en kirke, et trinbræt til toget, et musiksted i en gammel foderstof og en lille bitte friskole. Ca 3-4-500 mennesker spredt ud i 5-6 forskellige landsbysamfund og småbebyggelser over et større område. Intet centralt samlingspunkt eller torv. 6 km til en lidt større by, Ringe. 25 km til Odense. 20 km til Svendborg i den anden retning. Hvis man endelig forvildede sig herud så kan man hurtig køre igennem området uden at tænke videre over det.

Så hvad er det der har gjordt Rudme til VORES sted?

Det har noget med mennesker at gøre. For det første lagde vi mærke til at dem vi mødte her, ikke bare var ligeglade. De var også stolte over at bo lige netop her. Og interesseret i dig. Det mærker man på snakken og attituden. For det andet, så skete der noget i byen. Måske ikke det store, men løbende noget der bragte folk sammen. Mange tilbagevendende traditionelle aktiviteter som julebazer, forårsmarked, grillaftener, folkekøkkener mm. Men der var også løbende plads til nye skæve påfund.

“Og hvad så”, kunne man tænke.

“Sådan er det vel mange steder og måske meget mere i storbyerne”.

“Jo”.

“Men alligevel ikke som her”.

Vi lagde mærke til at man kom hinanden ved. Sådan, på den gode måde. Man snagede ikke i hinandens ting, men bankede alligevel på i tide og utide. Sådan bare lige for at kigge forbi, eller spørge om hjælp til et aller andet. Og børnene blev på en underlig måde til fællesbørn. Ihvertfald så meget at man naturligt tænker på at kigge efter de andres børn når man møder dem – også udenfor lokalområdet.

“Det kræver en hel landsby at opdrage et barn”, blev noget vi faktisk oplevede. Og ikke bare et fancy slogan. Det samme begyndte at gælde for det at blive ældre. “Det kræver en hel landsby, at blive godt gammel”.

Men det mest imponerende oplevede jeg når jeg mødte de børn og unge som var flyttet væk fra landsbyen. Enten for at studere eller fordi familien flyttede. De omtalte med stolthed og entusiasme den lille landsby de kom fra.

Det gjorde sig også gældende for vores teenage børn, som vi stadig havde boende (for her er ikke mange mellem 20 og 30 år). De har ikke problemer med at trække deres ‘fjerne’ venner med ud til Rudme. Enten fra efterskoler, højskoler eller gymnasier. Alle vil gerne med ud for at opleve “Rudme ånden”, som de unge kalder den. Og selvom sådan noget “Ånd” ikke lader sig putte på flaske.

Efter nogle år, satte jeg mig for at se om jeg kunne drage nogle tolkninger ud af det jeg oplevede.

Mine tolkninger blev til 3 ret simple – men vigtige pointer – som er forudsætninger at kunne skabe et levende lokalsamfund. Måske kan de bruges som rettesnor, måske bare som inspiration.

Jeg har tænkt dem som 3 faktorer der bygger ovenpå hinanden. Men kan også ses og arbejdes med seperat. Det er:

  1. Mødesteder
  2. Positivitet
  3. Projektmageri

MØDESTEDERNE er rammen for liv. Til mange af mødestederne knytter sig tilbagevendende ritualer. Det gir genkendelighed og tryghed. Vi skal mødes, før der kan ske noget. Friskolen er for os det vigtigste mødested, for her mødes bare alle typer. På kryds og tværs. Men vi har i Rudme andre mødesteder som også er vigtige. Kirken, trinbrættet, foderstoffen, gallerisvinestien, sportspladsen, foreningsaktiviteterne, festerne, borgermøderne, foredragaftenerne mmm. Som sagt har vi ikke det store i Rudme. Men noget har vi da.

Men mødestederne gør det ikke alene.

POSITIVITET er vigtig for at fremme lysten. Og tilliden til hinanden. Der er ikke noget mere dræbende end brok og evig snak om alt det der ikke er, eller alt det andre skulle have gjort, eller alt det som kunne være bedre. Det gælder om at få snakken hen på det som vi har gjort, på det vi fik til at lykkes, på det der gjorde os glade.

Men en positiv snak gør det heller ikke alene.

PROJEKTMAGERI skaber udvikling og evigt fornyende liv. Det kommer når man kobler påhitsomhed med lysten til at gå med på ideerne. Ideer er i sig selv ikke værdifulde. Men det bliver de når der er nogle som siger, “ja, lad os prøve det”.

En levende landsby er en der går med på ideerne.

Ideer mangler der som regel ikke. Det der tit mangler er den første håndfuld legekammerater som går med på ideen.

Jeg holder mig gerne til 20/80 reglen. Den siger at det kun er indenfor max 20% af landsbybebeboerne at du finder de kreative projektmagere og følgerne. Resten er ikke uinteressante, men til de første spæde skridt på ideernes skrøbelige vej skal man undgå dem.

Har i mødesteder med en positive snak er i langt. Er du så en af projektmagerne, gælder det egentligt bare om en ting i starten:

Find dig et par legekammerater der er med på ideen og gå så igang.

Sådan er en levende landsby.

YouTube Preview Image
Posted in Generel, Innovation, Lokalsamfund, Modeller | Leave a comment

Bland Dig – og gør en forskel for os alle.

“Det er dem der blander sig der bestemmer. Sådan er det i et demokrati”, sagde chefredaktøren på de to fynske dagblade, Troels Myhlenberg for ud for Det Fynske Folkemøde i lørdags.

YouTube Preview Image

Og fortsatte i sin introtale på Folkemødet: “Mange ‘dukker sig’ når der skal tages fat. Men heldigvis – for os alle – er der altid nogle som rejser sig og siger, “…jeg vil godt. Er der nogle andre som har lyst til at hjælpe ….”.

Fyns Stiftstidende og Fyns Amtsavis har i mange år formået at dreje sit fokus fra at sælge abonnementer, til at fokusere på hvordan de kan hjælpe Fyn. Ganske kort udtrykte chefredaktøren det i en leder sidste dag: “Vores opgave et at få Fynboer til at snakke sammen”. Denne strategi har gjort at de fynske regionale aviser har kunnet klare sig godt. Fordi de BLANDER SIG og ikke kun tænker på sig selv. Det er forbilledligt for andre virksomheder. Og os almindelige borgere.

Jeg har de sidste 4 år været med i det dommerpanel som tidligere chefredaktør, Per Westergaard nedsatte. Vi udvælger Bland Dig Prisen til fynboerne. Iår var der ud over Britta Schall Holberg og Troels Mylenberg i panelet, også den kulinariske ildsjæl Tine Gudrun Petersen og Oprør fra Udkantens Finn Slumstrup.

Vi har valgt meget forskelligt. Hvilket mest er udtryk for at det at blande sig ikke er entydigt. Det er noget vi gør som enkeltpersoner, som grupper, som foreninger. Og noget der har både helt lokalt sigte og andet som har nationalt fokus. Grundlæggende er det initiativer som rækker ud over en selv.

Veflinge Lektiecafe fik dette års Bland Dig Prisen for at lave et helt lokalt tiltag for at få syriske flygtninge integreret i deres lokalsamfund. Men det mere nationalt udviklende initiativ med at få bygget en Als-Sund bro var også nomineret. Så var også Jan Valbak nomineret for bare ikke at kunne lade være med at blande sig i Fåborg og for helt uselvisk at kæmpe på alle fronter for at skabe en levende by. Og Foreningen Unge i Sorg var også nomineret,for at tage sig af et problem vi ofte overser, når unge mister en pårørende.

Når jeg sidder tilbage og tænker over det overvældende store antal (ca 180) indstillinger som vi skulle læse igennem, føler jeg mig både glad og stolt. Glad fordi det er udtryk for et håb. Og stolt, fordi man føler sig som del af en positiv bevægelse, der bare ikke er til at stoppe. Vi kan skabe et bedre samfund sammen. Hvor vi alle føler os trygge. Så trygge at vi også har lyst til at blande os. Hvor vi ikke lader stå til, men hele tiden forfølger vores drømme for et godt fællesskab og et godt liv.

Det er en vores kultur. Vores demokratiske kultur. Den kan vi være stolt af.

Så: Bland dig!

nyheder_blanddig

 

Kilde: https://www.linkedin.com/pulse/bland-dig-tyge-mortensen?published=u

Posted in Lokalsamfund | Leave a comment

Disruptive Forretningsmodeller – Hvordan Forbereder Vi Os?

Det 20. århundredes industrialiserede forretningsmodeller virker ikke længere. Når alting digitaliseres og automatiseres, ændres spillereglerne.

Er din virksomhed klar til det?

Salim Ismael har skrevet den internationale bestseller ”Eksponentielle Organisationer”, som er på vej til at blive den mest betydende strategibog, siden Ocean Strategy kom for 10 år siden.

Bag begrebet ExO, ligger et nyt sprogligt innovationsbegreb: “Disruption”, som betyder at man bearbejder sin forretningsmodel ude fra kanten af det eksisterende.

YouTube Preview Image

Danske Bank gør det med sit Projekt X, B&O gør det, Post Danmark gør det,  SKAT gjorde det indtil de sparede den afdeling væk – for tidligt. Disruption er ikke en bestemt metode, det er en tænkemåde, siger Ismael. Det kan organiseres på mange forskellige måder afhængig af industri, organisation og historik.

Undersøgelse blandt de 100 hurtigst voksende startup-virksomheder fra hele verden har afsløret en række fællestræk, som mere traditionelle virksomheder med fordel kan lade sig inspirere af. Det er et overordnet fællestræk og 5 eksterne og 5 interne træk.

En ExO er som tommelfingerregel en der praktisere 4 af de 11 karaktertræk. Ikke alle. Men fælles for dem alle er den første regel der betegnes MTF.

Massiv Transformativ Formål (MTF)

  • Den absolut vigtigste forudsætning for at få succes med en virksomhed gælder i særdeleshed for en eksponentiel organisation: Du skal brænde for ideen, og du skal kunne få andre med. Derfor skal du have et massivt transformativt formål, MTF. Noget der kan vende op og ned på markedet og på vedtagne normer og traditioner; som kort sagt kan få potentielle kunder til at strømme til.
  • Det vigtigste spørgsmål at stille sig selv, inden man går i gang med at etablere en virksomhed, er derfor: Hvad er det største problem, som jeg gerne vil løse, som jeg er villig til at knokle for, og som jeg også kan engagere andre i? Hvis du skal have andre med, er ønsket om profit ikke stærkt nok.

Definitionen: En eksponentiel organisation (ExO) er en organisa­tion, hvis effekt (eller output) er mindst ti gange større i forhold til konkurrenterne, fordi den bruger nye organisatoriske teknikker, der udnytter accelererende teknologier. I stedet for at være bygget på hære af medarbejdere eller store fysiske fabrikker bygger de på informationsteknologier.

Herudover er der fem ydre og fem indre egenskaber, der karakteriserer en ExO.

De ydre egenskaber ved en ExO

SCALE betegner de ydre egenskaber, der karakteriserer en ExO. Det er organisationens højre hjernehalvdel med kreativitet og vækst, men også usikkerhed.

S = Stab til leje

  • Særligt i en informationsbaseret virksomhed vil en stor intern stab være unødvendig, uproduktiv og dyr. Takket være internettet er omkostningerne ved at finde freelancere næsten lig nul. Ved at begrænse antallet af medarbejdere kan virksomheden hurtigt sadle om til nye forretningsområder eller teknologier, fordi man kan hente nye kompetencer ind. Et godt eksempel er taxakonkurrenten Uber, hvor medarbejderne rekrutteres, når de på sitet melder sig klar til at en tur for Uber i deres egen bil.
  • Derfor er det vigtigt: Muliggør læring i organisation; skaber større fleksibilitet.
  • Forudsætninger: Interfaces, der kan styre den stab, man har til leje; klare opgavespecifikationer.

 

C= Community & crowd

  • DIY Drones’ er et community med 55.000 medlemmer, som har bygget en drone, der har 98 procent af funktionaliteten i det amerikanske militærs Predator-drone (forskellen på 2 procent skyldes det manglende våbensystem). Stifteren, Chris Anderson, har skabt et forum, hvor DIY-drone-tegningerne er open source, og hvor drone-entusiasterne kan ‘mødes’ og udveksle erfaringer med ligesindede. DIY-dronen koster 300 dollars. En Predator koster 4 millioner dollars. ‘Crowd’ (folkemængden) er sværere at nå, men kan være vigtige leverandører både af innovative ideer – og af finansiering. Således kunne designeren bag Pebble Smartwatch ikke skaffe penge til at realisere sin idé. I stedet lagde han den ud på crowdfoundingsitet Kickstarter. Her endte han med at samle i alt 10,3 millioner dollars på lige godt en måned.
  • Derfor er det vigtigt: Øget loyaliteten over for ExO’en; driver eksponentiel vækst; styrker idégenerering.
  • Forudsætninger: MTF; engagement, autentisk og gennemsigtigt lederskab, peer-to-peer-værdiskabelse.

 

A= Algoritme

  • Googles Page Rank-algoritme, som rangerer internetsider, efter hvor ofte der bliver klikket på dem, var motoren i den kolossale omsætningsvækst, som virksomheden oplevede fra 2002 til 2012. I løbet af de ti år voksede omsætningen fra under en halv milliard dollars om året til en halv milliard dollars hver tredje dag. I dag eksploderer mængden af data, ikke mindst forårsaget af Internet of Things, hvor det meste af vores isenkram er tilsluttet internettet. Med den rette algoritme til at fange tendenser ved hjælp af de store datamængder (Big Data) kan virksomheder basere deres beslutninger på fakta frem for følelser og fornemmelser og dermed nemmere træffe de rette valg i en kao­tisk verden.
  • Derfor er det vigtigt: Tillader fuld skalering af produkter og serviceydelser; udnytter internetforbundne enheder; sænker fejlraten; er enkle at opdatere.
  • Forudsætninger: Maskinlæring; kulturel accept.

 

L= Lejede aktiver

  • I lighed med ‘Stab til leje’ sikrer det fleksibiliteten, hvis man slipper for at investere i dyrt maskinel eller dyre bygninger.
  • TechShop i Silicon Valley er et eksempel på, hvordan man kan leje sigadgang til dyrt produktionsudstyr. Virksomheden tilbyder abonnementer, som giver ubegrænset adgang til deres udstyr. Det er ikke kun startup-virksomheder, der benytter sig af muligheden for at leje udstyr. Ford etablerede en TechShop i 2012. Ideen om at leje lægger sig op ad deleøkonomi-tankegangen og egner sig særligt til virksomheder med informationsbaserede aktiver.
  • Derfor er det vigtigt: Sænker marginal­omkostningerne ved levering; fjerner behovet for at administrere aktiver.
  • Forudsætninger: Ubegrænsethed eller stor tilgængelighed, interfaces.

 

E= Engagement

  • Handler om digitale omdømmesystemer, spil og incitamentspriser, der skaber muligheder for reel og positiv feedback fra brugere bredt samt ‘community & crowd’, som igen kan skabe mulighed for hurtigere vækst på grund af mere innovation samt kunde- og community-loyalitet. Firmaet Kagg­le har et community af ‘data scientists’, som konkurrerer om at løse komplekse problemer. Præmien afhænger af problemets kompleksitet. Gennem sådanne communities kan man få løst opgaver langt billigere end ved at hyre konsulenter.
  • Derfor er det vigtigt: Øget loyalitet; styrker idégenerering; styrker markedsføring; skaber digitale feedback-loops til brugerne.
  • Forudsætninger: MTF; enkle, fair og konsistente regler uden interessekonflikter.

Indre egenskaber ved en ExO

IDEAS betegner de interne egenskaber. Det er organisationens venstre hjernehalvdel, hvor der er fokus på orden, kontrol og stabilitet. Når en organisation vokser eksponentielt, kræver det en intern organisation, der er robust og indrettet til at håndtere alle input.

I = Interfaces

  • Betegner de filtrerings- og koblingsprocesser, som ExO’er bruger for at bygge bro mellem de eksterne SCALE-elementer og de interne IDEAS-kontrolrammer. Taxakonkurrenten Uber har f.eks. et interface til at vælge chauffør. Systemet er en algoritme, der matcher brugeren med den bedste chauffør i nærheden.
  • Derfor er det vigtigt: Filtrerer ekstern overflod om til indre værdi; bro mellem eksterne vækstdrivere og interne stabiliseringsfaktorer; automatisering skaber grobund for skalering.
  • Forudsætninger: Standardiserede processer, der muliggør automatisering; skablérbare eksterne faktorer; algoritmer.

 

D = Dashboards

  • Et system, der sikrer konstant overvågning af mål og nøgleresultater (OKR, Objectives and Key Results) f.eks. salg og kundetilfredshed i alle kroge af organisationen og hos alle medarbejdere. Hensigten er at kunne reagere hurtigt på små fejl, inden de vokser sig store. Tæt kontrol er afgørende, hvis man skal styre høj vækst.
  • Derfor er det vigtigt: Sporer kritiske vækstdrivere i realtid; OKR’er skaber kontrolmekanismer, der kan håndtere høj vækst; begrænser fejl på grund af korte feedback-loops.
  • Forudsætninger: Realtidsmålepunkter, der trackes, samles og analyses; implementering af OKR; kulturel accept af medarbejderne.

 

E = Eksperimenter

  • Handler om hele tiden at teste, hvorvidt folk er villige til at betale for et produkt – og at gøre det uden de store omkostninger. Facebook, LinkedIn og Twitter blev alle lavet som dårlige prototyper. Mantraet lyder: ‘Hvis du ikke er flov over dit produkt, har du ventet for længe’. I Amazon får medarbejderne at vide, at de ikke har været risikovillige nok, hvis de har haft succes med for meget af det, de tester.
  • Derfor er det vigtigt: Afstemmer processer med hurtigt skiftende ydre omstændigheder; hurtigere tilgang til markedet; det skaber fordele og hurtigere læring at tage risici.
  • Forudsætninger: Måling og opfølgning på eksperimenter; kulturel accept af, at fejl er lig erfaring.

 

A = Autonomi

  • Det traditionelle ledelseshierarki dur ikke i ExO. Medarbejderne er i stedet organiseret i selvstyrende, multidisciplinære teams. Et eksempel er den 330 mandstore spiludvikler Valve Software. Her er ingen klassisk ledelsesstruktur. I stedet opfordres medarbejderne til selv at sætte projekter i gang, så længe de passer med virksomhedens overordnede mål, den såkaldte MTF. Autonomi afskaffer dog ikke hierarkier, men giver dem et andet indhold. Det er i højere grad hierarkier, der beror på ansvarlighed over for kolleger end over for autoriteter. Det vil sige ansvarlighed over for folk, der ved noget, snarere end over for folk, der bestrider en stilling.
  • Derfor er det vigtigt: Øget agilitet; større ansvarlighed; hurtigere reaktions- og læringstider; bedre moral.
  • Forudsætninger: MTF bliver omdrejningspunktet; selvstartende medarbejdere; Dashbords.

 

S = Sociale teknologier

  • Letter kommunikationen på kryds og tværs i organisationen, sikrer flydende informationsdeling og sætter på den måde fart på beslutningerne. Mange bruger allerede Google Drive til at dele og arbejde i samme filer, men også opgaveledelse bliver i stigende grad delt socialt for at skabe større gennemsigtighed. Videokonferencer gør det muligt at samle folk fra hele kloden og reducerer samtidig rejseudgifter.
  • Derfor er det vigtigt: Hurtigere samtaler, beslutningscyklus og læring; stabiliserer teams under hurtig vækst.
  • Forudsætninger: MTF; cloudbaserede sociale værktøjer; samarbejdende kultur.

Sammenligningen mellem traditionelle organisationer og ExO’s kan ses her.

Laila Pawlak og Kris Østergaard fra DARE2 har oversat Salim Ismaels bog til dansk og præsentere tankerne bag boge på følgende slides:

 

Kilder: ’Eksponentielle Organisationer. Hvorfor nye organisationer er ti gange bedre, hurtigere og billigere – og hvordan din også bliver det’. Af Salim Ismail. Singularity University. Udgivet på dansk af IDA, Forlaget Saxo og DARE2. 370 sider, 199 kroner; som e-bog 149 kroner.

Artikle fra Management Insight, Ingeniørens online ledermagasin, som er sponseret af IDA Lederforum og National Instruments.

DARE2

Posted in Forskning i kreativitet, Innovation, Modeller | Leave a comment

Disrupt eller dø – den 17. marts i Svendborg

Hvordan udvikler du din forretningsmodel anno 2016? 

Kom med ind i fremtiden d. 17. marts, hvor vi sætter fokus på strategier og principper for hvordan man bygger fremtidens vindervirksomheder.

Kris Østergaard og Laile Pawlak fra det prisvindende innovationsbureauet DARE2, vil introducere os til det nye begreb vi alle bliver nødt til at forholde os til.

“Disruption”.

De har netop oversat den internationale bestseller “Eksponentielle Organisationer”, og arbejder til daglig med både iværksættermiljøer og etablerede virksomheder i ind og udland.

Send din tilmelding til Tyge Mortensen på tyge@kreativproces.dk med oplysninger om firmanavn og navne på de personer som deltager.

Alternativt tilmeld dig via kommantarfeltet herunder.

Tilmeldingsfrist er mandag den 14. marts.

Tilmelding er bindende.

Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt Charlotte Kirkegaard Flugt, Fyns Maritime Klynge på tlf. 23304991 eller Tyge Mortensen på tlf. 60915845 eller i kommentarfeltet herunder. Man kan også tilmelde sig via kommentarfeltet som alternativ til mail.

Arrangørerne bag dette kursus er Simac, Fyns Maritime Klynge, C.C.Jensen og Tyge Mortensen.

Skærmbillede 2016-03-03 kl. 11.37.18

Download flyer

Posted in Generel | Leave a comment

John Cleese’s Kreativitets Model

I en næsten historisk video af et foredrag fra 1991 taler John Cleese om kreativitet:

“Kreativitet er ikke et talent, men en arbejdsform”

siger han – og giver en let forståelig trin-for-trin instruktioner om, hvordan man i hverdagen kan skabe sig tilflugtssteder for kreativitet, og hvad du har brug for til det.

YouTube Preview Image

John Cleeses lavede (vist) til foredraget sin model for hvordan man forbedrede potentialet for kreativitet. Han peger på 5 forhold:

  1. Rum – et behageligt sted, hvor du er uforstyrret.
  2. Afgrænset Tid – med en fast start og en fast afslutning.
  3. Tid nok – giv dine tanker tid nok til at finde den mest kreative løsning. Og undlad at tage beslutninger for tidligt.
  4. Selvtillid – frygt ikke fejl eller dårlige ideer. Vær spontan og leg!
  5. Humor – uanset hvor alvorligt problemet er: Humor er et centralt element i spontanitet, leg og kreativitet.

Man finder sig en “rum-tids oase af stilhed” for at komme i en åben (divergent) tilstand. Nærværende. Forstyrres man af tankeflugter, skal man bare sidde stille og roligt, indtil de falder tavse på plads igen. Og tro på at den rigtige løsning nok kommer til en – måske først efter en god nats søvn.

“Kreativitet er let at holde foredrag om, det er straks vanskeligere at være kreativ.”

– John Cleese

Relaterede links:

http://www.fastcocreate.com/1680999/4-lessons-in-creativity-from-john-cleese

Posted in Generel | 1 Comment

4 dages skoleuge

Skærmbillede 2015-09-09 kl. 10.13.55I USA kæmper skolerne også med at få budgetterne til at hænge sammen. Det har gjort at man nogle steder har eksperimenteret med forskellige initiativer for at lukke budget huller og afværge lærer fyringer. Bl.a. indføres nogle steder fire-dages skole uger for at reducere omkostningerne. Den fire-dages uge kræver betydelige skemaændringer når længden af ​​den enkelte skoledag øges for at opfylde årsnormen.

Skolerne antyder at løsningen har forbedret økonomien, men det har hidtil været uvist, om det var på bekostning af elevernes indlæring.

En undersøgelse fra Colorado har undersøgt forholdet mellem fire-dages ugen og indlæringen blandt 5. og 6. klasses skoleelever. Den viser at indlæringen i matematik steg, hvor den i læsning holdt sig på samme niveau.

Disse nye undersøgelser har overrasket forskerne der siger at det gik stik imod deres forventning.

En af forskerne,Dr Mary Beth Walker, udtaler:

“What interested me about our results is they were completely opposite to what we anticipated.

We thought that especially for the younger, elementary school kids, longer days on a shorter school week would hurt their academic performance because their attention spans are shorter.

Also, a longer weekend would give them more opportunity to forget what they had learned.”

Som en spekulativ konklusion på hvorfor resultaterne slog positivt ud for 4-dages ugen sagde Dr Walker:

“My own personal hypothesis is teachers liked it so much – they were so enthusiastic about the four-day week – they did a better job. But there’s also some evidence in other labor studies that four-day work weeks enhance productivity. Maibe it also is applicable for teachers.”

Kilder:

  1. https://www.linkedin.com/pulse/article/6047291329887686656/edit
  2. http://www.mitpressjournals.org/doi/10.1162/EDFP_a_00165#.Vd3cGGA7_Js.
Posted in Generel | Leave a comment

Bruce Lee, en hårdtslående iværksætter

Bruce Lee??

– for mange år siden vidste alle hvem ham var. Ihvertfald os drenge. Den kinesiske hårdtslående og højtflyvende kung fu kæmper. Kendt fra sine kult-agtige film.

Men han var også iværksætter – dvs udviklede sine egne teknikker, lavede sin egen skole, lavede sine egne film og brandede sig selv som både unik og kompetent.

Prøv at se denne ‘ukendte’ film om den unge 24 årige iværksætter der introducerer sig som:

“… my name is Lee, Bruce Lee”.

Her 3 af de ting vi kan lærer af ham?

1. Vær autentisk og venlig. Hvil i dig selv når du er på.
2. Udstrål kompetence og samtidig ydmyghed omkring dine evner.
3. Kommuniker kort og klart dit budskab. Brug oneliners og visuelle historier.

 

Posted in Generel, Iværksætteri | Leave a comment

Cold Hawaii på Sydfyn

Skærmbillede 2015-05-14 kl. 15.17.18Danmarks bedste kite-surfer område ved Swelmø på Sydfyn kunne blive et nyt Cold Hawaii.

Det var ihvertfald det som 17 studerende fra SDU havde flere hundrede af ideer til på en kreativ proces i Bøgebjerg Hallen, efter at de havde været rundt i området og besøgt øhavet og Swelmø der ligger ud for Vester Åby. Continue reading

Posted in Innovation, Lokalsamfund | Tagged , , | Leave a comment

5+1 innovationsmodellen

v/ Christian la Cour og Tyge Mortensen

innovationasusualHvordan får man skabt en innovativ kultur i sin organisation, så det både er sjovt og energiberigende at komme på arbejde og der samtidig er sikkerhed for at organisationen eksistere på længere sigt?

Bekymringen for om man kan tilpasse sig det hastigt foranderlige samfund og en ligeså svingende efterspørgsel, kan tage pusten fra mange organisationer. Og man gribes i både at stramme tøjlerne med diverse kontrollerede tiltag og kaster sig ud sporadiske kreative processer. Continue reading

Posted in Anmeldelser, Forskning i kreativitet, Innovation, Modeller, Netværk og netværksteori | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Kan borgmestrene redde verden?

visionVi var samlet til en konference omkring en bestemt ide med samfundet – og om ’giraffen’ selv, Benjamin Barber, der var key note speaker. 

Ideen er at kanalisere magten tilbage til lokale borgmestre, byer, lokalsamfund. Og 100 byer over hele verden er allerede i netværk om realisering af ideen. Formålet er at skabe ‘robuste’ by-samfund (resilient cities), som er rustede til at takle katastrofesituationer. For som han sagde, det er ikke et spørgsmål om vi oplever en katastrofe, det er et spørgsmål om hvornår. En katastrofesituaion kan være en oversvømmelse, en ebolasmittet der er din nabo, et terrorangreb, en orkan, en brand osv. Hvad gør vi så, hvor robuste er vi og specielt, hvem går vi til. Naboen – ikk? Continue reading

Posted in Generel, Lokalsamfund | Leave a comment

Hiware Bazar – en ideal landsby

Kan en landsby plaget af fattigdom, alkoholisme og kriminalitet blive til en ideal landsby og rollemodel for hele verden – på ganske få år?

Det synes måske usandsynligt.

Men her er historien om Hiware Bazar. Intet mindre end et landsbymirakel.

Eventyret starter: Det var engang………. en lille landsby på ca 1000 indbyggere i Indien, der i starten af 1990 erne var ved at forsumpe. Plaget af tørke, afvandring og en modløs befolkning. Trangen til alkohol havde bredt sig og det siges at der var 21 udskænkningsteder i den lille by. Staten havde

Skærmbillede 2015-03-20 kl. 23.29.01opgivet at renovere mere i landsbyen og skolen var i forfald. Vi befinder os i første halvdel af 90’rne.

I dag er det en rig og velstående landsby og et lysende eksempel for andre. I 1995 var den månedlige indkomst per indbygger på omkring Rs 830. Nu er den Rs 30.000. Landsbyen, der har 235 familier og en befolkning på nu omkring 1.250, kan nu også prale af at have 60 millionærer. Continue reading

Posted in Lokalsamfund | Tagged , | Leave a comment

Til Business Lounge med Miss Network

Netværk koster ………””GRATIS”” istemte de 150 deltagerne i kor, da Miss Network, selveste Rikke Thygesen, afsluttede halvanden times intens snak og sparring.

Jeg var trillet helt til København for at deltage i en af hendes Business Lounges på Hotel27 i løngangsstræde. Nysgerrig efter at se hvad hun nu havde gang i.

Hvad er en Business Lounge?

Det korte svar er, at på en Business Loungen kommer de mennesker, der er åbne for at dele deres viden, erfaringer og kontakter. Jeg fandt hurtigt kulturen nem at falde ind i. Man går bare hen til den første den bedste og stikker hånden ud og siger, “god dag, skal vi Continue reading

Posted in Netværk og netværksteori | 2 Comments

Samtalesalon

Skærmbillede 2015-03-15 kl. 09.59.01Lysten til at blive aktive borgere fik Andreas og Nadja til at starte Borgerlyst tilbage i 2010. Og et af deres meget centrale initiativer kaldte de Samtalesaloner. Målet var at bringe samtalen tilbage til folket og dermed handlekraften.

Helt grundlæggende er en samtalesalon et arrangement, hvor en vært søger for at nogle gæster falder i snak på en ny måde og sørger for, at samtalerne starter nogle helt andre steder, end gæsterne selv ville have fundet på.

Mest af alt minder det om at tilbringe en hyggelig aften på en cafe. Forskellen er bare, at Continue reading

Posted in Bedre møder | Tagged , , , , | Leave a comment

Skibelund Krat

IMG_3300Når en sønderjyde som jeg kører forbi Skibelund Krat, så stopper man da op, vender bilen og triller stille og æresfrygtig tilbage og op af den smalle vej til krattet på nordsiden af Kongeåen, skrånende mod syd. Her ligger noget, som skal huskes, ikke glemmes. Noget, der skal besøges, ikke passeres forbi. Noget, som er fortidigt og dog nutidigt.

Når jeg er her, vandrer jeg altid rundt med ydmygt sind Skibelund-Krat-sten2blandt disse fortids- ja næsten nutidskæmper, der står mejslet ind i store danske kampesten. Skibelund Krat er et mindesmærke for en indsats, der næste ikke er til at forstå med nutidsøjne. Men den SKAL forstås. Historien skal fortælles, fordi den ikke blot fortæller, hvem vi VAR, men i sig netop bære roden til, hvem vi ER.

Skibelund Krats mission er at Continue reading

Posted in Generel | Leave a comment

Anmeldelse af Jacob Bøtters UDEFRA

Skærmbillede 2014-04-20 kl. 21.01.05For nogle dage siden modtog jeg en ny bog af Jacob Bøtter med titlen UDEFRA. Og med opfordring til at anmelde den, ligesom jeg anmeldte hans første bog NQ.

Bogen udgives den 23. april. Den er på 95 sider – meget hurtigt læst. Koster 99.75 kr og er pengene værd!

Med stor fornøjelse har jeg læst bogen – er jo på den måde også med til at agere en af Jacobs UDEFRA kommende mund-til-mund marketer. Helt iorden. Vi anmelder jo idag alt lige fra produkter vi køber til service på netbanken. Og er dermed med til at fortælle andre om du skal købe eller lade være. Og det er i alt sin enkelthed det bogen handler om. At involvere UDEFRA kommende kunder, leverandører, medarbejdere, anmeldere i dit projekt.

Mit korte brief er: “fed bog”. Et par timer i godt selskab hvor Continue reading

Posted in Generel | 1 Comment